FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

Forrige - Næste

SIDE 11/18

Hvis man ser på de ti mest effektive tiltag til at styrke elever læring, er feedback næsten en del af dem alle sammen, viser den største internationale forskningskortlægning. Forældre kan gøre den største forskel for deres børns læring ved at hjælpe dem til at se målet med skolearbejdet og gøre det tydeligt for dem, hvordan de opnår det.

Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg nu? Og hvordan kommer jeg derhen? Hvis elever selv kan svare på disse tre spørgsmål i forhold til konkrete læringsmål, kan de på bare et år rykke sig så meget fagligt, at det svarer til tre et halvt år. Det viser den new zealandske uddannelsesforsker, John Hatties forskningsoversigt, der i alt omfatter 83 millioner elevers skolegang. Udfordringen er, at en enkelt lærer sjældent har tid til at give alle 28 elever i en klasse feedback hver eneste dag. Forskningen viser, at 80 procent af den feedback, som eleverne får i skolen, kommer fra de andre elever. Det er godt, at eleverne underviser hinanden, men problemet er, at 80 procent af denne feedback, er forkert. Derfor kan lærere med fordel inddrage forældrene i at give eleverne feedback på deres skolearbejde derhjemme. Det  mener den anderkendte britiske uddannelseskonsulent, James Nottingham, der arbejder med at gøre Hatties forskningsresultater brugbare i skolerne.

 

Tydelige succeskriterier

For at feedback virker, er det afgørende, at lærerne er tydelige i forhold til at forklare, hvilke succeskriterier, som eleverne skal have feedback på. Forskningen viser nemlig, at de skoler, der bruger klare succeskriterier, oplever den største faglige udvikling af eleverne. Helst skal man fokusere på få ting ad gangen.    Hvis eleverne for eksempel får til opgave at skrive en historie, kan man tale om, hvad der gør en historie god. Det er måske, at hovedpersonen er beskrevet godt, at der er noget overraskende og en god slutning. Disse tre faktorer kan eleverne så forsøge sig med, og det er dette, som forældrene kan give feedback på. Helst skal eleverne have mulighed for først at lave et udkast, som de får feedback på og derefter mulighed for at forbedre det (Se Nottinghams 7 skridt til feedback længere nede på siden.).

 

Fokus på udvikling vs. rangorden

Mange forældre fokuserer på, hvordan deres barn klarer sig i forhold til de andre elever i klassen, men det er ifølge både Nottingham og Hattie en forkert måde at evaluere sit barn på. Det, der er svært for et barn, er ikke svært for et andet. I stedet skal man måle barnet på dets udvikling og rose det for fremskridtet. Det er også en god idé at give feedback på barnets strategi til at løse en opgave, så det deres egen læringsproces bliver synlig for dem.

 

Det kræver en indsats at nå målet

Et andet tip fra Nottingham til forældrene er, at man sammen med sine børn kan undersøge, hvorfor deres idoler har fået succes. Michael Laudrup er selvfølgelig født med en god portion talent, men han var aldrig blevet så stor en fodboldspiller, hvis han ikke havde været dedikeret til at træne og blive bedre. Man skal have sine børn til at se, hvor vigtigt det er at træne og være dedikeret for at opnå sine mål.

Læringsmål i elevplaner

Som led i folkeskolereformen bliver elevplanen fornyet, så det bliver tydeligere for den enkelte elev, hvad målet er for deres læring.

 

Tidligere fokuserede mange elevplaner udelukkende på elevens standpunkt. Nu er er det et krav, at elevplanen skal have mål for, hvor den enkelte elev skal hen, samt hvordan og hvornår eleven skal opnå dette mål. Ifølge Undervisningsministeriet skal eleverne inddrages aktivt i opstilling af læringsmål, vurdering af status og plan for opfølgning. Det er oplagt også at tilføje en kolonne, hvor lærere, forældre og elever kan beskrive, hvordan forældrene kan støtte op om de konkrete læringsmål. Det har de blandt andet gjort på Nørreskov-Skolen i Sønderborg. Læs artiklen her

Nottinghams 7 skridt til feedback:

 

  1. Sæt mål for, hvad eleven skal opnå i løsningen af den konkrete opgave. Herunder, hvilke succeskriterier, der er.
  2.  
  3. Første forsøg: Eleven laver et udkast.
  4.  
  5. Eleven reflekterer selv over, hvordan udkastet forholder sig til succeskriterierne og får feedback fra eksempelvis forældre.
  6.  
  7. Andet forsøg: Eleven forbedrer opgaven baseret på denne feedback.
  8.  
  9. Feedback på andet udkast.
  10.  
  11. Eleven laver den endelige opgave.
  12.  
  13. Eleven bedømmer sin egen opgave og får den formelle bedømmelse fra læreren.

James Nottingham er en internationalt anerkendt formidler af blandt andet uddannelsesguruen, John Hatties, forskning og direktør for konsulentvirksomheden Challenging Learning, der arbejder for mere effektiv læring i skoler baseret på Hatties forskning. Skolebørn interviewede ham under til en konference i forbindelse med lanceringen af hans bog ”Nøglen til læring”, der er udgivet på Dafolo.

Nye Fælles Mål

Fra begyndelsen af det nye skoleår har Undervisningsministeriet lavet nye Fælles Mål, der mere enkelt og præcist beskriver, hvad eleverne skal lære i de forskellige fag på de forskellige klassetrin. De nye mål skal være en hjælp til lærerne i at arbejde systematisk med læringsmål, og skal også danne grundlag for dialog med forældrene om deres børns læring. Målene skulle gerne være beskrevet, så forældrene også selv har mulighed for at sætte sig ind i, hvad deres børn skal lære, så de kan støtte op om det. For at udfordre både fagligt svage og dygtige elever opstilles bindende opmærksomhedspunkter inden for centrale kerneområder i dansk og matematik, og der laves eksempler på udfordringsmål, der kan udfordre de dygtigste elever.

 

Læs de nye fælles mål her.