Da 7. klasse på Sophienborg Skole arbejdede med et tema om aviser, kom en af fædrene og fortalte om, hvordan det var at være journalist på en lokalavis. Som led i et andet undervisningsforløb kom der en far og fortalte om at være lokalpolitiker. Til næste år har læreren lavet en aftale med en tredje far, der er kok, og vil komme med en masse fisk for at undervise klassen i, hvordan man fileterer en fisk, og hvad man kan lave med dem. Det sker også, at klassen tager på besøg på en af forældrenes arbejdspladser.

”Det er en god måde at vise, hvor mange forskellige erhverv, der er. Det skaber også en fælles referenceramme, som vi bruger i mange situationer. For eksempel når vi diskuterer politik, kan der være en elev, der siger:” Kan I ikke huske, da Emils far var her…,” fortæller klasselærer, Charlotte Åsell Pedersen. Inddragelsen af forældrene skaber også et netværk for eleverne, når de begynder at skulle overveje, hvilken uddannelse de skal have, mener Charlotte.

”De får nogle fortrolige, de kan gå hen og spørge, når de skal vælge hvilken vej, de skal gå.”

 

Får indblik i elevernes hverdag

Klasselæreren oplever også, at forældrene får noget ud af det.

”Rigtig mange forældre vil gerne vide, hvad der sker i skolen, men jo ældre eleverne bliver, jo mindre fortæller de. Så jeg tror, de får et bedre indblik i børnenes hverdag på skolen. Det skaber en fælles referenceramme for forældrene og deres børn,” siger hun. Charlotte selv får friske input i forhold til at skabe dialog mellem forældre og børn.

   ”Det giver ganske enkelt mere at tale om, og så skaber det et miljø, hvor jeg kan sige til en elev: Kan du ikke lige spørge din far om det og det? Og så kommer eleven næste dag med et godt svar.”