FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

Forrige - Næste

SIDE 12/18

Hvis vores børn skal være innovative og kreative, skal de have numsen væk fra skolebænken og ud for at udforske, afprøve og eksperimentere, påpeger hjerneforsker, Kjeld Fredens. Det skulle gerne ske i den nye ”understøttende undervisning”. Men forældrene kan også hjælpe med at koble teori til praksis.

”Vores børns skal kastes ud i at arbejde med det, de lærer, så de får deres viden sat i spil,” siger hjerneforsker Kjeld Fredens til en konference om understøttende undervisning, arrangeret af forlaget Dafolo. Alt for længe er der i skolen blevet lagt for meget vægt på den formelle, faglige viden, mener hjerneforskeren.

”Hvis man skal forstå den abstrakte viden, er det en forudsætning, at man har erfaret det med kroppen. Børn har brug for at blive udfordret på både sanser, følelser og evner, når de lærer. De skal føle overraskelse, nysgerrighed, frygt, vrede og glæde,” siger han.

 

Lær børnene at være kreative

Vi taler så meget om, at Danmark skal leve af kreativitet og innovation, men kreativitet er noget, som vi skal lære, påpeger Kjeld Fredens.

”Vi tror vi kan skabe innovation ved at bruge den formelle faglige viden. Den slags viden er god til at løse det, man ved i forvejen, men skal vi skabe noget nyt og kreativt, skal det ske via den læring man får gennem handling og oplevelser,” forklarer han. Derfor kan forældre styrke deres børns læring og kreativitet ved for eksempel at tage dem steder hen, der stimulerer deres oplevelser og fører til handling. Sammenhængen mellem oplevelse og handling ude og teoretisk forståelse i klasseværelset fører, ifølge Kjeld Fredens, til en hel faglig læring.

 

Mere aktiv rolle til forældrene

Koordinator for Skoven i Skolen og udeskole.dk, Malene Bendix, mener det er oplagt, at forældrene kommer til at spille en mere aktiv rolle i den understøttende undervisning. For eksempel ved at samarbejde med lærerne om at finde steder, hvor børnene kan få praktiske erfaringer med det, de lærer i klassen, tage med på tur eller blive inviteret ind i klassen for at fortælle om deres egene erfaringer. Forældrene kan også selv tage deres børn med ud i naturen for at få en faglig oplevelse, lyder opfordringen. På www.udeskole.dk kan man få inspiration til, hvordan man kan bruge naturen som skole.

Hjerneforsker Kjeld Fredens er tidligere seminarierektor ved Skive Seminarium. Han har brugt de sidste 35 år på at skrive om og forstå, hvilke handlinger og tankeprocesser der ligger til grund for tænkning, læring, kreativitet og samarbejde.

Hjernen er tværfaglig – det vil sige, at den lærer både gennem oplevelse, handling og forståelse, fortæller hjerneforsker Kjeld Fredens. Derfor kan forældre styrke deres børns læring ved for eksempel at tage dem steder hen, der stimulerer oplevelser og handling.

7 tips til lærerige oplevelser med dit barn

 

  • Gå på jagt med et kamera og tag billeder af dyr og planter i naturen. Læs om dem i en opslagsbog eller på nettet.
  •  
  • Brug alle dine sanser i naturen og skriv et digt om det.
  •  
  • Undersøg fødekæden i skov ved at finde gnav på blade og de organismer, der gnaver.
  •  
  • Byg en sæbekassebil.
  •  
  • Lav ansigtsvand af urter til at rense huden med.
  •  
  • Tænd et bål og lær om brænde og brændværdi.
  •  
  • Byg en vandkikkert og undersøg havbunden.

 

Tip fra hjerneforskningen:

Spil musik med dit barn

Kjeld Fredens har jævnligt kritiseret, at der skæres ned på musikundervisningen, fordi forskningen viser, at børn, der beskæftiger sig med musik grundlæggende er bedre til samtlige andre fag. At spille musik træner vores koncentrationsevne, det udvikler vores sproglige evner, fremmer læseevnen og udvikler vores empati og kreativitet.

 

Tip fra hjerneforskningen:

Spil skak med dit barn

Hjerneforskning viser også, at skak er godt til at træne arbejdshukommelsen. Scanner man en hjerne, mens et barn spiller skak, så kan man se, at der er aktivitet i de områder, der har med arbejdshukommelsen at gøre. Skakspillet drejer sig nemlig om at kunne holde flere bolde i luften på en gang og tænke flere skridt fremad, forklarer Kjeld Fredens.

Blooms Taksonomi

Blooms Taksonomi: ”Vi vil gerne have, at vores børn skal nå op i øverste del af trekanten, hvor de bliver kreative og kan perspektivere, men skolen fokuserer for meget af undervisningen på den nederste den, som er den letteste at evaluere,” mener Kjeld Fredens.

Blooms taksonomi er oprindeligt fra 1956 og giver gennem en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer en forståelsesramme for, hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå “højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau. Blooms taksonomi er meget kendt og har påvirket skolesystemers læseplaner – og ikke mindst kriterier for bedømmelse – verden over. Da modellen har en del år på bagen, er den blevet tilpasset og revideret i flere omgange. Her i en oversat model “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001).