Forrige - Næste

SIDE 6/17

TEMA: LÆRINGSMÅL

Elevernes styrker er fundamentet i deres elevplaner

Læs om

indsatsområderne længere nede

På syv skoler i Sønderborg lyder opskriften på fremtidens elevplan således: Når den enkelte elevs styrker er fundet, tilføjes konkrete læringsmål, som blandes med læringsstile. Det hele tilsættes en portion samarbejde med forældrene. Resultatet er bedre trivsel og effektiv læring.

Styrkebingo, styrketeater, styrkesten og styrkerobotter. På syv skoler i Sønderborg Kommune bruger elever og lærere et væld af kreative metoder for at finde frem til elevernes fem nøglestyrker. Arbejdet tager udgangspunkt i positiv psykologi og er fundamentet i et flerårigt udviklingsarbejde, der skal ende ud i en helt ny type elevplan, som lærere, elever og forældre kan bruge som redskab til at fremme elevernes trivsel og styrke deres faglighed.

”Synliggørelse af det enkelte barns potentialer og ressourcer er forudsætningen for at kunne lave en kvalificeret plan for elevens udvikling. Målet er at skabe det miljø, hvor den enkelte elev trives bedst og lærer mest,” forklarer Helle Fisker, der som konsulent har igangsat projektet og gennemfører kompetenceudviklingsforløbet på skolerne.

 

Tre skridt mod målet

I tråd med forskningen på området, skal udviklingsarbejdet, med hjælp fra Helle Fisker, føre til, at hver enkelt elev kan svare på de tre spørgsmål, der har afgørende indflydelse på, hvor meget en elev lærer: Hvor er jeg? Hvor skal jeg hen? Hvordan når jeg derhen?

Helle Fisker har dog omdøbt det første spørgsmål til: Hvem er jeg? Hun mener nemlig, at man skal et spadestik dybere og først finde ud af, hvilke ressourcer det enkelte barn har, som man kan bygge videre på. Det er fokus på de 24 styrker inden for positiv psykologi, der skal hjælpe til at svare på det første spørgsmål og danne grundlaget for at kunne svare på de to andre. For at støtte eleverne i at kunne svare på, hvor de skal hen, skal lærerne klædes på til at sætte klare læringsmål op for eleverne med udgangspunkt i Fælles Mål. For at kunne lægge en plan for, hvordan eleverne når deres mål, er skolerne med hjælp fra Helle Fisker, nu begyndt at afdække den enkelte elevs optimale måde at lære på og undervise dem med inspiration fra blandt andet teorien om læringsstile.

 

Fremmer trivslen

Det intensive fokus på positiv psykologi har også til formål at fremme en anden faktor, der har afgørende betydning for elevernes læring: Deres trivsel. Det ser ud til at være lykkedes rigtig godt ifølge lektor på Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen, der har evalueret brugen af positiv psykologi på Nørreskovskolen, som har haft det som indsatsområde siden 2011.

”Det er et resultat af indsatsen, at der er færre konflikter i klasserne, hvilket giver bedre plads til den egentlige undervisning. Samtidig er trivslen på skolen øget, hvilket har givet mere energi til læringsaktiviteterne,” skriver han i evalueringsrapporten.

 

Herunder kan du se, hvordan skolerne i Sønderborg helt konkret arbejder med positiv psykologi og læringsstile for at kunne svare på de tre spørgsmål.

 

< Forældrene involveres i at finde elevernes styrker. Nogle har haft forældremøder, hvor lærerne har forklaret dem om positiv psykologi og styrkerne. Derefter har forældrene fået til opgave at skrive et brev til deres børn om, hvilke fem styrker, som de ser som de stærkeste hos dem. I andre klasser har eleverne selv skulle forklare deres forældre om de 24 styrker, og sammen tale om, hvilke af dem, der er børnenes nøglestyrker.

> I 0.klasse på Augustenborg Skole arbejder de i dag med styrken tilgivelse. De laver collager, hører historier, spiller teater og tegner deres forståelse af tilgivelse. Da Oliver i frikvarteret bliver slået af Magnus fra parallelklassen får han mulighed for at træne ”pytstyrken” som børnene kalder styrken tilgivelse. Sidst på dagen finder Oliver, sammen med læreren, Magnus, giver ham hånden og fortæller, at han har tilgivet ham, selvom det gjorde ondt. Magnus lover, at han aldrig vil slå igen.

< Styrkebingo: Eleverne går rundt mellem hinanden med en oversigt over de 24 styrker. De skal spotte en styrke hos kammeraterne, og hvis de rammer rigtigt, når de spørger, må de skrive navnet på kammeraten ud for den pågældende styrke. Det gælder om at få pladen fuld. Og få styr på styrkerne.

 I 5. klasse har alle elever skrevet sedler til hinanden, hvor de fremhæver de fem styrker, som de mener, at klassekammeraten besidder. Eleverne får hver udleveret en kuvert med sedlerne.

”Det passer ret godt med, hvilke styrker jeg selv synes jeg har. Man bliver helt glad af det,” fortæller en af pigerne. Eleverne har desuden gennemgået en styrketest, lavet T-shirts med deres nøglestyrker, små film og et interaktivt spil, der skal hjælpe dem til at få styr på styrkerne.

 

Tidligere var målene i elevplanerne ikke formuleret individuelt til den enkelte elev, fortæller viceskoleleder på Nørreskov-Skolen, Carina Bielefeldt. Som et led i deres udviklingsprojekt arbejder de nu på at lave elevplanerne efter en ny skabelon, der fokuserer mere på læringsmål og planer for at opnå målene.

”Vores målsætning er, at alle elever skal have noget at arbejde hen imod. Det er ikke nok bare at skrive ”fortsæt den gode stil”. Vi skal være konkrete og sætte barren højt, så alle elever får et incitament for at give den en ekstra skalle, fortæller Carina. I den nye skabelon for elevplanen er der også indrettet et felt, hvor det beskrives, hvordan forældrene kan støtte op om elevens læringsmål.

 

Hver elev har i samarbejde med lærere, klassekammerater, pædagoger og forældre fået klarlagt, hvilke nøglestyrker de har (øverst). Planen er, at de skal bruges til at opnå trinmålene. Det er en vigtig del af arbejdet, at læringsmålene bliver synlige for eleverne. Her er de i gang med at gøre trinmålene for dansk synlige for eleverne.

Elevplanerne bygger på elevernes styrker. Eleverne i 4. klasse på Augustenborg Skole har lavet hver deres robot med en knap for de styrker, de har sat sig som mål at træne sig i at skrue op og ned for. En pige vil øve sig i at skrue op for sin selvkontrol, så hun ikke kommer op at skændes med sine klassekammerater i frikvarteret. En anden vil skrue ned for sin nysgerrighed, så hun ikke stiller så mange forstyrrende spørgsmål til sine venner i timerne.

På Nørreskov-Skolen er hensigten, at alle elever skal have en løbende evaluering ud fra de opsatte mål. Arbejdet er så småt i gang. I øjeblikket eksperimenterer nogle lærere med, at eleverne har deres individuelle målsætningspapir liggende fast på deres bord, så de hver dag kan evaluere sig selv i forhold til målene og få feedback fra læreren i slutningen af ugen. Planen er, at eleverne minimum to gange om året skal have lidt længere samtaler med lærerne, hvor de evaluerer på målsætningerne og sætter nye, som føres ind i elevplanerne. Udgangspunktet for samtalerne er elevernes styrker.

Allerede fra 0.klasse arbejder lærerne på Fryndesholm Skole med at tilbyde eleverne differentierede måder at lære på, så alle kan få mulighed for at lære på præcis den måde, som passer dem bedst. De lærer eksempelvis bogstaver med både øjne, ører hænder og krop.

I 2. klasse på Fryndesholm Skole læser nogle elever, mens de kravler og hopper. Andre staver på gulvtastatur eller øver digte til bevægelser. Eleverne prøver forskellige metoder af og evaluerer løbende, hvilke måder, som de lærer bedst på. Specielt når det er svært for eleven, kommer læringsstilene i spil for at fremme elevens læring.

 

Styrkerne fra positiv psykologi bruges også som middel til at opnå faglige mål. En pige havde for eksempel sat sig som mål at blive bedre til at skrive pænt. Læreren vidste, at en af pigens styrker var vedholdenhed, fordi hun kunne svømme langt. Derfor talte læreren og pigen om, hvordan brugen af hendes styrke også kunne være en mulig vej til at træne skrivning. Det virkede.

Eleverne i en 5.klasse på Fryndesholm Skole gennemgår en øvelse, der skal hjælpe dem til at afklare, hvordan de lærer bedst i forhold til perceptionskanalerne: auditiv(høre), visuel (se) og kinæstetisk(gøre). De bliver præsenteret for ti kinesiske ord ved henholdsvis at se dem, lytte til dem og koble en bevægelse på ordene. Eleverne er hurtige til at bedømme, hvilke af perceptionskanalerne, der virker bedst for dem og de skriver deres observationer ned på en seddel til læreren. Efterfølgende kan klassens lærere medtænke denne viden i deres forberedelse af en differentieret undervisning.

Se video:

Hør eleverne fra 4. klasse på Augustenborg Skole fortælle om, hvordan man kan skrue op og ned for sine fem nøglestyrker.

Se video:

Andrea og Cecilie fra 4. klasse fortæller, hvilke nøglestyrker de har.

Se video:

I 0. klasse på Augustenborg Skole laver de dukketeater om Hr. Hare og styrken venlighed.

Se video:

Eleverne i 5.klasse på Augustenborg Skole har selv været med til at lave det interaktive spil ”styrke-spillet”, der skal hjælpe dem til at få styr på de 24 styrkebegreber i positiv psykologi. Det er så populært, at de også spiller det i frikvarteret.

Helle Fisker er pædagogisk udviklingskonsulent, forfatter og foredragsholder. Hun har de sidste ti år arbejdet som sparringspartner i udviklingsprojekter i kommuner, på skoler og i institutioner, hvor hun udvikler og gennemfører kompetenceudviklingsforløb for blandt andet lærere i folkeskolen. Helle Fisker har en Master i læreprocesser(MLP), en uddannelse inden for personaleudvikling (HRD), er psykoterapeut (EIP), uddannet lærer og certificeret i læringsstilsteorien(CLST). Hun er desuden forfatter til Positiv psykologi og styrketræning – skab trivsel, vækst og læring (Akademisk forlag 2012), Lær med stil – læringsstilenes hvad – hvorfor, hvordan (Psykologisk Forlag i 2011), Min selvbiografi (Dafolo, 2006) og Rumlig læsning (Dafolo, 2008).

 

Læs mere om læringsstile og positiv psykologi på: www.hellefisker.dk

Magasinet Skolebørn · Nr. 5 - December 2013, 79. årgang · (dateret fra første nummer af Forældreraadstidende) · Oplag: 10.500 · Magasinet udkommer 4 gange om året · Deadline for næste nummer: 20. december 2013 · ISSN: 1398-1269 · Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær: Lizzi Ege Johansen · Layout: Woer+Gregorius · Tryk:  Jørn Thomsen Elbo A/S · Annoncer: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk  · 28933680 · Abonnement: Trykudgave, personligt helårs: kr. 600,- · Tillæg for ekstra trykte magasiner til medlemsskoler: 260,- pr. år. Artikler bragt i Skolebørn er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik · Forsiden: Foto af Lars Bertelsen.

 

Landsorganisationen Skole og Forældre blev stiftet i 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser

 

Sekretariatet: Kvægtorvsgade 1 · 1710 København V · Telefon: Mandag-fredag 9-14 på 33261721

post@skole-foraeldre.dk - www.skole-foraeldre.dk