FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

Forrige - Næste

SIDE 10/18

Fælles normer

i skole og hjem

giver bedre trivsel

På Ikast Østre Skole har lærere, pædagoger og forældre været på kursus i den pædagogiske metode, PALS, som nu bruges både på skolen og i hjemmene. Den fælles indsats har gjort eleverne gladere og dygtigere.

Allerede når børnene starter i førskole i Østre Skoles SFO, får de den første introduktion til PALS. De lærer blandt andet, hvordan de skal tale venligt til hinanden, være hjælpsomme og lægge tingene på plads efter brug. En af de nye skolebørn er Lene Kusks yngste søn på seks år. Med to storebrødre i skolens 4. og 6. klasse er han allerede godt inde i ”spillereglerne”, som hans mor også bruger derhjemme.

”Det er rart, at skolen og vi forældre bruger de samme principper. Børnene oplever en ensartethed og konsekvens, som giver tryghed,” fortæller hun.

 

Skolebestyrelsen inddrager forældrene

I 2009 tog Ikast Østre Skole PALS, som står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil, på programmet.   Forud var gået flere forberedende møder i det såkaldte PALS-team, hvori Michael Andersen, medlem af skolebestyrelsen, sad med. Han blev så begejstret for værktøjerne, som styrker børns sociale og faglige kompetencer, at han tog initiativ til, og udviklede, en pendant målrettet skolens forældre.

”Det er så nemt at bruge PALS-principperne derhjemme. Tidligere skældte jeg en del ud, når mine tre børn for eksempel kom i konflikt med hinanden, eller når de ikke hørte efter, hvad jeg sagde. Skældud virker her og nu, og så er det glemt igen. Anderledes med PALS hvor du helt konkret går ind og viser børnene nye måder at gøre tingene på. For eksempel at sætte skoletasken pænt på plads. Først viser du hvordan, og bagefter øver børnene det flere gange,” forklarer Michael Andersen.

Han oplever, at PALS virker præcis efter hensigten, og at børnene også er glade for de nye værktøjer, fordi de ikke får så meget skældud som tidligere.

 

Forældre forstærker effekten

I årene 2009-10 inviterede gruppen bag forældre-PALS og Ikast Østre Skole alle interesserede forældre til at deltage i fire kurser i PALS. Første gang kom der 250 forældre, også nogle fra andre skoler, næste gang kom der 130. Siden er der afholdt endnu et kursus, og i det kommende skoleår er der planer om to, så nye forældre også kan lære metoderne.

At forældre og lærere i et vist omfang har koordineret indsatsen, forstærker ifølge skoleleder Thomas Garsdal de positive effekter af PALS.

”Forældrene bakker aktivt op og forstår, med baggrund i egne erfaringer med PALS derhjemme, også bedre, hvordan skolen arbejder. Vi har således et fælles sprog, og skole-hjem-samarbejdet fungerer derved rigtig godt,” siger skolelederen.

Han peger på, at PALS har givet bedre trivsel på skolen, hvor såvel grundtonen – som stemningen har fået et nøk opad. Fagligheden har ligeledes fået et løft, idet god trivsel fremmer læringen, men det spiller også ind, at PALS indebærer, at både elever og lærere hver dag kommer til tiden og når mere. Thomas Garsdal nævner, at PALS som sidegevinst har betydet, at skolen lykkes godt med inklusion af elever med særlige behov.

 

Hvad er PALS?

 

PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er en skoleomfattende udviklingsmodel, der omfatter, at der blandt andet arbejdes med skolens værdier, med skolens regler i form af positive forventninger, med at give eleverne gode beskeder og med at håndtere problemadfærd. Metoderne er ofte kendt i forvejen, men i PALS bliver metoderne systematiseret for at skabe tryghed og tydelighed for både personale og elever. PALS er evidensbaseret og bygger på viden fra henholdsvis USA og Norge.

 

Se mere på www.socialstyrelsen.dk

PALS FOR FORÆLDRE

SÅDAN GØR DU

  • Øv dig i at rose dit barn. Det kan være alt fra at tage tøj på, da du bad om det, til at have siddet pænt ved bordet.
  • Vis en ting du gerne vil have barnet til at gøre. Eksempelvis at sætte sin skoletaske på plads og tage madkassen op af tasken. Øv forløbet med barnet.
  • Øv dig i at give gode beskeder. Den gode besked er kort: Et udsagn og en forventning. Den gode besked afsluttes ikke med et spørgsmål. Sig eksempelvis: ”Jeg vil gerne have at du tager skoene af i gangen, inden du kommer ind.”
  • Forsøg at afskaffe ”ikke” i dine beskeder og forventninger. Hver gang, du har brugt ”ikke”, skal du følge den op med, hvad du vil have, at barnet gør i stedet. Hvis du eksempelvis siger: ”Jeg vil ikke have, at du drikker mælk direkte af kartonen,” skal du huske at følge op med: ”Jeg vil gerne have, at du tager et glas i stedet.”