Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 1/2017

SIDE 2/19

Skolen byder forældrene op til en kompliceret dans

Forskningen viser, at forældrenes aktive deltagelse har en positiv indflydelse på børns læring og trivsel. Derfor vil skolen gerne samarbejde med forældrene. Udfordringen er at få alle forældre involveret – og at sikre, at der er tale om et reelt samarbejde.

 

SCROLL NED

S”Skole-hjem-samtalerne er noget af det, der giver mest mening for mig, fordi jeg kan få et indblik i den hverdag, jeg ellers ikke er en del af som mor. Samtidig får jeg en ret klar idé om, hvordan mit barn trives både fagligt og socialt, og hvad jeg kan gøre som forælder for at støtte mine børn mest muligt.”

   Sådan siger Dorthe Boe Danbjørg, der er mor til tre børn i henholdsvis 0., 3. og 6. klasse; og når hun involverer sig i sine børn skolegang, er der da også langt større sandsynlighed for, at de klarer sig godt både fagligt og socialt. Effekten af forældrenes engagement er undersøgt og beskrevet af blandt andre den norske professor i pædagogik Thomas Nordahl. I sin bog Hjem og skole – Hvordan skaber man et bedre samarbejde? påviser han en direkte sammenhæng mellem forældrenes engagement og hvordan børn klarer sig i skolen. Denne sammenhæng understøtter den engelske professor Charles Deforges. I undersøgelsen The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achivement and Adjustment konkluderer han blandt andet, at for børn i indskolingen er forældres involvering seks gange så vigtig for barnets præstationer som skolens indsats. Deforges er siden blevet et vigtigt referencepunkt i arbejdet med at styrke samarbejdet mellem skole og forældre.

SCROLL NED

Forældrene ind i skolen

Det er snart 20 år siden, at skolerne for alvor begyndte at involvere forældrene i børnenes skolegang. Det skete efter to årtier med et stadigt stigende fokus på brugerinvolvering i den offentlige sektor og med et ønske om at bringe forældrenes erfaringer og input i spil for at styrke skolen.

   ”I 00’erne inviterer skolerne forældrene til at invitere skolen ind i familien. Nu opfordrer skolen til, at vi som forældre og familie overvejer og tager stilling til, hvad vi kan bidrage med i forhold til vores eget barn og til klassens læring og trivsel,” fortæller lektor og ph.d. på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Hanne Knudsen, der har forsket i skole-hjem-samarbejde i en årrække. Hun er desuden forfatter til bogen Har vi en aftale? – Magt og ansvar i mødet mellem forældre og folkeskole.

   At knytte forældrene tættere til skolen giver god mening mening, særligt når man ser på den udenlandske forskning på området. Charles Deforges påviser således i sin forskning, at når forældrene bakker op om elevernes skolegang, så trives børnene bedre, og når børnene trives, lærer de mere. Det er blandt andet argumentet om sammenhængen mellem børns trivsel og læring, der har bidraget til skolens udtalte ønske om at invitere forældrene helt ind i klassen.

   ”Vi begynder i stigende grad at tale om 24/7-læring. Det er ikke længere kun skolen, der har ansvar for, hvordan børnene klarer sig fagligt. Nu skal forældrene også på banen, og det viser sig at blive en stor opgave for både skolen og forældrene,” siger Hanne Knudsen.

Hvordan samarbejde?

Mens fokus flytter sig fra klassen til det enkelte barn med for eksempel differentieret undervisning, får skolen sværere ved at sætte klare rammer for samarbejdet.

   ”Det bider på mange måder sig selv i halen, fordi det enkelte barn nu er omdrejningspunktet, mens klassens trivsel samtidig afhænger af fællesskabet. På mange måder er det en ustyrlig ledelsesopgave, der stiller store krav til forældrene, men i den grad også til lærerne,” siger Hanne Knudsen.

   Dorthe Boe Danbjørg oplever netop, hvordan forældrenes rolle ikke altid er klart defineret. På den ene side opfordrer skolen forældrene til at involvere sig, ja, de har måske ligefrem forventninger om et vist engagement. På den anden side viser der sig i praksis at være ret snævre rammer for, hvor langt inddragelsen går.

   ”Jeg kan godt få følelsen af, at vi skal levere en masse til skolen, men når vi så har ønsker eller kommer med input, oplever lærerne, at vi blander os – eller det er i hvert fald det indtryk, jeg nogle gange kan få,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

   Hun beskriver en samtale, hun har haft med en lærer i sin datters klasse, fordi hun undrede sig over, at børnene så fjernsyn, mens de spiste madpakker. Her var lærerens svar, at hun pædagogisk stod inde for det valg, og at det ikke var forældrenes opgave at blande sig.

   ”Så ender det med, at vi skal sørge for at give vores barn en ren mælkekarton med eller en gave til en pakkekalender. Det har for mig at se ikke meget med inddragelse at gøre. I stedet bliver vi praktiske grise, der skal sørge for, at hverdagen i skolen kan hænge sammen for lærerne,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

SCROLL NED

Social slagside i samarbejdet

På den ene side er det stadig 1950’ernes ideal om, at forældrene skal bakke op om skolen, der er styrende. På den anden side er der et ønske om i højere grad at ansvarliggøre forældrene. De to idealer skaber ifølge Hanne Knudsen en spænding, som er vanskelig at navigere i for både skole og forældre.

   ”Skolen har stadig retten til at beskrive eleven, som det for eksempel sker til skole-hjem-samtalerne, men hvis forældrene skal tage ansvar, må de også have ret til at udfordre lærerens beskrivelse af deres barn. Den udfordring har skolerne stadig ikke løst,” siger Hanne Knudsen.

    Det tætte samarbejde mellem skole og forældre har også en anden slagside. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og børnenes faglige præstationer. Det er blandt andet dokumenteret i den norske forskningsrapport Hva er en god skole fra Universitet i Oslo og senest i en helt ny afhandling, Folkeskole, forældre, forskelle – Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv. Over et skoleår har sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll fra Roskilde Universitet siddet med til skole-hjem-samtaler, fulgt med på ForældreIntra og interviewet forældre til børn i to folkeskoler. Hun er ikke i tvivl om, hvad bagsiden af det tætte samarbejde med forældrene er.

   ”Inddragelsen af forældre har nu et omfang, hvor det ender med at reproducere sociale skel mellem børnene i stedet for at udviske dem, sådan som det oprindeligt var tanken med skole-hjem-samarbejdet,” siger hun.

   Forklaringen er ifølge Maria Ørskov Akselvoll, at skolen stiller krav til forældrenes ressourcer og kompetencer, når de inviterer dem ind i skolen. I sit feltarbejde så hun, hvor meget det betyder, at forældrene har evner til at begå sig i samarbejdet.

   ”De ressourcestærke forældre – dem med et højt uddannelsesniveau og de økonomisk stærke – kan indgå i samtaler med skolen på lige fod. Men for mindre stærke forældre bliver samarbejdet med skolen en særlig udfordring og for nogle ligefrem en hindring i hverdagen, fordi de ikke ved hvordan eller simpelthen ikke har tid og overskud til at løse den opgave, skolen stiller dem,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

   Skole-hjem-samtalerne er et godt eksempel. Her oplevede Maria Ørskov Akselvoll, hvordan ressourcestærke forældre selv kom med forslag til og med det samme indgik forpligtende aftaler om, hvordan eventuelle problemer kunne løses. Derimod var der en tendens til, at forældre med færre ressourcer oplevede samtalerne som en personlig evaluering af deres evne til at være den type forældre, som skolen forventede af dem.

   ”Vi har længe haft en tro på, at hvis bare vi oplyser forældrene nok om, hvordan de kan bidrage til det gode samarbejde med skolen, så vil de med tiden lære at tage ansvaret på sig. Men i den tilgang overser vi fuldstændig, at der er en gruppe af forældre, der aldrig kommer til at løfte den opgave, skolen pålægger dem,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

   Hun ser allerede nu tendenser til en større ulighed i skolen, fordi forældrenes faglige støtte spiller en stadig større rolle. Det giver et A-hold for de børn, hvor forældrene har kompetencer og ressourcer til at bakke op om deres børn læring, og et B-hold for dem, hvor forældrene ikke har samme mulighed. ForældreIntra er et godt eksempel, fordi strømmen af usorterede informationer stiller store krav til forældrene, både tidsmæssigt og i forhold til at navigere mellem nice to have- og need to-have beskeder.

SCROLL NED

Ryd op i samarbejdet

Både Hanne Knudsen og Maria Ørskov Akselvoll efterlyser, at skolerne bliver bedre til at definere samarbejdet med forældrene. Det handler både om at gøre samarbejdet mere konkret og om at afstemme forventninger med forældrene, så alle har mulighed for at bidrage.

   ”Skolen har måske forelsket sig lidt i, hvor mange muligheder der er for at inddrage forældrene, og det betyder nogle gange, at rammerne for samarbejdet bliver meget diffuse for forældrene – ikke mindst for den gruppe af forældre, der slet ikke er vant til at navigere i den slags rammer,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

   Men selv for Dorthe Boe Danbjørg, der har en lang videregående uddannelse og dermed tilhører det, forskningen ville kalde en ressourcestærk forælder, kan der være meget støj på linjen i samarbejdet med skolen.

   ”Jeg vil gerne følge min børns skolegang tæt, og jeg vil gerne være med til at tage et ansvar og bidrage, hvor det giver mening. Men hvis det skal det, er vi nødt til at gribe samarbejdet an på anden måde, så der er tale om reel inddragelse, og forældrene ikke bare ender som kransekagefigurer i skolens projekt,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

3 gode råd til forældre

 

  1. Spørg lærerne, hvis du er i tvivl om, hvad de beder om. Spørg dem også gerne, hvorfor de beder om det.

  2. Vær modig og tal åbent med lærerne og de andre forældre om, hvor stort et engagement der er rimeligt at forlange af hinanden. Der sidder helt sikkert andre forældre, som har det på samme måde som dig, men ikke tør sige det højt.

  3. Vær med til at mindske støjen på ForældreIntra, og lad være med at bruge det til personlige beskeder om en jakke, der er blevet væk, eller kaniner, der skal sælges. Opret i stedet en lukket gruppe på Facebook til klassens forældre.

 

5 gode råd til skolebestyrelsen

 

  1. Diskuter, hvordan I kan bidrage til, at samarbejdet mellem skole og forældre ikke forudsætter særlige kompetencer hos forældrene, som kan ende med at udelukke de dårligst stillede.

  2. Vær opmærksom på det gruppepres, der kan opstå blandt forældre i klasserne, og som kan betyde, at forældre siger ja til aktiviteter eller initiativer, de ikke har lyst eller overskud til at deltage i.

  3. Diskuter, hvordan I kan inddrage forældrene i trivselsarbejdet i klasserne uden at lægge det primære ansvar for klassens trivsel ud til forældrene.

  4. Sæt sammen med lærerne rammer for, og afstem forventninger til, kommunikationen på ForældreIntra, så I undgår for mange uklare beskeder i stil med: ”Tal med jeres børn om larm i klassen”.

  5. Undgå unødig støj og frustrationer blandt forældrene ved at rydde op i samarbejdet. Fokuser først og fremmest på samarbejdsformer, der giver mulighed for reel handling for både forældre og lærer.

 

SCROLL NED

LÆS MERE:

LÆS OGSÅ: