Din søn bliver ikke set som den, han er, men som ‘ham der larmer’. Læreren presser din stille datter for hårdt. Du ved ikke, hvad der forventes af dig. Mulighederne for at komme i konflikt, når vi deler vores dyrebareste med andre voksne, er mange, og dårlig kommunikation er en af de største årsager. Charlotte Broe, leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning, anslår, at omkring 30 procent af alle de konflikter, som forældre henvender sig om til foreningens forældrerådgivning, skyldes, at kommunikationen mellem skole og hjem er gået skævt.

   ”Mange forældre ringer ikke, fordi de som sådan er utilfredse med for eksempel en skoleleders beslutning, men fordi beslutningen er kommunikeret uhensigtsmæssigt. Når forældre kontakter os om konflikter, handler det ofte om, at skolen ikke har kunnet indfri deres forventninger, eller at de har ret til noget, som de ikke får. Det kan også handle om, at barnet ikke trives, og at skolen ikke ser det samme som forældrene,” siger Charlotte Broe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undgå at optrappe konflikten

Når en konflikt opstår, er det ifølge Charlotte Broe vigtigt at følge kommandovejen på skolen.

   ”Start med at gå til den lærer, der er involveret i konflikten, eller som kan hjælpe med at løse den. Det er som regel klasselæreren. Hvis man i stedet går direkte til ledelsen uden at give læreren en chance for at løse konflikten, vil det skade forholdet. Får man ikke løst konflikten med læreren, kan man så gå videre til næste niveau,” siger Charlotte Broe og gør opmærksom på, at det er lidt forskelligt fra skole til skole, hvad kommandovejen er, og også afhængigt af, om konflikten er med en lærer eller en pædagog.

   Har man en konflikt med klasselæreren, som man ikke kan løse, er næste skridt ofte at gå til afdelingslederen, herefter skoleinspektøren og så den kommunale forvaltningschef. Hvis ikke man får noget ud af at gå hele vejen i systemet, er en sidste mulighed, at barnet skifter skole.

   Underviser og konfliktmægler Marianne Katsina Munis er tidligere skoleleder og arbejder blandt andet for Center for Konfliktløsning. Hun opfordrer også til, at man som forælder henvender sig der, hvor konflikten er opstået.

     ”Få først afklaret, hvem konfliktens parter er. Det er ikke altid indlysende, især ikke, hvis det er barnet, der har en konflikt i skolen. Når man ved, hvem der er involveret, er det vigtigt at forholde sig undersøgende og ikke lade sig overvælde af følelser, hvis ens barn er oprevet. Vrede kan nemt smitte, så det er vigtigt at genfinde roen, før man kontakter den eller dem, man er kommet i konflikt med. Lyt til alle involverede og ikke kun til barnet, for vi oplever og tolker ting forskelligt,” siger Marianne Katsina Munis.

   Det er hendes erfaring, at når man først får talt sammen og forstår hinandens intentioner og værdier, bliver det lettere at finde en løsning.

   ”Konflikter løses allerbedst, når man er fysisk til stede, fordi erfaringen viser, at det er mest hensigtsmæssigt, at man kan se hinanden og både få lejlighed til at lytte, spørge uddybende og tale. Når man er i rum sammen, kan man bedre kommunikere ved at bruge tale- og kropssprog, mimik og stemmeføring. Hvis det er svært at få tid til at mødes, kan man skype.”

 

Læreren gjorde intet ved mobning

”Da min datter gik i 3. klasse, var der et meget dårligt socialt klima blandt pigerne og en udpræget mobbekultur. Der var en dronning og de andre. De, der ikke indordnede sig, blev mobbet. Jeg prøvede forgæves at få hjælp til, at det blev løst, men uden held. Læreren vidste ingenting og ønskede heller ikke at gøre noget – det var nok for farligt. Jeg valgte at tage min datter ud og sætte hende på en lilleskole.”

Pernille, mor til datter på 9 år

Gode råd til forældre
om konflikter

 

• Timing er vigtig: Find det rette tidspunkt at kontakte skolen på – ring eller skriv ikke, når du er helt oppe i det røde felt.
• Hold fokus på barnets behov: Mind dig selv om, at det ikke handler om at hævde sig eller vinde over læreren. Det er dit barn, det handler om.
• Følg skolens kommandovej: Start med at gå til den lærer/pædagog, der er involveret i konflikten. Hvis ikke konflikten kan løses på det niveau, kan du undersøge, hvad næste niveau er. Det kan være lidt forskelligt fra skole til skole og afhængigt af, om det er en lærer eller en pædagog, der er involveret i konflikten.
• Tænk i løsninger: Først når det er klart for både dig og læreren, hvad I hver især har af interesser, basale behov og værdier, bliver det muligt at brainstorme ideer til løsning. Så find ud af, hvad der er på spil for dig og for skolen, så du kan tænke i løsninger.
• Stil spørgsmål til skolen: Ofte har skolen en intention om at få løst problemet og er fortrolig med arbejdsgangen, men forældrene bliver endnu mere frustrerede, fordi de ikke ved, hvad der forventes af dem. Det er derfor vigtigt at stille spørgsmål for at gøre sig selv tryg.
• Vær en god rollemodel for dit barn: Kør ikke barnets konflikt videre ved at råbe, skælde ud og true, men vær en god rollemodel. Vis, at I kan løse konflikten ved respektfulde samtaler.
• Få gratis hjælp: Du kan kontakte Skole og Forældre's Forældrerådgivning, se
  http://www.foraeldreraadgivningen.dk
  eller Center for Konfliktløsnings åbne rådgivninger, se https://www.konfliktloesning.dk.

Kilder: Charlotte Broe, leder af Skole og Forældre's Forældrerådgivning og Marianne Katsina Munis, Center for Konfliktløsning.

Gode råd til skolebestyrelsen
om konflikter

 

• Lav en forældrevejledning
  Udarbejd lille håndbog med handlemuligheder for forældre, der er kommet i konflikt med lærer, pædagog eller skole. Lad jer evt. inspirere af www. Forældrefiduser.dk.
  
  
• Få en husmægler-ordning
  Drøft mulighederne for at knytte en konfliktfaglig vejleder- eller mægler til skolen. Det er en person, som kan indkaldes ad hoc ved skole-forældre konflikter, man ikke umiddelbart selv kan håndtere.
  
  
• Hold møder med forældrene
  Gør det til en del af skolebestyrelsens arbejde at arrangere oplysnings- og dialogmøder om generelle skolemæssige udfordringer, problemstillinger og dilemmaer.
  
  
• Lav en forældrekompetencebank  
  Flere forældre kan have kompetencer og erfaringer, som er nyttige for skolen at have adgang til – også inden for kommunikation, konflikthåndteringsområdet osv. Måske kan I her finde nogle forældre, som gerne vil uddanne sig til at blive uvildige rådgivere eller sparringspartnere i konfliktsituationer.
  
  

Kilde: Marianne Katsina Munis, Center for Konfliktløsning