Skolernes indsats mod ensomhed halter
Forældre til ensomme børn er ikke imponerede over skolens indsats for at forbedre situationen for deres barn. Halvdelen af forældrene oplever, at skolen kun i ringe grad eller slet ikke har sat gang i tiltag for at forbedre situationen, viser ny undersøgelse fra magasinet Skolebørn.
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: ISTOCK
“Skolen gør ikke noget.” ”Læreren mener, det er mit barns eget ansvar at finde nogen at lege med.”
Det er nogle af de oplevelser, som forældre til ensomme børn har med skolen. 48 procent af disse forældre oplever at skolen kun i ringe grad eller slet ikke har sat gang i tiltag, der kan forbedre situationen for deres barn. Det viser en undersøgelse blandt 1.093 forældre til børn i folkeskolen, hvoraf 321 forældre, der oplever, at deres børn mangler nogen at være sammen med i skolen, har svaret på uddybende spørgsmål om blandt andet skolens tiltag mod ensomhed.
Sådan oplever forældrene skolens indsats mod ensomhed
%
oplever I RINGE GRAD/SLET IKKE en effekt af skolens tiltag.
%
oplever, at skolens tiltag i NOGEN GRAD har haft en positiv effekt.
%
oplever, at skolens tiltag I HØJ GRAD har haft en positiv effekt.
Kilde: 321 forældre, der har svaret, at deres børn mangler nogen at være sammen med i skolen i Skolebørns undersøgelse fra marts 2020.
Indsatser uden effekt
På de skoler, hvor de gør en indsats mod ensomhed, oplever forældrene ikke, at det har den store effekt for deres børn. Kun fire procent af forældrene til de børn, der mangler nogen at være sammen med i skolen, har oplevet, at skolen eller lærerne har sat gang i en indsats, der i høj grad har forbedret situationen for barnet.
”Der bliver symptombehandlet i stedet for at se på hele klassen,” skriver en af forældrene eksempelvis. ”Jeg ville ønske, at man ville lave flere tiltag, som fokuserer på sammenhold og sammenrystning af klassen som helhed,” skriver en anden. Og netop fokus på sammenholdet i hele klassen er afgørende, fordi det både af forskere og forældre bliver set som den vigtigste årsag til elevernes ensomhed. Og fokus på fællesskabet kan faktisk gøre en forskel, oplever flere.
”I 2. klasse fik de en fantastisk klasselærer, som gjorde en indsats, der fik ændret fokus i klassen til fællesskab. Efter hun stoppede er der ikke blevet gjort noget, og så kom der problemer igen,” fortæller en forælder.
”Der skal være nogen, der kan hjælpe lærerne med at få fokus på, hvordan angst eller ensomhed hos nogle elever kan være symptom på det, de oplever i klassen.”
Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår
Lærere og pædagoger mangler redskaber
Flere af forældrene i undersøgelsen oplever, at lærere og pædagoger mangler redskaber og metoder, der virker.
”Vi holder møder med lærerne, men oplever, at de famler i blinde og ikke har nogen idéer til, hvad de kan gøre,” fortæller en mor i undersøgelsen.
Det skal der gøres noget ved, mener Skole og Forældres formand, Rasmus Edelberg.
”Skolerne bliver nødt til at tage ansvaret på sig og sætte ind over for ensomhed. Lærere og pædagoger skal klædes på til at kunne arbejde med at styrke fællesskabet blandt børnene og sætte ind med effektive værktøjer i klasser, hvor elever føler sig udelukkede,” siger han.
Hvem mener forældrene har ansvaret for at forbedre situationen for deres barn?
| I høj grad | I nogen grad | |
| Lærerne/skolen | 47 % | 47 % |
| Barnets forældre | 44 % | 47 % |
| Alle klassens forældre | 31 % | 44 % |
| Barnet selv | 11 % | 59 % |
Det fortæller forældrene om skolens indsats mod ensomhed
“Der bliver symptombehandlet i stedet for at se på hele klassen.”
”Vi har gentagne gange kontaktet klasselæreren, men han mener det er mit barns eget ansvar at lave legeaftaler og finde nye venner i klassen.”
”Læreren mener ikke at det er så slemt som min datter oplever. Jeg oplever ikke at de gør noget for at hun bliver en del af gruppen.”
”Det er svært, fordi min søn ikke ønsker at få de voksne ind over.”
”Der er hængt plakater hængt op om at være god ved hinanden.”
”Min oplevelse er, at det handler meget om den enkelte skoles prioriteringer. Den tidligere skole gjorde stort set intet. De satte en pædagog ekstra på klassen og der var ekstra timer i drenge og pigegrupper om omgangstone, men det førte ikke til noget. Den nye skole har en helt anden seriøs tilgang til området med god effekt.”
”De har tilknyttet en voksen, han kan gå rundt med i Nogle af frikvartererne. Det er han glad for. Men det ville alt andet være bedre, hvis han havde ligesindede.”
”Der har været diverse tiltag i klassen: Fri for mobberi, oplæg fra Røde kors, legegrupper i frikvarterne og i fritiden. Det ser ikke ud til at hjælpe.”
”Eleverne har set film og haft en snak om sproget i klassen. Det er svært at vide hvordan det virker, idet vi forældre ikke er inddraget, men kun oplyst om arbejdet.”
”Uden for skolen er der lavet “hygge grupper” sammensat fra lærerens side. I skoletiden er der tit fokus på dette.”
Udgivet: April 2020
