Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 4/2016

SIDE 8/19

Alle skal være med, hvis

MOBNING

skal stoppes

En national handleplan, Alle for en mod mobning, lægger op til en helhedsorienteret indsats og gør op med det synspunkt, at mobning kun omhandler ’mobberen’ og ’mobbeofferet’. Skolebørn har spurgt aktørerne bag handleplanen, hvordan vi får bugt med mobning.

SCROLL NED

”Vi må ikke bagatellisere børns følelser”

Ellen Trane Nørby (V), Minister for børn, undervisning og ligestilling

Hvorfor er det vigtigt med en national handleplan?

Alt for mange børn oplever mobning, og alt for mange oplever det igen og igen. For at skabe en god faglig udvikling og lære vores børn dannelse skal der være fokus på mobning.

 

Hvad er det vigtigste indsatsområde?

Det er summen af initiativerne – fra forebyggelse til klageorgan.

 

Hvem har ansvaret, når der sker mobning?

Det er en fælles indsats, som bygger på politik, skole, forældre og børn. Forældrene har eksempelvis et ansvar for at opdrage deres børn, og skolen har et ansvar for at tage børn seriøst, når de henvender sig om mobning. Man skal være bevidst om, at det her er en kædereaktion. Børn spejler sig i voksne, og god opførsel starter ved middagsbordet og på lærerværelset.

 

Hvorfor er et klageorgan vigtigt?

Der er for mange sager, hvor børn ikke føler sig taget seriøst, og en tredjedel af skolerne har ikke en antimobbestrategi. Derfor er klageorganet den sidste ventil, hvis skolen ikke lytter, ligesom sanktioner, hvor en elev flyttes fra skolen, også er sidste udvej. Man løser nemlig ikke noget ved at pille en brik ud, hvis den grundlæggende konflikt ligger i kulturen.

 

Hvorfor skelner man mellem drillerier og mobning?

Børn skal lære forskellen på mobning og drillerier for sjov, men det er vigtigt at pointere, at vi voksne ikke må bagatellisere børns følelser. Hvad der virker rationelt på os, kan være voldsomt for dem, så udgangspunktet skal være, at når børn siger, de bliver mobbet, bliver de det. De skal høres fra deres synspunkt og tages seriøst, også selv om det måske viser sig at være for sjov.

 

Hvor vigtigt er det digitale aspekt?

Med nettet er der sket nogle store normskred, og penetrationen af digital mobning kan være 24/7. Derfor skal også digital dannelse ind i skolerne, så børn lærer færdselsreglerne for opførsel på nettet.

SCROLL NED

”Det er aldrig børnenes ansvar”

Lars Stilling Netteberg,

seniorkonsulent og talsperson inden for mobning, Red Barnet

Hvad er det vigtigste indsatsområde?

Børn er sociale væsener, og angsten for ikke at høre til gør, at de kan hoppe med på mobbevognen. Rollerne kan desuden skifte, så børnene nogle gange er mobbere og andre gange ofre, og dermed bliver de ’mobbeofre’. Derfor er det vigtigste, at vi en gang for alle slår fast, at der ikke kun er én mobber og ét mobbeoffer.

 

Hvem har ansvaret, når der sker mobning?

Forældre skal opbygge en kultur internt, hvor de kan tale åbent om svære ting, så de står sammen om at løse konflikter. Men skolen har børnene som gruppe og ser, hvad der sker, og har derfor et kæmpe ansvar for at opdage mobning og håndtere det. Lærerne er krumtappen, og de skal derfor have viden og værktøjer til det. Børn må gerne opfordres til at hente hjælp eller gribe ind, men de har aldrig ansvaret for at stoppe mobningen.

 

Hvorfor skelnes der mellem drilleri og mobning?

Med små børn taler man om drilleri for sjov og drilleri for alvor. Man skal ikke lave en definition eller decideret skelne mellem de to, men lytte til barnet. Her har modtageren et stort ansvar for at sikre, at barnet føler sig taget alvorligt. Der kommer uddannelse ind, da læreren ofte er modtageren og den, der skal vurdere alvoren.

 

Er det blevet sværere at opdage mobning i en digital verden?

Børn er digitale eksperter, når det gælder at bruge teknik, men vi skal danne vores børn digitalt med spilleregler, opmærksomhed og åbenhed, så de tør komme til os, hvis de oplever noget ubehageligt.

SCROLL NED

”Mobning

påvirker alle børn”

Rasmus Kjeldahl,

direktør
i Børns Vilkår

”Det er nødvendigt at lovgive”

Per Larsen,

formand for Børnerådet

Hvad er det vigtigste indsatsområde?

At vi indser, at det handler om en kultur, som påvirker alle børn, og at mange ting skal lægges rigtigt til rette for at kunne give mobning et kraftigt tryk nedad. Derfor skal der tages stilling til alle aspekter af mobning.

 

Hvem har ansvaret, når der sker mobning?

I virkeligheden skal den mobbede ofte bare udfylde en rolle som den, der skal holdes udenfor. Den kultur skal der gøres op med. Men børnene kan ikke selv bryde den onde cirkel, og en lærer kan ikke alene stoppe mobning. Skolebestyrelsen, ledelsen og forældrene skal også ind over med en fælles strategi.

 

Hvordan skal man som forælder håndtere mobning?

Første skridt er at tage kontakt til læreren og skolen. Vi håber, at planen kan være med til at give skolen og lærerne nogle redskaber, så de kan håndtere problematikken, som er en del af klassekulturen.

 

Hvor alvorligt er mobning i Danmark?

Det er et kæmpe problem, fordi det rammer mange flere, end tallene giver indtryk af. Næsten alle mødre, fædre eller børn, jeg taler med, har erfaring med mobning. Man skal også huske, at det ikke kun er mobberen og mobbeofferet – der er også medmobberne, som forholder sig passivt, fordi de er bange for, at det sker for dem. Derfor påvirker det de fleste børn på en eller anden måde, og det kan vi ikke leve med.

SCROLL NED

”Klasser, der har mobning, har også ensomhed”

Hvorfor er en national handleplan vigtig?

Historien har vist, at det er nødvendigt at råbe højt, og nu skal vi det her djævelskab til livs. Hvert femte barn fortæller i trivselsmålingerne, at de føler sig mobbede. Dermed er der jo tale om tusindvis af børn. Og børn har altså ret at leve et liv uden mobning – det står i børnekonventionen.

 

Hvad er det vigtigste indsatsområde?

Ministeren har arbejdet effektivt og hurtigt, men nu skal Folketinget lovgive. Det skal understreges, at det ikke er frivilligt, om skoler vil mobning til livs, og det er vores anbefaling, at privatskoler også inddrages. Klageinstansen er et godt tiltag, men uden lovgivning kan ombudsmanden ikke gå ind i sagerne.

 

Hvem har ansvaret for at stoppe mobning?

Når man spørger eleverne, vil de gerne gøre noget ved mobning, men det er ikke bare dem, som skal tage sig sammen. Selve mobbegruppen er ofre for egen adfærd, og derfor skal de voksne involveres. Her har ledelsen og skolebestyrelsen et stort ansvar for at sætte klare retningslinjer. Udgangspunktet må ikke være forskelligt, alle skal kunne bekræfte hinanden i, hvordan mobningen håndteres. Men da det ofte er lærerne, børnene kommer til, skal de have flere redskaber allerede på uddannelsen.

 

Hvad skal forældrene gøre?

Tage mobning op som gruppe. Hvis det er ens eget barn, der mobber, må man ikke hive paraderne op – så mener jeg faktisk, at man svigter sit barn. Det er en gruppeudfordring, idet hele klassen har problemet. Forældrene skal derfor italesætte det og kræve, at skolen iværksætter en strategi, der løser det.

SCROLL NED

Den nationale handleplan Alle for en mod mobning  får ros af mobbeforsker Helle Rabøl Hansen for en helhedsorienteret strategi, der gør op med definitionskrig.

I løbet af de sidste 15 år er antallet af elever, som har oplevet mobning, været faldende. Alligevel siger hver femte elev i 4.-9. klasse, at de har oplevet mobning, og når det gælder gruppen af børn, der mobbes skoleår efter skoleår, er tallet stagneret. Derfor hilser Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker og ekstern lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, den nationale handlingsplan Alle for en mod mobning velkommen.

   ”Det er klassedynamikken, der gør sig gældende ved mobning. I klasser, hvor der rapporteres om mobning, rapporteres der for eksempel også om ensomhed, og derfor er det vigtigt, at planen fokuserer helhedsorienteret,” siger Helle Rabøl Hansen, der mener, at lærerne spiller en stor rolle, men har brug for mere viden på området og værktøjer, så de kan opdage og handle på mobning.

   I en anti-mobbeindsats skal man nemlig kigge på alle aktører, fra bestyrelse og ledelse til børn, lærere og forældre. Og man må ikke glemme den digitale mobning, idet studier viser, at den ofte er direkte relateret til skolen, siger Helle Rabøl Hansen:

   ”Det bør være obligatorisk, at alle klasser taler om, hvordan man opfører sig digitalt, men her skal børnene udforme fælles spilleregler. Det vil give en langt større oprejsning for de krænkede, når det er børnenes egne regler, der er blevet brudt.”

 

Opgør med definitionerne

Helle Rabøl Hansen håber, at planen også vil være med til at gøre op med definitionskonflikterne blandt de voksne:

  ”Når børn siger, at de mobbes, diskuterer de voksne, om de nu også bliver det. Nogle skoler har taget definitionsmagten så meget på sig, og hvis der er tvivl om mobning, afviser de at sagsbehandle klagen.”

   Derfor mener hun, at det kan være nyttigt for børn og forældre med den nye klageinstans, hvis skolen ikke er villig til at løse problemet.

   ”Men jeg ser gerne, at vi får en børneombudsmand, som kan gå proaktivt ud, når skolerne ikke løser problemet selv,” siger Helle Rabøl Hansen, som til gengæld ikke bryder sig om straffesanktionerne, som planen også giver mulighed for:

   ”Man kan ikke tage udgangspunkt i hele klassen og så kræve, at en enkelt elev får skyld for mobningen og smides ud. Så viser man netop, at det er i orden at ekskludere.”

 

Råd til skolebestyrelsen:
Det skal en god antimobbestrategi indeholde:

 

  • Vidensdeling og undervisning om mobning for alle aktører fra skoleleder til lærere og elever.
  • Udvikling af visioner, for eksempel hvordan man tager imod nye elever, klarer konflikter, får tolerante klasser, laver digitale spilleregler og får udstødte ind igen.
  • At alle voksne er enige om antimobbestrategien: Fra skolebestyrelse til skoleledere, lærere og forældre.
  • Lærere og skoleledere skal som en del af udarbejdelsen af strategien se på skolens kultur; er der mønstre, som går igen, smider man de samme børn uden for døren, stempler man børn som mobbere eller svage, afvises klager, når der er tvivl?
  • Lad gerne eleverne selv komme med ideer til strategien.
  • Hav kontaktforældre og forældregrupper, som bakker op, står sammen og kan tale om de svære ting samt kan gribe ind, hvis nødvendigt.

 

Se fakta, og få gode råd til en antimobbestrategi på Alleforenmodmobning.dk

 

Kilder: Helle Rabøll Hansen og Dropmob

LÆS OGSÅ: