Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 18/25

           Stop automatpiloten!

Tesfaye til forældre:

Uddannelsesvalg:

4 grunde

til at vælge

en erhvervs-uddannelse

SCROLL NED

”Når unge erklæres egnet til gymnasiet, så tænker de fleste forældre per automatik, at det er den eneste rigtige vej at gå, men det er en stor misforståelse. De må slå automatpiloten fra og i stedet udforske erhvervsuddannelsernes mange muligheder,” siger Mattias Thesfaye.

JJern støbes, savsmuld hvirvler om fødderne og symaskiner trædes i bund, mens sakse lystigt klipper gennem hår og kokkeelever i deres hvide huer tilbereder dagens aftensmad. Sådan var tusinder af ”kloge hænder” i aktion, da Copenhagen Skills uddannelsesevent inviterede folkeskoler og forældre til at udforske et ocean af muligheder, som erhvervsuddannelserne har at byde på. I sit helt rette element indtog Mattias Tesfaye Bella Centrets scene, hvor han som murer, folketingsmand og forfatter til bogen Kloge Hænder, inspirerede med en peptalk om håndværkets rige - men oversete - muligheder.

 

Fejl nr. 1

Bare fordi man bliver erklæret egnet til gymnasiet, er det ikke ensbetydende med, at det er det, man skal, mener Mathias Thesfaye.

   ”Jeg husker tydeligt, hvordan min egen mor, med stolthed i blikket, blot spurgte hvilket gymnasium jeg skulle gå på, da jeg blev erklæret egnet, i stedet for at spørge ind til om jeg overhovedet ville på gymnasiet. Det er fejl nr. 1, når man guider sine børn videre i livet efter folkeskolen,” siger han. Kun syv procent af forældrene ønsker, at deres børn tager en erhvervsuddannelse og det er en skræmmende tendens, mener Tesfaye, der netop slår et slag for at genopdage håndværket som bærende kundskab og værdi i vores samfund.

 

Skævt blik på viden og prestige

”Vi har fået et forskruet billede af, hvad viden er og hvad uddannelse skal kunne. Hvem har egentlig besluttet, at det er viden på højt niveau at kunne bøje verber? Og viden på lavt niveau at kunne montere et batteri? Vi har fået et helt skævt blik på, hvad der er prestigefyldt,” siger Tesfaye, som i sin bog Kloge Hænder netop citerer en af antikkens græske filosoffer for at sige, at det er menneskets hænder, der gør os til de mest intelligente dyr.

   ”Men det er vi ved at glemme. Vi har misforstået, hvad praktisk arbejde egentlig er. Vi ligger under for en norm om, at boglighed er den eneste rigtige viden og det skaber et mere og mere fattigt og kulturløst samfund, hvor vi efterhånden kun er i stand til at sidde ved vores hæve-sænkeborde og sende e-mails til hinanden,” siger Tesfaye.

 

Fra automatpilot til kvalificeret vejledning

Tesfaye mener derfor, at forældre må slå automatpiloten fra og gentænke deres definitioner af rigtig viden og god uddannelse.

   ”Det er vores ypperste opgave som forældre at give vores børn kvalificeret vejledning, som udfordrer deres uddannelsesvalg, fremfor blindt at lade os styre af normernes prestigesætning og herudfra vælge gymnasiet som en selvfølge,” konkluderer Tesfaye.

 

LÆS OGSÅ Fremtidsforsker: Forældre skal forny deres syn på job og uddannelse

”Hele den proces der ligger i at skabe noget fra bunden og se det vokse er ekstremt spændende og udfordrende. Jeg er glad for Christiansborg, men det er mere kedeligt end at være murer”, siger Mattias Tesfaye

4 gode grunde

til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet, ifølge Tesfaye:

1.

Hurtigere vej til jobs

Mange vælger gymnasiet med tanken om, at så har man jo altid det at falde tilbage på, men  gymnasiet åbner jo ikke nogen jobmuligheder i sig selv. Det er jo først efter gymnasiet, man skal til at videreuddanne sig til arbejdsmarkedet. En erhvervsuddannelse derimod sender de unge direkte ud i jobs og giver samtidig rigtig mange videreuddannelsesmuligheder, hvis det er det, man vil.

 

2.

Flere jobs

Som faglært er der rige jobmuligheder. Der er stor mangel på håndværkere og andre dygtige fagfolk i vores samfund, og det er kun en stigende tendens.  Før var det en ud af tre, der tog en erhvervsuddannelse, nu er det kun en ud af seks. Derimod er der stor arbejdsløshed blandt akademikere.

 

3.

Større håndværksmæssig og faglig dygtighed

Det at vide og det at kunne er to forskellige ting. Den boglige vej gennem gymnasiet og videre på universiteterne kan give elever viden om, hvordan andre udfører et håndværk, men det gør dem ikke i stand til selv at kunne skabe med hænderne. Med en erhvervsuddannelse får eleverne både viden om deres fag gennem skoleperioderne og udvikler evnen til at kunne deres fag gennem praktikperioderne.

 

4.

Mere personligt udviklende

Gennem praktikperioder skal de unge fungere på virkelige arbejdspladser, hvor de blandt andet skal møde til tiden, overholde deadlines, servicere og hele tiden være i kontakt med andre mennesker. De har et ansvar, ikke blot overfor sig selv, men i forhold til hele arbejdspladsen.

Derfor fravalgte 12-talseleven gymnasiet

12.tals

Emil

De rene 12-taller kunne have bragt Emil Jensen let og elegant gennem gymnasiet, men han var ikke et sekund i tvivl om, at vejen til drømmejobbet som ingeniør skulle gå igennem en erhvervsuddannelse, hvor hændernes kyndighed supplerer hovedets forståelse.

SSmilet breder sig på Emils læber, når han fortæller, hvordan han for tiden forbereder sig til sin svendeprøve, hvor han skal bygge en 2 cylindret 4-taktsmotor. Derefter er han færdig med sin 4½ årige EUX-erhvervsuddannelse, der giver ham titlen industritekniker.

    ”Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil udvikle noget med hænderne. Siden 9. klasse har målet været at blive ingeniør, men jeg vil være en ingeniør, der selv kan udvikle og ikke bare forstå det med min hjerne,” forklarer Emil. Den klassiske vej til at blive ingeniør går igennem gymnasiet og universitetet. ”Men der lærer man det jo kun med hovedet. Jeg mener man skal kunne sit fag, vide hvad man gør, før man belærer andre om det,” siger Emil.

   Derfor var EUX det oplagte valg for Emil, fordi man herigennem har mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, så teori og praksis kan gå hånd i hånd.

 

LÆS OGSÅ Sådan arbejder andre skoler med at støtte elevernes uddannelsesvalg

Spørgsmål til forældre:

Hvordan vejleder du dit
barn i uddannelsesvalg?

 

”Min rolle som forældre er at støtte op, ikke at bestemme. Jeg ved bare at min datter skal have en uddannelse. Det har jeg ikke selv fået og det har jeg tit fortrudt, men hvilken uddannelse hun vælger, det er fuldstændig ligegyldigt for mig. Det skal bare være en uddannelse, der passer godt til hende og gør hende glad i livet. Det må jeg hjælpe hende til at finde ud af.”

Gitte Olavsen, mor til Sandra i 9. klasse

 

 

”Jeg skal præsentere hende for de muligheder, der er. Som mor må jeg hjælpe hende til at finde ud af, hvad hun kan, hvad hun har lyst til og hvad hun er god til. Jeg skal hjælpe hende til at finde en retning, der giver hende udfordringer, så hun ikke kommer til at kede sig.  Herudfra skal jeg præsenterer hende for de muligheder, der er, så hun selv kan træffe sine egne valg.”

Stine Nedelkovski, mor til Sofie i 8. klasse

 

 

”Jeg bakker hende op, i det hun vil og det hun selv føler, hun er god til. Det er Laura, der skal vælge, hun er jo sin egen. Med gymnasiet har man jo altid noget at falde tilbage på, men hun skal selv vælge.. Jeg kan selvfølgelig ikke sige mig fri for at være farvet af min egen uddannelsesvej gennem gymnasiet og universitetet, men jeg ved samtidig at det ikke nødvendigvis er det, hun skal”.

Lars Henriksen, far til Laura i 8. klasse

 

 

LÆS OGSÅ Det siger eleverne om uddannelsesvalg