DDer er forskel på at have høje ambitioner og på at være perfektionist. Er man ambitiøs, knokler man derudaf. Støder man mod en mur, så rejser man sig igen, børster støvet af, og knokler videre. Perfektionister stiller derimod urealistisk høje krav til sig selv, de er bange for at begå fejl, og de bliver ved med at stille de uopnåelige krav, selv om det har negative konsekvenser for dem. Derfor er perfektionisme også en rigtig dårlig forudsætning for at lære noget i skolen, siger psykolog Jens Henrik Thomsen, der er forfatter til bogen “Når det aldrig er godt nok”.

   “Perfektionisme står i modsætning til den optimale læringsproces, hvor man kan begå fejl og lære af fejlene.”

   De børn og unge, han møder i sin praksis er ofte nået ud til et punkt, hvor perfektionisme er blevet styrende for deres liv og de eksempelvis har angst, stress, depression, spiseforstyrrelser eller skærer i sig selv.

   Men hvorfor kan konsekvenserne blive så store? Der er vel ikke noget i vejen med at stræbe efter at gøre tingene perfekt?

   “Problemet for perfektionister er ikke, at de bare vil gøre tingene perfekt, men at de hænger deres selvværd op på præstationen,” siger Jens Henrik Thomsen.

   Hvis man kobler det med urealistisk høje krav, så har man opskriften på overspringshandlinger, præstationsangst og hård selvkritik. Et billede, man ser hos mange af de såkaldte 12-tals-piger, der udadtil kan se ud som om de har godt styr på det hele, men som kæmper med store personlige problemer.

   “Perfektionisme kan sagtens lede til ros og anerkendelse, fordi man stræber højt, og når nogle resultater. Så man kan egentlig godt have succes som perfektionist, men på det personlige plan, kan det være meget svært at håndtere,” siger han.

Stærkt smitsomt

Hvad præcis, der fremkalder perfektionisme, er svært at sige med sikkerhed. Men Jens Henrik Thomsen mener, at noget kan stamme fra de mange vurderinger og bedømmelser, børn og unge bliver udsat for gennem opvæksten. Allerede fra barnet er ganske lille og står på rutsjebanen og råber “se mig, mor”, vil det være naturligt at svare, “nej, hvor er det flot, du er så højt oppe”. Men det er ikke den reaktion, barnet leder efter, mener han:

   “Vi vænner på et tidligt tidspunkt børn til, at de vil blive bedømt på, hvor gode deres tegninger er, eller hvor højt, de er oppe på rutsjebanen. Men det de selv efterspørger, er måske bare at blive set,” siger han.

   Men også i uddannelsessystemet kan den stigende fokus på tests, være med til at skubbe børn og unge mod en opfattelse af, at vejen til accept som menneske går gennem gode præstationer.

   “Derfor er det en vigtig rolle for forældrene at fungere som et værn mod hele tiden at skulle præste-re. Simpelt hen ved at elske og acceptere barnet, uanset hvordan det går med præstationerne i skolen eller til sport.”

   Jens Henrik Thomsen fortæller, at en stor del af de børn og unge, han møder i sin praksis, kan lede deres perfektionisme tilbage til høje krav og forventninger fra forældrene. Eller til forældrenes egne krav til sig selv. Og det behøver ikke handle om job eller uddannelse, det kan for eksempel være perfekt påklædning eller madlavning, der ikke må fejle.

   “Forældre må se sig selv lidt i spejlet. Er der nogle punkter, hvor de stiller store urealistiske krav til sig selv eller til deres barn? Perfektionisme kan nemlig være stærkt smitsomt,” siger han.

“Jeg fik et 7-tal…”

Men Jens Henrik Thomsen understreger, at det i praksis kan være svært som forældre at lægge bedømmelserne på hylden. Hvad gør man for eksempel, når barnet kommer hjem med et syv-tal fra en prøve, og man egentlig havde forestillet sig, at det ville gå bedre?

   Her kan det være bedre at tage en samtale om prøven ved at rette fokus mod indholdet fremfor selve karakteren. Det kan være ved at spørge til, hvad prøven handlede om, og hvad der var nemt eller svært, mener han.

   “Det er en balancegang. Selvfølgelig skal man kunne tale med barnet om karakteren, og hvis det er barnets egen ambition at score høje karakterer, så er det ok. Men målet må være glade og nys-gerrige børn. Hvis man kan kombinere, det at være stræbsom, med det at have glæden ved at lære, så er det ikke et problem”, siger han.