FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

Forrige - Næste

SIDE 14/18

TEKST: MARTIN VITVED SCHÄFER

Elevers ønsker til fremtidens skole

Efter en rejse til USA og Canada, har Danske Skoleelever fremlagt deres bud på, hvordan den danske folkeskole kan forbedres. De foreslår blandt andet:

  • Fire uger om året skal der laves emneorienteret undervisning på tværs af fag.
  • Hver dag skal der holdes en fagcafé, hvor lærerne kan hjælpe med lektierne.
  • Eleverne og klasselæreren skal hver dag bruge 20 minutter på at snakke om, hvad klassen arbejder med. Det skal få eleverne til at reflektere over egen læring.
  • AKT-vejledere skal være på skolen minimum syv timer om ugen, og have deres eget kontor. På den måde bliver de lettere at henvende sig til for eleverne.
  • Hver uge afholder skolen eller klassen et morgenmøde, hvor eleverne bliver orienteret om, hvad der sker på skolen.

 

Se videoer, hvor de unge fra Danske Skoleelever fortæller om deres forslag til en bedre skole

af eleverne i 7.-10. klasse er enige eller helt enige i, at de klarer sig godt i skolen.

 

Kilde: Ny undersøgelse fra DCUM blandt 125.000 elever.

70%

DET STYRKER FAGLIGHEDEN

Analyseinstituttet Rambøll har analyseret seks forskningsprojekter, som har haft til formål, at finde frem til, hvilke initiativer der skaber en folkeskole med høj faglighed og god trivsel blandt eleverne.  Ifølge notatet skal der ske en række ændringer af den folkeskole vi kender i dag:

 

• Eleverne skal lære på helt nye måder.

• Eleverne skal inddrages mere i timerne.

• It skal bruges mere aktivt i undervisningen.

• Skolerne skal have en klar pædagogisk retning.

• Lærerne skal efteruddannes i klasseledelse.

• Der skal være mere aktivitet og bevægelse i skolen.

 

20%

af eleverne i 4.-6.klasse har oplevet at blive mobbet i løbet af det sidste skoleår. Til gengæld oplever hele 99 % at de har mindst én ven i klassen.

 

Kilde: Ny undersøgelse fra DCUM blandt 125.000 elever.

Humor og gys får børn til at læse mere

I dag er der flere danske børn der læser i fritiden end tidligere, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der er foretaget over ti år blandt 2000 elever fra 9 til 12 år. Børnene ville dog læse endnu mere, hvis der var flere bøger med emner, de interesserede sig for. Det de først og fremmest foretrækker er seriebøger og bøger med humor og gys. Flere drenge foretrækker læsning, som har et bestemt formål eller som indeholder action, spænding og filmlignende sekvenser. Omvendt foretrækker flere piger læsning om kærlighed, venskab og realistiske problem-stillinger, hvor identifikation og detaljerede beskrivelser spiller en vigtig rolle.

Store elever bevæger de små

 

På Nørrevangskolen i Randers hjælper de ældste elever på skolen med at leve op til folkeskolereforms krav om 45 minutters bevægelse om dagen. De står nemlig for at organisere såkaldte bevægelsesfrikvarterer for de yngre elever.

”Vi tror på, at vi lettere får eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet til at engagere sig, når det er de større elever, der står for bevægelsesfrikvarteret,” siger viceskoleleder Jeppe Allerslev Thomsen. Ifølge eleverne skaber bevægelses-frikvartererne ikke bare mere motion, men også et bedre sammenhold mellem eleverne på skolen.

Unge har brug for kulturen

 

En ny rapport fra Center for Ungdomsforskning (CeFu) viser, at mange unge frygter at skille sig ud, være utilstrækkelige eller gøre noget forkert. Kulturministeriet søsatte fore tre år siden et projekt, hvor 34 unge skulle engagere sig mere i kulturen. I seks kommuner landet over har unge lavet rapmusik, danset, udgivet en kunstbog, lavet gadekunst og meget mere. Rapporten fra CeFu viser, at de 34 unges arbejde med kunst og kultur har gjort en markant forskel i de 12 til 20-åriges ungdomsliv, hvor de har brugt kulturen som et frirum fra karrieren og CV-ræset.

Julekalender bruges til læring

 

Årets U-landskalender, der hænger på køleskabe og børneværelser landet over i december, bliver til støtte for skoleelever i Zambia, men kan også hjælpe børn herhjemme. U-landskalenderen er nemlig også et redskab for både forældre og skoler, der kan lære børnene om forholdene i andre lande, og om hvor vigtigt det er at være engageret i skolegangen og demokratiet. På flere skoler landet over laver man emneuger om årets støtteland, og eleverne får derfor stor viden om både samfundsforhold, historie og natur i landet.

Unge kan ikke stege en frikadelle

Seks ud af ti unge kan ikke stege en frikadelle eller et spejlæg. Samtidig er det kun halvdelen af de 12-årige der ved, hvordan man skal bruge en stegepande. Det viser en ny analyse fra Coop.

 

”Vi står over for en generation af børn, som ikke kan smøre deres egen mad eller lave et enkelt måltid. Der ligger en kæmpe opgave hos forældrene, men heldigvis også en kæmpe mulighed for at være sammen med børnene omkring madlavningen” siger Bente Svane Nielsen, der er projektchef for Coops GoCook, der er et nyt madinitiativ, der skal lære børn og unge at lave mad.

 

Ifølge Coop er det kun fire procent af skoleeleverne der er med til at lave mad i hjemmet. Mange forældre tror at deres børn lærer at lave mad i skolen. Men ifølge 70 procent af madkundskabslærerne oplever, at faget ikke bliver prioriteret på skolerne. Ifølge Coop er der kun en løsning: Forældrene skal tage deres børn mere med i madlavningen derhjemme.

 

Skole OL 2015 er endnu en håndsrækning til skolerne, så de kan leve op til de 45 minutters daglige bevægelse. Det er gratis at deltage og man kan gøre det enten gennem idrætstimer på skolen, skolestævne eller et lokalt OL-stævne. På skoleol.tv2.dk kan du læse mere og bestille gratis OL-aviser til hele skolen.