At kunne træffe valg er en kompetence på linje med at kunne regne, læse og skrive, og barnet går i gang med at lære at vælge, så snart det bliver født. Først begynder det at sanse verden, siden at ordne sin viden om den ved at sammenligne og danne kategorier, og endelig begynder det at sortere og prioritere: ’Det her er vigtigt for mig, det her springer jeg over’ – altså at vælge. Derfor gælder det om, fra dit barn er helt lille, at tillade og opfordre det til at udforske på livet løs. Tag barnet med ud omkring, lyt efter, når det spørger, og sæt grænser, så det også lærer at indsnævre sine muligheder.

Vi har alle en bestemt forståelse af, hvordan tingene hænger sammen, og nogle gange lukker den forståelse for vores muligheder. Vi kan som voksne komme til at overføre ’regler’ til vores børn, som ’kun piger kan være frisører’, ’man skal da på gymnasiet’ eller ’i vores familie har vi altid klaret os fint uden uddannelse’. Prøv at være opmærksom på, om du selv har nogle overbevisninger, som kan stå i vejen for, at dit barn kan vælge frit, eller om dit barn ad andre veje får nogle ’fejlindtryk’. Med andre ord: Prøv at være åben, og opfordr dit barn til det samme, lige fra starten.

Mange børn ved ikke ret præcist, hvad deres forældre laver, ud over at de ’arbejder på en computer’ eller ’sidder på kontor’, for vores erhverv er ofte ikke så gennemskuelige som for en generation eller to siden. Tal konkret og i (alderstilpassede) detaljer med dit barn om, hvad du selv laver, og tag meget gerne barnet med på arbejde, hvis det er muligt. Spørg også gerne de af dine venner, som arbejder med noget helt andet end dig, om de vil tage barnet med eller fortælle.

At træffe et godt valg handler blandt andet om at have de rigtige informationer og at kende sig selv og sine værdier. I familien kan I arrangere aktiviteter, som understøtter, at barnet får de forudsætninger, og samtidig er sjove for alle. Aktiviteterne kan være helt simple som at hvert familiemedlem fortæller om det værste og det bedste, I hver især har oplevet i dag, det kan være ture til steder, hvor mennesker har forskellige job, eller det kan være familiekonkurrencer i at søge informationer om uddannelse på nettet, når børnene er større. (Se konkrete forslag på næste side).

Uddannelsessystemet har helt sikkert ændret sig, siden du var ung – og det vil blive ved med at ændre sig! Derfor er det vigtigste ikke, hvor meget du ved, men at du ved, hvor du skal søge information. For eksempel er det en god ide at blive dus med Undervisningsministeriets uddannelsesguide på www.ug.dk, hvor du blandt andet kan læse om uddannelsernes indhold, adgangskrav og jobmuligheder, søge på interesser og stille spørgsmål til en vejleder. Det er selvfølgelig også er en god ide at gå til informationsmøder på gymnasier og erhvervsskoler. Men lige så vigtigt er det at søge mere subjektive informationer. Spørg ud på Facebook, om du har en ven, der har en ven, der er filmtekniker, hvis dit barn interesserer sig for det. Eller spørg andre, der har børn på det lokale gymnasium, hvordan festerne og timerne er. En person, der selv har oplevet noget, er selvfølgelig farvet af sin egen historie, men virker også meget troværdig på os.

Mange unge i dag er bange for at vælge, fordi de får tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt valget er. Men faktum er, at de fleste af dem vil komme til at tage flere uddannelser og efteruddannelser i deres liv. Det første valg er blot ét blandt mange. Derfor er det vigtigt, at dit barn ikke bliver handlingslammet fra starten, men først og fremmest finder et uddannelsessted, hvor det kan trives. At uddannelse er godt og nødvendigt, er der til gengæld ikke tvivl om, så sørg også for at få taget hul på valget.

Du er den voksne, derfor skal du turde udfordre dit barns drømme uden at slukke dem. Hvis din datter for eksempel vil være skuespiller, og du tvivler på både talent og fremtidsudsigter, så gå ind i ønsket, men med kritisk sans. Undersøg sammen med hende, hvor mange der bliver optaget på teaterskolerne i forhold til ansøgere, og hvor mange, der er arbejdsløse. Undersøg også, om der kunne ligge noget i drømmen, som kunne udleves i andre sammenhænge, for eksempel som (drama)lærer eller i fritiden.

Hvis dit barn ’ingenting vil’, så undersøg, hvad der ligger bag, for ingen mennesker er født til ikke at ville noget. Måske er barnet bange for ikke at kunne præstere, måske har det oplevet meget modstand tidligere. Undersøg det, uden at der går terapi i det, og prøv så at vække barnets nysgerrighed igen ved at vise det nogle spændende ting, man kan lave.

Nok er det en stor opgave at være sit eget barns uu-vejleder, men du kan opmuntre dig selv med, at du har rigtig gode forudsætninger for det, fordi du kender dit barn allerbedst og er topmotiveret for, at det træffer de bedste valg.

Læs også

”Gør dit barn parat til uddannelse”

”Guide: Styrk dit barn med mål og feedback” fra Skolebørn 5, 2013

”7 tips til lærerige oplevelser med dit barn” i Skolebørn 3, 2014

”Mor tester mindfulness” i Skolebørn 2, 2014