Det siger Emilies mor om bogen:

”Esme og Igor er en rigtigt spændende bog, som er tilpasset alderen 7-12 år og passer godt til at blive læst højt. Bogen indeholder en god del humor og fortæller også om et stærkt venskab imellem Esme og Igor. Selvom den er skrevet til børn, er den også inspirerende at læse for os voksne. Jeg synes faktisk, at den var så spændende, at jeg slet ikke havde lyst til at stoppe med at læse, før den var færdig.”

Det siger Emils mor om bogen:

”Bogen har mange seje illustrationer, som virkede motiverende for, at Emil ville læse den. Den er også rimelig kort og let at læse, så det var en overkommelig bog at kaste sig over. Han var helt opslugt af den og læste det hele på én gang.”

”Harry Potter kommer tilbage til troldmandsskolen Hogwarts. De holder en trekampsturnering med to andre troldmandsskoler. På mystisk vis kommer Harrys navn ned i flammernes pokal, så han skal være med i trekampsturneringen, selvom han ikke er gammel nok. I trekampsturneringen skal de stjæle et gyldent æg fra en drage, befri deres bedste ven under vandet på mindre end en time og finde pokalen i en labyrint, som ændrer sig hele tiden. I labyrinten tager Harry fat i pokalen, der er blevet til en transitnøgle. Den fører Harry til den onde Voldemort og dødsgardisterne.   Heldigvis overlever Harry Potter alle tre prøver. Jeg synes bogen er rigtig god og spændende. Voldemort forsøger altid at udrydde Harry og jeg er altid spændt på, om det lykkes. Det mest spændende var da Harry Potter så Voldemort genopstå på kirkegården, fordi der skete noget, som man ikke kunne forudse.”

”Jeg valgte bogen, fordi det lød spændende, at hun er mestertyv. Den handler om en pige, der hedder Caroline. Hun får et totem af sin morfar, og så hører hun en historie om, at totemet er forbandet. Der er både nogle grå mænd og nogle norske rockere, der vil have fat i totemet, men hendes morfar siger, at der kan ske ulykker, hvis de forkerte får fat i det. Hun får sin far til at hjælpe sig med at gemme totemet.

   Jeg synes bogen er god, fordi der sker spændende ting lige fra starten. Det bedste var, da morfaren fortalte historien om totemet. Det var blevet forbandet, fordi en pige var blevet kannibal, da to piger var blevet væk om vinteren og blev nødt til at gemme sig i en hule og den ene åd den anden. Jeg lærte af bogen, at tyve ikke altid stjæler for at være onde.”

”Pym Petterson er en pige, som skal på skoleudflugt med sin klasse. Hun glæder sig – indtil hendes klasselærer bliver påkørt af en flugtbilist, og skolens mest frygtede lærer, Gunnar ”Gabet” Glefsdal, træder ind som vikar. Pyms storebror fortæller en masse historier om Gabet, som betyder at Pym og hendes klasse bliver endnu mere bange for Gabet, og som titlen på bogen fortæller, bliver det som ventet også en (temmelig) mislykket skoleudflugt.     Bogen er let at læse, og jeg kan godt lide den måde, historien udvikler sig på. Især i slutningen er den meget spændende, og jeg kan rigtigt godt lide ”aha-øjeblikket”, der viser, hvordan det hele hænger sammen. Meget af det er meget forudsigeligt, men det ødelægger ikke historien.”

Det siger Kaisas far om bogen:

”Der er god identifikation i at hovedpersonen er en helt almindelig pige med et nogenlunde almindeligt liv. Det grundlæggende budskab om, at man ikke skal dømme nogen ud fra rygter, er meget sympatisk.”