Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 9/19

FORÆLDREGUIDE:

Sådan får dit barn

en god test-oplevelse

SCROLL NED

“Et dårligt resultat kan være en god oplevelse.” Det lyder provokerende, men det er et af bogaktuelle Sofie Münsters budskaber til forældre, der vil hjælpe deres børn med at blive test-klar. Er du klar til at gribe sagen an på en ny måde, så læs med her.

1. Væk med tvivl om testens kvalitet

Første skridt mod en god oplevelse for dit barn er, at du pakker eventuelle forbehold om testens ulemper langt væk. Hvis dit barn skal lære noget, skal situationen være reel og ikke føles ligegyldig. Hvis du stiller spørgsmålstegn ved testen, fordi du har læst kritik af dens validitet i dagspressen, vil opgaven føles ligegyldig for dit barn. Som noget man ikke skal bruge krudt på – og det skal man jo, så længe testen bruges i skolen.

2. Tal positivt om nervøsitet

Det er naturligt at blive nervøs før en test. Prøv at vende situationen på hovedet og fortælle dit barn, at ondt i maven, hjertebanken og svedige hænder er kroppens måde at gøre sig klar til en præstation. Alle de fysiske reaktioner er tegn på, at kroppen er opmærksom og tændt og dermed i stand til at yde optimalt. Kroppens spændte tilstand hjælper dig til at blive bedre!

3. Inddrag dine egne erfaringer om pres

Du skal ikke i gang med ’dengang jeg var barn …’ for at berolige dit barn med, at man sagtens kan være nervøs og alligevel komme fint igennem en test. Men anstreng dig for at finde nogle aktuelle eksempler, hvor du har følt dig presset. For eksempel fordi du skulle tale foran en forsamling, til lønforhandling eller måske bare lære noget nyt som at tænde et bål på en lejrtur eller lære at sejle kajak. Fortæl dit barn konkret, hvordan du tacklede din nervøsitet ved at se positivt på din spænding og ved at trække vejret dybt ned i maven.

4. Hav fokus på processen

Der er mulighed for at øve eksempler på de nationale test på nettet. Hvis I benytter muligheden for at øve, er det vigtigt at have fokus på proces i stedet for resultat. Tal med dit barn om, hvilke strategier han eller hun benytter undervejs. Hvad gør hun, hvis hun går i stå? Hvordan reagerer hun, hvis noget føles svært? Dit barn skal have forståelsen af, at testen er en mulighed for at lære noget om, hvad hun allerede kan, og hvad hun kan blive dygtigere til.

 

SCROLL NED

1. Hvis dit barn er skuffet

Undlad at sige: ‘Pyt med det’, hvis dit barn er skuffet over sit resultat. Et skuffet barn viser med sin reaktion, at hun gerne vil præstere bedre, og det engagement skal du anerkende. I stedet kan du sige: ’Der er vist nogle ting, du ikke har fået lært endnu’ og dernæst spørge til, hvilke strategier barnet vil ændre næste gang. Du skal turde være ærlig og sige, at det kræver noget at få et godt resultat. Tal om, hvordan I kommer derhen, og se på testen som en øvelse for dit barn i at komme videre fra en skuffelse. Det er en meget vigtig erfaring, der er mere værd end en fin testscore her og nu.

 

2. Hvis dit barn har scoret højt

I stedet for at rose dit barn for at være dygtig, skal du spørge, hvordan hun gjorde. Få hende til at reflektere over processen. Dernæst er det vigtigt, at dit barn får nye udfordringer, for hvis det er for let at score højt, får hun ikke træning i at komme derud, hvor der er risiko for at fejle, og så lærer hun ikke, at det er fedt, når noget er svært. Dygtige børn skal også have nyttige erfaringer med at komme videre fra en vanskelig opgave.

 

3. Hvis dit barn sammenligner

sig med andre

Det er naturligt at sammenligne sig med andre. Gør du ikke selv det i en mængde situationer? I stedet for at tabuisere den impuls, så gå med den og sig for eksempel, at den dygtigste i klassen måske har øvet sig rigtig meget? Måske kunne alle tage ved lære af det barn og spørge  direkte, hvilke strategier hun har brugt. Måske kan dit barn gøre noget af det samme?

 

4. Hvis I skal til samtale med læreren

Lige meget om dit barn har klaret sig godt, middel eller dårligt til en test, skal en samtale med læreren have fokus på, hvilke handlemuligheder barnet har nu. Dit barn må godt få at vide, at det bliver hårdt, at det kræver flid (og måske mindre tid med ipad’en), men hun kan godt! Forskning fra blandt andet USA viser, at børns evne til at træffe de rigtige valg for dem selv (for eksempel at lave lektier) betyder mere for deres fremtid end deres intelligens gør. Det er den gode nyhed: Klog er ikke noget, du er, det er noget du kan øve dig i at blive.

 

Kilde: Sofie Münster, forfatter til bogen ”Klog er noget man øver sig på”, Politikens Forlag, og indehaver af sitet Raisinglearners.com, der p.t. har cirka 200.000 læsere pr. måned. Sofie Münster er uddannet cand.scient. og hendes bog og site er baseret på dansk og international forskning og undersøgelser omkring børns læring fra 1960 og frem til i dag.

Eksempler på de nationale test findes via

demo.testogprøver.dk I de rigtige test bliver opgaver lettere eller sværere, alt efter hvordan eleven besvarer opgaverne undervejs. Det sker ikke i demoen.

Hvis I vil øve test

LÆS OGSÅ: