Gode karakterer i test og prøver er ikke det eneste, der skal til for, at de danske skoleelever kan komme ind på den ungdomsuddannelse, de ønsker. Siden 2014 har det været lærernes ansvar også at vurdere om en elev har de tilstrækkelige ”personlige og sociale forudsætninger”. Den vurdering beror dog alt for ofte på den enkelte lærers eller lærerteams egen forståelse af kriterierne og deres individuelle erfaringer med eleven, erfarer forsker på Professionshøjskolen UCC.

   ”Som det er i dag, kan vurderingen let blive tilfældig. I princippet kan en elev vurderes uddannelsesparat af én lærer og ikke parat af en anden lærer,” siger Vibe Larsen, der har forsket i uddannelsesparathed og unge i uddannelsessystemet og blandt andet står bag publikationen De kvalificerede: Om uddannelsesparathed og frasortering af de kvalificerede. Hun mener, at man på skolerne bør skabe et bredere og mere nuanceret grundlag for vurderingen, så elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder ikke hviler på enkelte læreres erfaringer alene. Vibe Larsen understreger, at problemet ikke skyldes manglende lærerkompetencer, men derimod underskud af tid og rum til at kunne anvende og dele den erfaring og viden, som lærerne allerede har.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Refleksion over kriterier giver mere fair vurdering

Undervisningsministeriet har udsendt en folder til lærerne, der på ganske få sider skal give dem inspiration til, hvordan de skal vurdere elevernes sociale og personlige forudsætninger. Kriterierne er ens for alle, men kan dog stadigt forstås og fortolkes forskelligt, pointerer Vibe Larsen. Eksempelvis skal lærerne vurdere elevernes forudsætninger for at kunne samarbejde, men det kan der være mange forskellige holdninger til.

   ”Nogle mener, at en elev er dygtig til at samarbejde, når han kan sidde pænt og tale anerkendende. Andre vægter evnen til at diskutere og turde gå ind i konflikter, mens nogle helt tredje ser på evnen til at kunne holde en fælles fremlæggelse,” forklarer Vibe Larsen.

   Også lærerens personlige oplevelse af eleven spiller ind. Ligegyldig hvor professionel en lærer er, kan det ikke undgå at have en vis betydning for lærerens vurdering, mener hun. Derfor er det vigtigt, at lærerstaben sammen reflekterer over, hvad de lægger i de forskellige kriterier og er i tæt dialog om vurderingen af eleverne, mener Vibe Larsen.

   ”Det er selvfølgelig stadig den enkelte lærer, der vurderer eleven, men gennem en refleksiv praksis med kollegaerne, vil der blive tilført nye perspektiver, som giver læreren mulighed for at vurdere eleven på et mere nuanceret grundlag,” siger hun. Vibe Larsen oplever, at dialogen mellem lærerne allerede finder sted på mange skoler, men at det for ofte bliver tilfældige snakke på gangen. I stedet skal skolerne i langt højere grad prioritere tid og ressourcer til at sætte refleksionerne i system.

 

Eleverne skal vide, hvad de bliver vurderet på

Gennem Vibe Larsens interviews med udskolingselever er der flere, som har udtrykt  uklarhed omkring, hvad det egentlig er, de bliver bedømt på. I flere tilfælde er vurderingen kommet bag på dem. Vibe Larsen fortæller for eksempel om en elev, der havde fået at vide, at han skulle stramme sig op. Han følte selv, at have gjort et hæderligt forsøg, men havde ikke fået at vide, hvad det præcis var, han skulle gøre, så hans indsats fik ingen betydning for vurderingen.

   ”Lærerne bliver nødt til at kommunikere klart, hvad de lægger i kriterierne, og hvad eleverne kan gøre for at leve op til dem. Hvis eleverne ikke ved, hvad de bliver bedømt på, bliver det heller ikke en fair vurdering af dem,” siger Vibe Larsen. I hendes interviews med lærerne udtrykker de selv en interesse i at have mere tid til at tale med og inddrage eleverne i et omfang, der gør det muligt at lave en ordentlig vurdering.

 

Det er ikke nok at kende eleven fra klasselokalet

Vibe Larsens interviews og observationer på skoler viser, at elevens sociale og personlige forudsætninger altovervejende vurderes på baggrund af, hvad læreren kan se i klasselokalet. Det er et problem, mener hun.

   ”Det er jo bare en del af et ungt menneskes liv og identitet. De indgår i mange andre sociale sammenhænge gennem foreningsarbejde, fritidsjob og familieliv som er kompetenceudviklende og må tages med i betragtning, når man skal vurdere elevens forudsætninger,” siger hun. Som eksempel nævner Vibe Larsen en dreng, der ikke blev vurderet uddannelsesparat blandt andet på grund af manglende samarbejdsevner. Ved nærmere undersøgelse af hans fritidsliv, viste det sig, at han som engageret fodboldspiller udviste stærke samarbejdsevner på boldbanen.

   ”Det var ikke hans samarbejdsevner, der var noget galt med. Det var kendskabet til hans kompetencer, der ikke var tilstrækkelige, fordi der ikke havde været tid til og erfaring med at få et helhedsindblik på eleven,” siger Vibe Larsen.

Læs her

hvordan du kan

styrke dit barns sociale og personlige kompetencer

Personlige forudsætninger

 

Har eleven lyst til at lære og bidrage aktivt til i

undervisningen? Det er et udtryk for

motivation, at eleven gerne vil opnå noget og arbejder mod sit mål.

 

 

Kan eleven stå på egne ben? Er eleven afhængig af kammeraternes valg, eller tør

han/hun stå fast på egne idéer og valg?

 

 

Er eleven i stand til at holde en aftale med lærere eller andre elever? Ansvarlighed kan fx også vise sig i gruppearbejde, og om eleven er forberedt og afleverer sine opgaver til tiden.

 

 

Kommer eleven i skole hver dag til tiden?

 

 

Kan eleven tage beslutninger, og er han/hun i stand til at tage et positivt og aktivt

tilvalg og reflektere over valget?

Sociale forudsætninger

 

Kan eleven løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage til fællesskabet? Hvordan håndterer eleven fx at skulle gå med på andres idéer og modtage respons og bruge kritik konstruktivt?

 

 

Viser eleven hensyn over for andre elever og læreren? Fx ved at anerkende og respektere andres holdninger.

 

 

Kan eleven omgås og samarbejde med mennesker, der er forskellige fra ham/hende? Tolerance hos eleven handler grundlæggende om at kunne forstå og acceptere andre menneskers meninger, væremåde, kultur, religion osv.

 

Kilde: Undervisningsministeriets folder til lærerne om uddannelsesparathedsvurdering.