Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 7/19

Styrker synliggøres Dagens styrkespil er i gang. Det er et af de faste ugentlige og helt centrale elementer i den samlede undervisningspakke ”Livsparat”, som guider eleverne gennem arbejdet med deres styrker. Ea er i færd med at fortælle en historie fra sit liv, som hendes to medspillere lytter til med henblik på at spotte de styrker, som de oplever, at Ea udfolder gennem historien. Styrkerne skaber afsæt for refleksion og videre dialog og noteres herpå ind i det såkaldte styrkeskema. Uge for uge vokser skemaet sig større og bliver elevens reminder om, hvor mange styrker de indeholder.

   ”Jeg anede ikke at jeg havde alle de her styrker. Det gør mig jo vildt glad. Jeg troede for eksempel bare, at jeg var konfliktsky, men nu har jeg fundet ud af, at jeg har rigtig gode samarbejdsevner, som jeg faktisk kan bruge til at løse konflikter med,” siger Ea.

 

Ny kultur skal forebygge karakterræs og angst for test

og prøver

SCROLL NED:

Livsmestrings-lektion

med 7.B.

På Malling skole arbejder eleverne ugentligt med deres styrker og det skal få selvværdsfølelsen til at vokse, så de ikke måler deres værd i karakterer og prøvepræstationer. Håbet er at forebygge præstationspres og sætte dagsordenen for en ny kultur.

Større selvtillid,  mere mod til at turde fejle og større robusthed i pressede situationer. Det er hensigten med elevernes styrkearbejde og det håber lærerstaben på Malling skole kan være med til at skabe en ny måde at opleve sig selv og hinanden på, når karaktererne skal uddeles og afgangsprøverne står for døren.

   ”Eksamensperioderne er utrolig sårbare for mange elever, fordi de fuldstændig spejler sig selv i karaktererne,” siger udskolingslærer  Mette Møller Nielsen. Derfor har hun været med til at indføre faget Livsmestring, hvor udskolingseleverne gennem en ugentlig lektion arbejder med at lære deres mange forskellige styrker at kende.

   ”Når man bliver bevidst om alle de styrker, man har, kan man komme til at stå stærkere i sig selv. Det er dét, det handler om. At bygge eleverne op indefra, så de ikke lægger hele deres selvfølelse ud i ydre målestokke som tal og præstationer,” siger hun.

   Faget har kørt som pilotprojekt siden august 2015 og skal evalueres til sommer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når ydre målestokke sætter dagsordenen

På Malling skole oplever lærerne en tendens blandt unge mennesker til at søge identitet og spejle sig selv i ydre målestokke.

   ”Blandt andet gennem medier og trends bliver de unge konstant bombarderet med billeder af den perfekte måde at være menneske på. Hvordan skal man se ud, hvad er det sejt at sige, hvad er det in at gøre. På Facebook for eksempel ser de hele tiden hvad og hvem, der får flest likes og så bliver det en eller anden form for standard, for den måde man skal være på,” siger Mette.

   Det efterlader de unge med meget begrænsede udfoldelsesmuligheder, fordi de hele tiden skal leve op til ydre standarder for, hvad der er rigtigt og forkert og det er med til at skabe en præstationskultur, mener hun. Derfor kan lærerstaben på Malling skole godt forstå, at mange elever får et anspændt forhold til prøver og karakterer.

   ”Præstationerne kommer til at blive et billede på, hvem de er og hvad de er værd i forhold til det perfekte billede. Der er så meget på spil. Man må ikke falde ved siden af, så det at fejle kan føles som en hel trussel for deres identitet,” siger hun.

    Det betyder også, at eleverne får en tendens til at sammenligne sig med hinanden.

   ”Alle de andre bliver målestokke for ens egne præstationer. Det skaber konkurrence og det går både ud over den enkelte elev og de sociale relationer,” siger hun.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Livsmestring som ny kultur

Når man på Malling skole vil skabe grobund for en ny kultur, der modvejer præstationsræset, så handler det ikke om at skære ned for antallet af karakterer, test og prøver. Det handler derimod om at skrue op for elevernes evne til at kunne håndtere situationen og opleve det på en anden måde.

   ”Karakterer og prøver er jo en naturlig del af det at gå i skole og der vil altid komme nye situationer i livet, hvor eleverne vil stå overfor præstationskrav eller anden form for modgang. Det er en del af livet og det kan vi ikke lave om på, men vi kan hjælpe eleverne til at få et mere robust fundament og en større selvværdsfølelse, så de ikke måler sig selv i præstationerne,” siger Mette.

   Det mener de på Malling skole vil kunne tage et ubehageligt pres væk fra elevernes skuldre og samtidig være med til at udvide deres udfoldelsesmuligheder i prøvesituationerne.

   ”De vil kunne udfolde sig meget mere frit. Turde komme ud af deres comfortzone og prøve nye ting af. I prøvesituationer vil det måske kunne få dem til at være mere afslappede og åbne, fordi de ikke er så bange for at være ude på dybt vand, hvor man risikerer at fejle,” siger Mette.

   Hun beskriver således, hvordan styrkearbejdet skal være med til at fremme denne proces.

   ”Det skal hjælpe eleverne til at kunne mestre deres liv, fremfor at lægge under for livets modgang og herigennem skal det være med til at sætte en ny dagsorden for elevernes oplevelse af karakterer og eksaminer,” siger Mette.

 

”Da jeg fornylig skulle til prøve i fysik-kemi var jeg herre nervøs, men så kom jeg til at tænke på en af mine styrker, at jeg er imødekommende. Det gjorde mig lidt mindre nervøs”. Julie 9.x

”Når man kender sine styrker, kan det give mindre nervøsitet til prøverne, fordi man finder ud af, at man er god nok og så gør det jo ikke så meget, hvis man laver en lille fejl.” Alberte 9.x

Ugens livsmestringslektion med 7.B.:

Flere styrker end man tror Undervisningsmaterialet bygger på teorien om 24 styrker, som alle mennesker indeholder. I livsmestringsfaget bliver hver en styrke vendt og drejet fra mange forskellige vinkler.

”Jo mere kendskab eleverne får til de forskellige styrker, jo bedre kan de genkende sig selv i dem og jo mere kan de bruge dem,” siger Mette.

 

Selvrefleksion Styrkekortene rejser mange spørgsmål til refleksion; Hvad vil det for eksempel sige at være vedholdende? Hvornår og hvordan bliver styrken lederskab udspillet i mit liv? Eller i hvilke situationer kunne det gavne mig at være mere i kontakt med styrken nærvær?

Stærkere relationer Gennem arbejdet med styrker kommer eleverne til at se på hinanden på nye måder og det påvirker deres adfærd overfor hinanden. Alexander, til højre i billedet, fortæller for eksempel, at han gennem arbejdet med styrker er blevet mere hjælpsom, fordi han er blevet bevidst om, at hjælpsomhed faktisk er en af hans topstyrker. ”Når relationerne bliver tættere, så vil elevernes behov for at sammenligne sig og konkurrere med hinanden også blive mindre,” siger Mette.

 

Evalueringsredskab Styrkeskemaet synliggør hvilke styrker der er særligt fremtrædende og hvilke styrker der ikke er så meget i spil. Det skaber et konstruktivt afsæt både for evalueringssamtaler mellem lærer og elev, for skole-hjem-samtaler og til løbende vurdering af elevernes sociale og personlige kompetencer.

 

Hvad betyder styrkearbejdet for jeres oplevelse af prøver, test og karakterer?

SCROLL NED

SCROLL NED

Fremtidens

praksis og idealer

SCROLL NED

LÆS MERE: