Historietimen er begyndt og 5. klasses eleverne på Langelinieskolen sidder forventningsfulde parate med pen og papir. De er i gang med et forløb om Middelalderen og er netop blevet præsenteret for en række udsagn, som for eksempel: ”Jeg ved hvordan Middelalderen begyndte.” Herudfra skal eleverne på en skala fra 1 til 10 vurdere deres egen viden om udsagnene og dele det med klassekammeraterne. Så går timen i gang, eleverne fordyber sig i dagens stof i grupper og lige inden timen slutter, giver de igen sig selv point for dagens udsagn.

 

Synlig udvikling motiverer

Gennem denne selvevaluering før og efter en lektion, bliver det helt tydeligt for eleverne, at de har rykket sig. Det har ifølge historielærer Nikolaj Brandt Scheller en stor effekt både på elevernes lyst til at lære mere og på det faglige udbytte.

   ”Eleverne er dybt engagerede. Når de kan se, at de lærer og hvad de lærer, så får de lyst til at lære mere,” siger Nikolaj, som også har benyttet denne evalueringsmetode i både dansk, matematik og naturfag.

   Eleverne bliver ikke blot klogere på det faglige stof, men udvikler også evnen til at lære.

   ”Det giver dem en evne til at vurdere sig selv og herfra forstå, hvad de har brug for - og det giver dem lyst til, at få den viden, der skal til. Det gør dem nærmest selvkørende og det har en stor motiverende effekt i sig selv,” siger han.

   Denne motiverende og lærende effekt ser han hos alle eleverne i klassen. Selv de elever, der normalt ikke er så skoleglade eller bogligt stærke. Gejsten er også tydelig ved skole-hjem-samtalerne, hvor Nikolaj sammen med eleverne benytter pointskemaerne til at synliggøre elevernes udvikling for forældrene.

   ”Det giver forældrene et rigtig godt billede af, hvad deres børn lærer og så er det dejligt at se glæden og stoltheden i børnenes øjne,” siger han.

 

Selvevaluering som klassekultur

Nikolaj har erfaret, at når man arbejder med denne form for synlig selvevaluering, så er det vigtigt at tale med eleverne om det først. Når man skal vurdere sig selv og dele det med andre, kan der nemlig komme mange følelser på spil.

   ”Det kan føles meget udstillende. Det kan for eksempel føles pinligt, hvis en elev har overvurderet sig selv, hvilket kan få nogle til at undervurdere sig selv,” siger Nikolaj.

   Han arbejder af samme grund med at skabe en klassekultur, der gør det helt okay og ser det som en naturlig del af læringen at vurdere sig selv for højt eller for lavt.

 

Seks tests på fjorten dage. Det var det 25 drenge fra Varde Kommune skulle igennem, da de fornyligt deltog i et turboforløb, der skulle gøre dem fagligt stærkere i læsning, stavning, tal og algebra. Det kan lyde af meget. Særligt når man i  forvejen er fagligt udfordret. Ifølge Anne Mette Hede, som er iværksætter og leder af den såkaldte UngeCamp, er det dog lige netop dét, der har gjort den store forskel for drengenes bemærkelsesværdige fremskridt.

   ”Testene gør, at vi kan undervise på lige præcis den måde, der passer til hver enkelt elev. Vi tester for at gøre det synligt for drengene, hvad deres næste læringsskridt er og for at vise, at de rykker sig. Det har fået drengene til at rykke sig endnu mere,” siger Anne Mette Hede, som netop er i gang med en ny UngeCamp af samme art for drenge i 7.- 9. klasse.

 

Testforløbet

Drengene bliver testet i starten, i midten og i slutningen af forløbet, hvor hver testrunde består af to forskellige typer af tests: Én der skal vurdere deres faglige ståsted og én der skal klargøre deres styrker og udfordringer i forhold til at tage deres næste læringsskridt. De faglige tests er de standardiserede tests, der kendes fra skolen. Styrketestene består af konkrete udsagn, som drengene skal evaluere sig selv på. Det kunne for eksempel være: ”Jeg bliver forvirret, når en opgave bliver for svær”.

   Første testrunde tjener det formål at klargøre, for drengene såvel som lærerne, hvor eleverne befinder sig lige nu. Hvilket fagligt niveau skal der arbejdes videre fra, hvilke styrker har eleven i forhold til at tage det næste læringsskridt og hvilke udfordringer skal der arbejdes med, så de ikke spænder ben for elevens læring. Midtvejs i forløbet evalueres der på de opstillede lærings- og personlige kompetencemål, for herudfra at opstille nye mål for forløbets sidste uge. Til sidst laves en slutevaluering, som synliggør elevens faglige som personlige progression og skaber udgangspunktet for en såkaldt actionplan, som drengene får med sig hjem til deres videre arbejde.

 

Effekten

Efter 14 dages intensiv træningslejr er drengene vokset både fagligt og personligt. Det har de løbende tests ifølge Anne Mette Hede været en væsentlig bidragyder til. Det har nemlig både en motiverende og lærende effekt, når elevernes progression bliver synlig.

   ”De kan se deres succes og det er ekstremt motiverende. Det gør det nemmere for dem at lære. Når de kan se, at de faktisk er på vej, så kommer de til at tro endnu mere på sig selv og på at det rent faktisk vil lykkes dem også fremover,” siger Anne Mette.

   I modsætning til før, så opbygger drengene igennem forløbet en lyst til at tage deres næste læringsskridt, fordi det bliver mere håndgribeligt for dem, hvad det er de skal lære.

”Testene gør det synligt og konkret for dem, hvad det næste skridt er og hvilke styrker de rent faktisk allerede har til at kunne klare det. De får noget mærkbart at føle på fremfor nogle store abstrakte og komplekse begreber, som de bare drukner i,” siger Anne Mette.

   Drengenes succes bekræftes af de mange tilbagemeldinger fra deres forældre. De fortæller, at drengene i dén grad har fået troen på sig selv og lysten til at lære tilbage og fortsat holder rigtig godt ved.

 

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.