...de kan lide at opholde sig på skolen

Skolens fysiske rum har også betydning for, hvordan eleverne trives. Det virker positivt, når de for eksempel har nemt ved at finde rundt, har adgang til grønne områder eller har været med til at sætte deres personlige præg på udsmykningen af klasseværelset.

...der er tydelige regler for, hvordan man skal opføre sig

Eleverne skal have konkrete eksempler på, hvad skolens ordensregler og klassens samværsregler betyder, så de helt konkret ved, hvordan man er en god ven, samarbejder, håndterer konflikter og udviser respekt for andre. Arbejdet skal være systematisk og eleverne skal inddrages aktivt i form af for eksempel rollespil, gruppearbejde og debat i klassen. Det virker bedst, hvis også forældrene involveres.

...pulsen kommer op

Det virker at integrere fysisk aktivitet af høj intensitet som en del af skoleskemaet flere gange om ugen. Især børn med ADHD eller indlæringsvanskeligheder trives godt med daglig motion, fordi det fremmer koncentrationsevnen, giver selvtillid og overskud til at lære.

...lærerne løbende efteruddannes

Et positivt undervisningsmiljø for eleverne hænger tæt sammen med lærere og pædagogers praktiske erfaring og viden om, hvordan man kan arbejde med trivsel, klasseledelse og børns sociale og følelsesmæssige udvikling. Forudsætningen for, at personalet kan det er, at de løbende opkvalificeres og har adgang til ressourcepersoner, som kan give dem støtte i og udenfor undervisningen.

...alle parter inddrages

i trivselsarbejdet

Indsatser virker bedst og længst, hvis det er et positivt samarbejde mellem både lærere,

pædagoger, elever, forældre og andre professionelle eller ressourcepersoner på skolen.

Samarbejdet styrkes ved at skabe åbenhed om formålet med og udformningen af indsatsen.