Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 2/19

Der findes ikke umotiverede elever

– kun umotiverende undervisning

Elevernes motivation skabes i skolen, viser forskningen. Magasinet Skolebørn er dykket ned i undersøgelser, bøger og rapporter for at se, hvad der giver vores børn lyst til at lære og hvordan det står til med netop de elementer i dagens folkeskole.

Uden mad og drikke, duer helten ikke, lyder et ordsprog. Uden motivation og lyst, lærer eleven ikke, kunne man måske lige så godt have sagt. Motivation er for læring, hvad mad er for kroppen. Den gode nyhed er, at der ikke findes umotiverede elever, hvis man spørger de forskere, der har undersøgt sagen. Motivation er nemlig ikke noget, som den enkelte har eller ikke har. Den skabes i personens møde med omgivelserne – og for elevernes vedkommende i skolen. Heldigvis, kan man sige. For så kan skolerne arbejde for at styrke elevernes motivation og dermed læring. Se her hvordan.

”Måske er eleverne ikke altid motiverede for det, som lærerne gerne vil have. Så må man finde ud af, hvorfor de ikke virker motiverede, og hvad der kan styrke deres motivation.”

Lektor Mette Pless fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) om deres forskningsprojekt om motivation i skolen.

SCROLL NED

Variation i undervisningen:

Noget går fremad

– andet halter

”En god dag i skolen for mig er, når man ikke bare sidder på sin stol hele dagen, men laver noget praktisk. Jeg hader når læreren bare står og snakker i timevis. Så mister jeg altid lysten til at ville lave noget og er ikke særlig motiveret.” Sådan lyder det fra en af de elever, som er interviewet i forbindelse med Center for Ungdomsforsknings (CeFU) forskningsprojektet, hvis resultater er udkommet i bogen Unges motivation i udskolingen.

   Varieret undervisning er en af de ting, der er afgørende for at motivere elever til at lære, fortæller de selv. Netop en skoledag, hvor eleverne ikke kun sidder med hovedet i bøgerne, er da også helt centralt i folkeskolereformen med elementer som 45 minutters daglig bevægelse, understøttende undervisning og åben skole. Eleverne skal bruge kroppen og ud i den virkelige verden og afprøve teorien fra skolebøgerne i praksis. Evalueringerne af reformen viser dog, at der på flere af disse områder ikke er sket de store ændringer for de fleste elever i reformens første leveår.

   Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har eksempelvis i foråret 2015 spurgt 16.300 elever om deres erfaringer med folkeskolereformen, herunder Den åbne skole. Eleverne oplever generelt ikke særligt mange ture uden for skolen, undervisningsforløb uden for skolens almindelige rammer eller besøg af en voksen udefra, der medvirker i undervisningen.

   ”Med andre ord kan elevernes svar indikere, at skolerne tilsyneladende ikke har valgt at prioritere dette element af reformen særligt højt ved undersøgelses-tidspunktet,” lyder konklusionen i rapporten. Samme billede viser en undersøgelse af lærernes oplevelse af reformen, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har foretaget for Undervisningsministeriet. Den viser dog også, at flertallet af lærerne mener, at de i forvejen arbejder med variation i undervisningen, men altså på andre måder end den åbne skole.

   Bevægelse i undervisningen var endnu et af folkeskolereformens elementer, der skulle styrke elevernes motivation, trivsel og læring. KORA’s undersøgelse viste, at det i reformens første år ikke gik så godt med den del, men i en ny spørgeskemaundersøgelse, som organisationen Dansk Skoleidræt har lavet blandt 1.513 lærere og pædagoger, svarer tre ud af fire, at de i nogen eller høj grad vurderer, at deres skole opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse. For et år siden gjaldt det kun hver anden lærer.

 

Personlige konkrete læringsmål:

Vi er ikke i mål

Elevernes motivation styrkes, når de får hjælp af læreren til at opstille personlige, konkrete, kortsigtede og realistiske mål, viser den internationale motivationsforskning, som grundigt bliver beskrevet i Dafolos bog, Motivation for læring, af Einer- og Sidsel Skaalvik. På den måde virker skolearbejdet overkommeligt og eleverne oplever, at de kan klare opgaver og udvikler sig fagligt, hvilket er helt centralt for deres motivation til at lære.

   Læringsmål er et vigtigt aspekt af folkeskolereformen. KORA’s undersøgelse af lærernes egne besvarelser af deres brug af læringsmål viser, at der ikke er sket nogen ændring mellem 2014 og 15. Begge år ligger lærerne i gennemsnit på 4 på en skala fra 1 til 10 (hvor 1 er det mindste), når de bliver spurgt, om de arbejder med læringsmål. SFI’s undersøgelse viser dog, at to ud af tre elever er meget positive omkring deres læreres evne til at være tydelige og sætte klare mål i undervisningen.

Relationen til lærerne:

SCROLL NED

Lærernes motivation er svækket, men relationen er god

Lærerne har selvfølgelig også en stor indflydelse på elevernes motivation. Det viser både den internationale forskning og interviewene, som Center for Ungdomsforskning har foretaget. Det er afgørende, at eleverne føler, at de voksne interesserer sig for dem og viser dem varme, respekt og tillid. På det punkt går det rigtig godt i den danske folkeskole, viser SFI’s undersøgelse af elevernes erfaringer. 4 ud af 5 elever føler i høj grad, at de har en tæt relation til deres lærer. Det samme billede går igen i den nationale trivselsmåling.

   I Center for Ungdomsforsknings interviews, nævner eleverne ofte, hvordan en glad lærer kan være motiverende, mens en sur lærer kan være demotiverende.

   ”Det er vigtigt, at lærerne ikke er for sure og irriterede. Hvis man kan mærke på lærerne, at de er lidt stressede og ikke kan rumme én, har man ikke rigtig lyst til at være i skole,” forklarer en af eleverne for eksempel.

   På dette punkt kan indførslen af reformen have haft en negativ effekt. Halvdelen af lærerne svarer i KORA’s evaluering, at reformen har haft en overvejende negativ- eller meget negativ betydning for deres motivation. I de kvalitative interviews præciserer flere dog, at det ikke er folkeskolereformen, der har haft en negativ betydning, men de nye arbejdstidsregler, der blev indført i forbindelse med reformen. Stort set alle lærere nævner, at de mangler tid til forberedelse, hvilket, de vurderer, er afgørende for deres motivation og professionalisme. Mange af de interviewede lærere oplever dog (stadig), at de har rig mulighed for at påvirke undervisningen, og at “det at gøre en forskel for eleverne” er afgørende for deres motivation som lærere.

 

SCROLL NED

Forventningen om at lykkes:

De fleste elever har god faglig selvtillid

Fokus på læring

fremfor præstation:

Begrebet mestringsforventning er ifølge forskningen et af de vigtigste elementer, der skal til for at skabe motivation hos en elev. Det dækker over, at eleven har en forventning om at kunne klare en faglig udfordring. Som regel ud fra erfaringer med tidligere at kunne klare en lignende opgave. Flere internationale undersøgelser viser, at elever som forventer at kunne mestre de faglige opgaver, som de får i skolen, ser en større værdi i at arbejde med skolefagene, yder en større indsats i skolearbejdet, udviser større engagement og er mere udholdende, når de møder udfordringer.    Mestringsforventning har faktisk en større betydning for en elevs præstationer i skolen end vedkommendes evner.

   Når man kigger i tallene for den nationale trivselsmåling, ser det umiddelbart ret godt ud for de danske skoleelevernes oplevelse af at mestre opgaverne i skolen. I hvert fald er det kun tre procent af eleverne fra 4. til 9. klasse, der aldrig eller sjældent oplever at klare det, som de sætter sig for i skolen. 75 procent oplever tit eller meget tit at klare det. 73 procent af eleverne oplever desuden at klare sig godt i skolen.

SCROLL NED

Angsten for at fejle

Nogle af eleverne i udskolingen fremhæver karakterer og konkurrencen om at ligge øverst i klassen som motiverende, viser CeFU’s undersøgelse. Ikke overraskende gælder det særligt for de elever, der lever op til skolens krav og forventninger. For de andre unge kan det stærke fokus på karakterer og præstationer virke demotiverende, fordi det kobles til erfaringer om nederlag og en angst for at fejle. Hvis man kun fokuserer på præstation, kan det også give skoletræthed for den brede elevgruppe og de fagligt stærke elever, fordi der hele tiden er et pres om at præstere, som mange har svært ved at håndtere. Både Skaalvik og CeFU påpeger i den forbindelse et problem i, at der er kommet et større fokus på test i skolen og dermed præstationer. Det kan være uheldigt for motivationen, hvis det går igen i skolens syn på, hvad der ses som en succes i skolen. Det gælder i stedet om at skabe det, som Skaalvik kalder en læringsorienteret målstruktur, hvor skolen lægger vægt på indsats og fokus er på elevernes personlige faglige udvikling fremfor at sammenligne deres resultater med klassekammeraternes. I en god læringskultur er det afgørende, at fejl ikke ses som en fiasko, men som noget, man lærer af. Det skaber elever, som er mere interesserede i skolearbejdet, fordi de bliver optagede af, hvordan han eller hun kan gøre det bedre næste gang og ser indsats som noget positivt og nødvendigt for at udvikle sig.

   Det er svært at sige noget om, hvordan læringsmiljøet er i de danske skoleklasser, men den nationale trivselsmåling kan måske give et fingerpeg. Den viser eksempelvis, at 19 procent af eleverne i 4.-9. klasse altid eller for det meste er bange for at blive til grin i skolen, mens 24 % er bange for det engang imellem. Til gengæld er 75 procent af eleverne enige eller helt enige i, at de fleste elever i deres klasse er venlige og hjælpsomme.

Elever har kun lidt medbestemmelse

Involvering af elever:

SCROLL NED

”Jeg synes, at undervisningen skal indeholde mange flere aktiviteter, hvor vi kan sige vores meninger, debattere og selv komme med idéer til undervisningen, i stedet for, at man synker ned i stolen og mister sin motivation,” siger en af eleverne i CeFU’s undersøgelse. Elever har behov for at føle, at de har et valg og er årsag til egne beslutninger og handlinger, viser den internationale motivationsforskning. Derfor er det vigtigt for elevernes motivation, at lærerne opfordrer dem til at tage initiativ og tager deres ønsker og synspunkter alvorligt. Det vil også i højere grad give eleverne mulighed for at vælge emner, som de interesserer sig for, hvilket også fremmer motivationen.

   Flere undersøgelser viser dog, at danske elever ikke føler, at de har nok medindflydelse på undervisningen. Det er en af konklusionerne i den internationale test af politisk dannelse, kaldet ICCS. I den nationale trivselsmåling svarer halvdelen af eleverne i 0.-3. klasse, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. Kun 17 procent af eleverne i 4.-9. klasse oplever tit eller meget tit at være med til at bestemme. 39 procent oplever aldrig eller sjældent at få indflydelse på undervisningen.

Kilder: Motivation for læring af Einer M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik, udgivet i 2015 på Dafolo. / Unges motivation i udskolingen fra Center for Ungdomsforskning samt deres konference om motivation. / Den nationale trivselsmåling, Undervisningsministeriet 2015 / Statusrapport om elevernes syn på erfaringer med den nye folkeskole, SFI 2015 / Statusrapport om den længere og mere varierede skoledag, KORA 2015 / Statusrapport om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskole, KORA 2015

 

LÆS MERE:

Det kan skolebestyrelsen gøre

 

• Indskriv i princippet for undervisningens organisering, at undervisningen på skolen så vidt muligt skal være målrettet den enkelte elev både når det gælder indhold, arbejdsform og sværhedsgrad. Tilføj også, at skolen skal tilstræbe en varieret skoledag og undervisning for eleverne – eksempelvis gennem gruppearbejde, praktiske aktiviteter, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.

 

• Lav principper for folkeskolereformens elementer på jeres skole for brug af individuelle læringsmål, bevægelse i skoletiden, åben skole og understøttende undervisning, samt innovation og entreprenørskab.

 

• Opdatér jeres princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplaner i forbindelse med indførslen af elektroniske elevplaner. Sørg for, at fokus i elevplanerne er på elevens individuelle udvikling (både den faglige, sociale og personlige). Diskutér om eleverne skal have adgang til viden om deres faglige niveau i forhold til Fælles Mål for klassetrinnet. Det kan eventuelt være forbeholdt lærere og forældre.

 

• Før tilsyn med principperne.

 

• Før tilsyn med arbejds- og undervisningsmiljøet på skolen.

 

• Drøft skolens elevdemokrati: Hvad har eleverne svaret i skolens trivselsundersøgelse? Hvordan inddrages eleverne i undervisningen på vores skole?

 

• Diskutér hvordan I på skolen fremmer en kultur, hvor:

 

• Alle elever skal mødes med respekt, åbenhed og anerkendelse.

 

Eleverne skal så vidt muligt have medindflydelse på indholdet og tilrettelæggelsen af undervisningen samt skolens øvrige virke.

 

Fejl ses som en naturlig del af læreprocessen.

 

Fokus er på den enkelte elevs udvikling fremfor præstationer og sammenligninger.

 

Hjælpsomhed, samarbejde og indsats værdsættes højere end faglige præstationer.

 

Det er tydeligt for eleverne, hvilken værdi og nytte undervisningen har.

Indskriv eventuelt dette i skolens værdiregelsæt.

 

finder du inspiration og hjælp til ovenstående.