Børn og unge bliver målt og vejet på deres faglige niveau. Men det er også muligt at måle personlige og sociale færdigheder. Det siger firmaet NordicMetrics, som har samarbejdet med København og Aarhus kommuner om projektet Udvikling i Livsfærdigheder (UiL).

   Det består af et spørgeskema til skoleelever, der kan minde om en personlighedstest: Eleverne får en række udsagn, som de kan erklære sig mere eller mindre enige i, og svarene giver så en score i 19 forskellige kategorier, fx samarbejdsevne, kreativitet og indre motivation. Også kaldet non-kognitive færdigheder.

   Ifølge partner i NordicMetrics, Jakob Wandall, er idéen med UiL at lave et pædagogisk redskab, så lærerne kan arbejde mere struktureret med den del af folkeskolens formål, som handler om at understøtte eleverne i at blive ansvarlige, nysgerrige og kreative mennesker, der trives. Og det er der god grund til:

   “Vi ved, at de personlige egenskaber betyder meget for, hvordan du klarer dig i livet. Forskning viser, at hvis du er god til at stå op om morgenen, går igennem dagen med godt humør og ikke giver op, når du møder modstand, så går det dig bedre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,” siger han.

 

LÆS OGSÅ: PISA-bagmand: Man kan sagtens måle kreativitet.

 

Lærerne: Ikke brug for flere tal

I Danmarks Lærerforening er man knap så begejstret for idéen.

   “Det er positivt med anerkendelsen af, at lærerne skal arbejde med elevernes non-kognitive færdigheder, for det er et meget vigtigt område. Men det er forfejlet at tro, at personlighedsmålinger er vejen frem. Lærerne har hele tiden fokus på de færdigheder, og de ved godt, hvor eleverne står i forhold til selvværd og samarbejdsevne. De er jo sammen med dem hver dag,” siger Jeanette Sjøberg, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

   Hun har også svært ved at se, hvordan tal og grafer - på for eksempel selvværd eller kreativitet - kan bruges som et pædagogisk redskab.

   “Det flytter fokus over på nogle data, som ikke siger noget nyt. I stedet skulle man give lærerne tid til at arbejde med eleverne, for det er dét, de mangler,” siger hun.

   Aarhus og Københavns kommuner har sammen smidt godt en million kroner i udviklingen af UiL. Og NordricMetrics fortæller, at andre kommuner viser interesse for redskabet.

   I Aarhus skal udvalgte klasser fra 4. til 9. årgang på fire forskellige skoler deltage i den første reelle afprøvning af UiL, fortæller konsulent og projektleder Elin Poulsen fra Børn og Ungeforvaltningen.

   UiL skal kobles sammen med et pædagogisk dialogredskab, som lærerne i kommunen allerede anvender, og elevernes UiL-score skal danne grundlag for en samtale om udvikling af personlige og sociale færdigheder.

   “Skolerne har efterlyst et mere konkret udgangspunkt for samtalen med eleverne, som bygger på mere end mavefornemmelser,” siger hun.

 

LÆS OGSÅ: Ti kompetencer til fremtiden: Se hvad dit barn skal kunne.

 

“Det er ikke en test”

Elin Poulsen forklarer, at UiL giver eleverne mulighed for at sætte dagsordenen for samtalen, da det er deres input, der er i centrum og ikke lærerens vurdering. Og hun understreger samtidig, at UiL ikke er en test.

   “Det er ikke scoren i sig selv, der er vigtig, men elevens syn på sig selv,” siger hun.

   Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening er dog ikke overbevist om, eleverne vil opfatte det på samme måde. Hun peger på, at de netop får en score i UiL, hvilket kan gøre det svært at skelne fra de tests, de bliver udsat for. Og det er ikke flere bedømmelser og tests, der er brug for, mener hun.

   “Jeg kan godt frygte, at det bare bidrager yderligere til det pres, samfundet lægger på børn og unge med test og prøver. Og så mangler vi en grundlæggende diskussion af, om vi overhovedet kan og skal anvende den slags personlighedsværktøjer i skolen,” siger hun.

   Københavns kommune har endnu ikke besluttet, om man vil afprøve UiL, men læringskonsulent i børne- og ungeforvalt-

ningen, Louise Mørch, fortæller, at man er bevidst om, at der er en række problemstillinger forbundet med måleredskabet.

   “Det er meget relevante spørgsmål, som vi også vil gå ind, når vi skal tage stilling til, om vi vil bruge UiL,” siger hun.

 

LÆS OGSÅ: Se hvad der skal til for, at dit barn bliver erklæret parat til en ungdomsuddannelse.

 

Usikker metode

Lars Lundmann, som er ph.d. i psykologi, er også skeptisk over for idéen om at bruge spørgeskemaer. Han peger blandt andet på, at eleverne kan “aflure”, hvad læreren gerne vil høre, og svarer efter det.

   Samtidig kan UiL-redskabet komme til at virke mod hensigten. I stedet for at udvikle elevens sociale og personlige færdigheder, risikerer man, at læreren låser sig fast på en opfattelse af eleven.

   “Når man har et tal, som bekræfter et bestemt billede af en person, er risikoen, at læreren så vil putte eleven i en kasse. Og der er forskning, der viser, at elever forsøger at leve op til de forventninger, læreren har. Uanset om de er positive eller negative,” siger han.

   Lars Lundmann er også kritisk overfor selve metoden med spørgeskemabaserede personlighedsværktøjer. De er nemlig så usikre, at de faktisk er ubrugelige, siger han. Hans ph.d.-afhandling handlede netop om spørgeskemabaserede personlighedstests i rekrutteringssammenhæng.

   “Problemet er, at folk ikke opfatter spørgsmålene i en test på samme måde. De enkelte ord kan betyde noget for dig, og noget andet for mig. Og man kan heller ikke se en udvikling over tid. Den ene dag kan jeg måske synes, jeg er åben og ærlig over for andre. Men når jeg skal udfylde testen på et senere tidspunkt, kan jeg tænke på en situation, hvor jeg har været uærlig, og så svarer jeg ud fra det, uden at jeg egentlig behøver at have ændret mig,” siger han og understreger samtidig, at han ikke kender spørgsmålene i UiL.

 

Kan ikke stå alene

Jakob Wandall fra NordicMetrics fortæller, at man er bevidst om, at folk fortolker ord forskelligt. Derfor har firmaet blandt andet testet UiL på 3.000 elever for at præcisere spørgsmålene. Men han peger også på, at lærerne skal rustes til at fortolke og anvende spørgeskemaet, og til dialog med eleven. For det er ikke tallene, men samtalen om dem, der er afgørende. Og de skal bruges sammen med lærerens øvrige viden om eleven for at være til nytte, understreger han.

   “Det er ligesom når en læge tager et røntgenbillede, en temperatur og et blodtryk på en patient. Det kan man ikke stille en diagnose ud fra, hvis man ikke også ser på journalen og taler med patienten om, hvor det gør ondt,” siger han.

   I Aarhus har kommunen sat ekstra ressourcer af til kompetenceudvikling til de lærere, der skal afprøve UiL.

   “UiL kan ikke stå alene. Det er relationerne og dialogen mellem læreren og eleven, der er bærende,” siger konsulent og projektleder Elin Poulsen.

   Ifølge Lars Lundmann er det et argument, han ofte hører, når man kritiserer et spørgeskemaredskab. Altså, at det skal følges op af feedback og samtale.

   “Men det gør jo hverken testen mere eller mindre præcis. Det flytter bare fokus over på en samtale, som kommer til at afhænge af den pågældende lærers kompetencer. Og den samtale kunne man få mere ud af, hvis læreren brugte energien på et pædagogisk arbejde, der er tilpasset den enkelte elev, i stedet for at bruge et spørgeskema, som er behæftet med stor usikkerhed,” siger han.

   Aarhus Kommune vil evaluere UiL-projektet i løbet af skoleåret for at vurdere, om redskabet skal i brug i større skala. Der er dog ikke afsat ekstra ressourcer til kompetenceudvikling til resten af lærerne, hvis projektet bliver rullet ud, fortæller Elin Poulsen.

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.