Gode digitale læremidler giver muligheder for at løse opgaver på nye måder, som inddrager og engagerer eleverne i, og dermed styrker, læringen. Sådan ser den digitale virkelighed i folkeskolen langt fra ud endnu.

   ”Der er brug for tidssvarende læremidler og undervisningsforløb, som i højere grad ligner den virkelighed, børnene færdes i. Hvis digitale værktøjer skal understøtte bedre læring, er det ikke nok bare at sætte strøm til bøgerne,” siger Jakob Harder, vicedirektør for Digitalisering og Videndeling i Styrelsen for It og Læring.

 

Mere af det samme

Den mest udbredte type digitale læremidler er træningsprogrammer med selvrettende opgaver og formidlende læremidler, der typisk kombinerer tekst, billeder og links. Stort set alle forlagenes digitale fagportaler er ifølge Thomas Illum Hansen formidlingsorienterende, og en del af dem har desuden færdighedstrænende elementer. Der er ikke væsentlige argumenter for, at denne type læremidler fungerer bedre digitalt end på papir.

   ”De digitale træningsprogrammer og formidlende læremidler kan let bidrage til at fastholde den tilgang til undervisning og læring, som har været anvendt i skolen de sidste 200 år. Vi træner og tester elevernes færdigheder, men det er tvivlsomt, hvor meget læring der finder sted,” siger Thomas Illum Hansen.

   Det er Katrine Andersen enig i. Hun har som lærer arbejdet med digital læring i mange år og har undervist en række lærere i at integrere digitale løsninger i undervisningen. For tiden er hun ved at færdiggøre en kandidatuddannelse i it-didaktisk design ved Aarhus Universitet.

   ”Mange digitale læremidler er utrolig uambitiøse og udnytter slet ikke de muligheder, det webbaserede univers giver. Det er afgørende for elevernes læring, at de er medskabere af deres egen læringsproces. Træningsprogrammerne lægger på ingen måde op til et produktivt, involverende forløb. Tværtimod sidder eleverne bare og klikker på skærmen, indtil de rammer det rigtige svar. Det er der ingen læring i overhovedet,” siger Katrine Andersen.

 

Læring skal skabes af eleverne

At digitaliseringen af folkeskolen indtil videre i store træk er identisk med træningsprogrammer og formidlende læremidler skyldes ifølge Thomas Illum Hansen, at de understøtter den traditionelle skole, hvor dagen er brudt op i lektioner, og undervisningen foregår i klasser.

   ”Desværre er den type undervisning ikke så hensigtsmæssig, hvis vi ser på, hvilke kompetencer eleverne får brug for i fremtiden,” siger han.

   De stilladserende læremidler fylder langt mindre, selv om netop de bidrager til at give elever nødvendige kompetencer i samarbejde, innovation, digital dannelse og kritisk tænkning. Her inddrages eleven direkte i sin egen læring og arbejder alene eller sammen med andre om at løse komplekse udfordringer. iLitt.dk er et eksempel på stilladserende læremiddel, der giver eleverne på mellemtrinet mulighed for at arbejde med litteratur gennem interaktive opgaver og værktøjer, som støtter og udfordrer elevernes læring undervejs.

   En anden type stilladserende læremidler er de professionssimulerende forløb, hvor klassen for eksempel omdannes til en avisredaktion, og eleverne fordeler redaktionens roller imellem sig og derefter i fællesskab producerer en avis.

   ”De stilladserende læremidler og professionssimulerende forløb er ofte eksemplariske, fordi de udfordrer eleverne,  tager udgangspunkt i omverdenen og giver eleverne mulighed for at prøve sig selv af i forskellige roller som en del af læringen,” siger Thomas Illum Hansen.

 

Ansigtsløs feedback

En anden af knasterne i de digitale læremidler er den automatisk generede feedback. Selv om systemerne hurtigt og effektivt kan vise resultatet af for eksempel en diktat, og der er bedre mulighed for at tilpasse og differentiere læringsforløbene, bidrager den digitale feedback ikke til elevernes læring. Forskningen peger på, at det er den uddybende, reflekterende feedback, der for alvor rykker, og den kan eleven kun få, hvis læreren sætter resultaterne i perspektiv og sammen med eleven sætter nye mål for egen læring.

   ”Det er et langt sejt træk at udvikle nye typer af materialer, der understøtter en undervisning, som peger ind i det 21. århundrede, men der er heldigvis tegn i den rigtige retning, ” siger Thomas Illum Hansen.

     Digitaliseringen har åbnet for en større og mere fleksibel og mangfoldig samling af tekst, lyd og billeder. Samtidig forsøger stadigt flere producenter at integrere digitale procesværktøjer og intelligente løsninger, der aflaster lærerne og understøtter eleverne. På den måde kan de bedre håndtere den kompleksitet, der kendetegner samarbejde og problemløsning i et fagligt fællesskab, og som giver nye muligheder for brugbar feedback til den enkelte elev.

 

Hjælp eleverne til digital dannelse – 7 gode råd til skoler