“De får ondt i ryggen”

[ Sandt med forbehold ]

Bekymring: Børn bliver inaktive og får nakke- og rygskader, når de konstant sidder ved en skærm.

Fra 2008-14 er der sket en stigning på 47 procent i fysioterapibesøg blandt børn i alderen 10-14 år. Typisk er det nakke- og rygproblemer og hovedpine, der behandles, og Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, er ikke i tvivl om årsagen:

   ”Problemet er langt større end nakkesmerter forårsaget af inaktive arbejdsstillinger. Børn er blevet mere inaktive i det hele taget, dét er udfordringen,” siger hun.

  Ifølge fysioterapeuten er det en blanding af tablets, tv, smartphones, computer, spillekonsoller, at blive kørt til skole, sidde meget ned og ikke røre sig nok, som ender i skader.

   ”Videnskabelige undersøgelser har vist, at man lærer bedre, hvis man får regelmæssig, højintensiv motion. Nogle skoler vælger at inkorporere fysisk aktivitet i timerne, men det er ikke nok, børn skal have pulsen op,” siger Tina Lambrecht:

   ”I vores tid digitaliseres alt, men det er vigtigt at vide, hvornår vi skal stoppe. Børn har en lyst til at bevæge sig, og det bør folkeskolen udnytte gennem aktiv læring med eksempelvis matematiklege udenfor. Samtidig vil de også lære social intuition, samarbejde og ligeværdighed.”

   Tina Lambrecht mener, at både skole og forældre har et stort ansvar for, at børn får bevæget sig:

   ”Det er vigtigt, at børn ikke hele tiden sidder passivt foran skærmen, for det er som barn, man lærer at være aktiv. Ellers får det konsekvenser i form af fysiske skader samt stor risiko for at udvikle livsstilssygdomme i voksenlivet.”

”De bliver dumme
og asociale”

[ Sandt med forbehold ]

Bekymring: Det, man udsætter den umodne hjerne for, har indvirkning på hjernens udvikling og den sociale adfærd.

Det er i barndommen indtil puberteten, at hjernen udvikles, og når ’vinduerne’ for storhjernens udvikling lukker sig, og hjernen effektiviseres i teenageårene, vil det være de kompetencer, man har erhvervet indtil da, som man tager med ind i voksenlivet.

   ”Det er min påstand, at hjernen udvikles anderledes hos unge i dag, fordi de bruger så meget tid foran en todimensionel skærm. De kan ikke omgås, dufte til og røre deres venner, og de taler med en masse mennesker, de sjældent møder. Vi ved ikke, hvilke konsekvenser det får, men hjernen udvikler sig anderledes, og man kan frygte, at de vil få svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed,” siger Albert Gjedde, professor og hjernebiolog, Københavns Universitet:

   ”Når børn bruger tablets i skolen, får de en strøm af informationer, men har mindre behov for at huske noget, de kan bare google det. Hjernen udløser dermed belønningsstoffet dopamin, når de unge inddrages passivt på skærmen, fremfor når de selvstændigt og kreativt deltager i at lære nyt. Det vil nok få indflydelse på evnen til at huske.”

   Og så er der empatien. Amerikanske forsøg har vist, at drenge, som spiller meget computer, har mindre empati end drenge, der læser meget.

   ”Computerdrengene lever i en slags tegneserieverden. Det kan få konsekvenser, når de kommer i modningsfasen inden voksenlivet. Online er det uforpligtende at shame andre, og nem adgang til porno samt ikke at være vant til at sanse og berøre hinanden kan give et forkvaklet forhold til det modsatte køn,” siger han:

   ”Som voksne kan de så udvikle en psykologisk eller sensorisk blindhed, der gør det svært at begå sig i den virkelige verden, og det skal man være bevidst om i skolerne, når man tilføjer endnu mere teknologi, end børnene bruger i forvejen.”

”De bliver

ukoncentrerede

og fraværende”

[ sandt og falsk ]

Bekymring: Børn får tunnelsyn og er ikke mentalt til stede, når de er på skærmen hele dagen.

”Børn og unge har samvær på skærmen i stedet for i rummet. De skal være ’til tide’ frem for til stede, fordi de føler, at det er uhøfligt ikke at svare straks, når nogen skriver. Det er det modsatte af tunnelsyn – de er nok mere sammen med deres venner, end vi var, og det skal de voksne have forståelse for,” siger Søren Schultz Hansen, ekstern lektor på CBS og forfatter til bøgerne Årgang 2012 og Digitale indfødte på job.

   Men at være online 24 timer i døgnet kan få konsekvenser for unge i form af søvnproblemer, koncentrationsbesvær og stress.

”Derfor skal de lære i skolen og derhjemme, at de også skal være til stede i rummet og lægge telefonen. Skærmbrug går ud over koncentrationen, fordi der kommer informationer hele tiden. Så kunstige grænser ved eksempelvis undervisning et par uger uden digital brug eller gruppearbejde, hvor man skal diskutere et emne helt uden brug af kilder, kan være en god idé,” siger Søren Schultz Hansen:

   ”Men man skal også huske, at det med at være til stede ikke er noget, de får særligt meget brug for i deres liv – der skal de være til tide. Lidt polemisk sagt vil man ikke opfylde folkeskolens formålsparagraf om at lære børn at gebærde sig i virkeligheden, hvis man skrotter digital læring.”

”De bliver ukritiske og

lærer for lidt”

[ sandt og falsk ]

Bekymring: Børnene lærer ikke ligeså godt med digital teknologi, og det er svært at sortere i de mange informationer på nettet.

”Der er masser af potentiale i digital teknologi i folkeskolen, men det afhænger af, hvordan man arbejder med det. Det fungerer ikke i alle sammenhænge,” siger Sofie Stenbøg, PhD studerende på ITU, forsker i digitalisering af folkeskolen:

   ”Desuden kommer man let til at tilskrive eleverne nogle kompetencer, de ikke har. Selv om de umiddelbart virker selvkørende, når de får en tablet i hånden, har de stadig meget at lære, før de kan arbejde med den på en måde, så de kan udnytte det fagligt. Eksempelvis skal de lære noget om at søge information og forholde sig kritisk til det.”

   Derfor har kildekritik aldrig været vigtigere på skoleskemaet end i dag.

   ”Eleverne har i udgangspunktet svært ved at se, hvad der er op og ned på fakta og information, og om afsenderen er en konspirationsteoretiker, interesseorganisation eller forsker. Så de skal klædes på til at forstå, hvor information er kommet fra, og hvordan den er blevet til, før de kan arbejde kvalificeret,” siger hun.

   Læreren spiller derfor en stor rolle. For det er noget af en opgave, men giver også fantastiske muligheder.

   ”Teknologien skal bruges, så det giver mening fagligt. Mens en matematik-app er super til repetition, kan den ikke erstatte klasseundervisning og gruppearbejde, og en præsentations-app kan redigere og få ting til at se lækre ud, men giver kun mening, hvis eleverne har lært at arbejde fagligt med indholdet til præsentationen,” siger Sofie Stenbøg, som pointerer, at læreren skal være opmærksom på, at børn ofte er mere optagede af, hvad teknologien kan, end hvad de skal lære. Derfor skal der være en klar faglig kurs.

   ”Det kan være et nyttigt redskab, der giver nye muligheder, men er i sig selv ikke et vidundermiddel, som skal presses ind alle vegne eller erstatte blyant og papir,” siger Sofie Stenbøg.