Leder

MMeget er sagt og skrevet om folkeskolereformen, dens indhold og dens tilbliven i skyggen af lockouten af lærerne i 2013. Problemerne omkring reformen har fyldt meget i debatten, en debat, der har handlet om lærernes arbejdstid, inklusion, strukturændringer i kommunerne, alt sammen noget som ikke er dele af reformen, men som har stor indflydelse på reformen. Midt i folkeskolens mange udfordringer oplever for mange forældre en manglende implementering af reformen og en manglende forandring af skoledagen. Alt for mange steder er skoledagen blot blevet længere, men har ikke fået nyt indhold, og netop her er problemet. Det er ikke reformen, der er noget galt med, det er den manglende implementering, der er problemet.

Lad os skue blikket tilbage til før, der blev talt om at ”gøre en god skole bedre”. Vi havde en folkeskole, som eleverne var glade for, og som forældrene bakkede op om, men vi havde også en folkeskole, hvor for mange børn lærte for lidt, og hvor både de fagligt stærke børn og de fagligt svage børn forlod skolen med for ringe faglige resultater og for få succesoplevelser. Vi havde også en folkeskole, hvor læringslysten lige så stille sivede ud af børnene, og især drengene tabte lysten til at lære og til uddannelse inden de forlod folkeskolen. Det var disse udfordringer, folkeskolereformen skulle forandre.

Lektiecafe og faglig fordybelse, så alle børn blev udfordret, glædede forældrene sig til, og de blev så skuffede, da lektiecafe blot blev lektiecafe og ikke et sted for udfordring og støtte, som det var tænkt med reformen. Åben skole og understøttende undervisning skulle blive den tid, som ville prente sig ind i hukommelsen hos eleverne, hvor teori og virkelighed ville gå op i en højere enhed. Desværre blev det ikke sådan alt for mange steder. Forskellen på folkeskolerne er blevet enorm, fra de skoler, hvor reformen stadig har lang vej, og til de skoler, hvor reformens intentioner er ved at være i hus.

Vi har brug for at forandre folkeskolen, så flere børn lærer mere og bevarer nysgerrigheden og lysten til at lære. Vi har også brug for nogle politikere, som tager ansvar for skolen og sikrer rammer og ressourcer til, at vi sammen kan skabe en skole, hvor flere børn lærer mere og bevarer nysgerrigheden og lysten til at lære.