Oplever du også, at dit barn tit gør det stik modsatte af, hvad du beder det om? Eller at det vender øjnene i vejret, når du i bedste mening forsøger at give ”et godt råd”? Så er det nok fordi du, ligesom de fleste af os, er uvidende om hjernens logik.

 

Diktater og gode råd aktiverer nemlig den del af hjernen, som hjerneforskere kalder ”fejlfindingscentret”. Og det betyder, at børn typisk når de når op i skolealderen begynder at lede efter fejl og gode grunde til ikke at adlyde, når vi dikterer, hvad de skal gøre eller ikke skal gøre.

 

Forklaringen kommer fra forfatter og sociolog Anette Prehn, der for nyligt har udgivet bogen ’Hjernesmarte børn’. Hun pointerer dog vigtigheden af, at vi guider vores børn og sætter klare grænser. Vi skal blot gøre det på en mere hjernesmart måde:

 

”Når vi som forældre begynder at forstå, hvordan hjernen fungerer, bliver vi også mere bevidste om, hvordan vi med små ændringer i vores ordvalg kan engagere vores børns hjerner til at drible med i stedet for at vække modstand i dem,” siger Anette Prehn.

 

Giv hjernen en alternativ sti

En måde at få hjernen til at drible med, er ved at undgå at rette lommelygten i hjernen mod den adfærd, man IKKE ønsker, at sit barn skal fortsætte med:

 

”Sæt en grænse uden at barnet taber ansigt, og vis hvilke stier, det i stedet kan gå af. Hjernen har behov for attraktive alternativer. Hvis hjernen ikke kan se stien, står den stille. Og hvis hjernen kan se stien, men stien ikke virker attraktiv, går hjernen kun modstræbende og langsomt,” lyder det fra Anette Prehn.

 

Pointen er, at vi som forældre skal blive bedre til at kende hjernens spilleregler, så vi styrker vores børns hjerner og gør dem robuste i forhold til at håndtere de udfordringer, der er i hverdagen. Derfor giver Anette Prehn blandt andet følgende råd:

 

 

1. Fokuser på det midlertidige

 

Mange tænker på det at være god til matematik som en evne, man enten har eller ikke har. Men at være god til noget er snarere en indstilling end en evne. Derfor er det altafgørende, hvilke ord man bruger, når man taler. Ved at justere en smule i dit ordvalg kan du som hjernesmart forældre være med til at signalere, at intet er statisk og på den måde give dit barn håb om, at tingene kan ændre sig.

 

For eksempel ved at bruge ord, der er midlertidige:

 

• ”Lige nu virker det måske lidt svært, men når du først får øvet dig lidt, bliver det meget lettere.”

 

• I starten skal man lige vænne sig til at gå i skole. Det skal nok blive bedre stille og roligt.”

 

• Indtil i dag har du troet, at du ikke kunne sjippe, men hvad skete der lige der? Sådan!”

 

2. Hold fast i dit barns succeser

 

Hvis du som forældre har for vane at fokusere på dét, som dit barn ikke kan eller ikke tør, bliver det lynhurtigt en selvopfyldende profeti. Prøv i stedet at spille på succestangenten ved at fremhæve en erfaring fra hverdagen, som dit barn allerede mestrer, og som kan bygge bro til det, som dit barn lige nu oplever som utrygt og svært.

 

• Er dit barn for eksempel bange for at skulle stille sig op foran klassen og holde et foredrag, men er god til at kaste sig ud i nye ting, når det handler om mad, kan du fremhæve, hvor modig han er til at spise ting, som andre børn måske er lidt utrygge ved at prøve. På den måde kan dit barn bruge sin erfaring til at fatte mod i andre situationer.

 

• På samme måde kan du fremhæve dit barns udholdenhed og styrke i sport, når matematikopgaverne driller. Her kan du vælge at sige: ”Matematik handler om at prøve, også selvom det er svært. Kan du huske, da du gik armgang den anden dag? Du var så god. Du øvede dig, og øvede dig, og til sidst kunne du gå armgang i et helt minut.”

Når man begynder at forstå, hvordan hjernen fungerer, finder man ud af, at hjernen konstant laver associationer, og at man ved at fokusere på en succes kan bringe barnet over en i mere konstruktiv tilstand.

 

 

4: Sørg for søvn

 

Hjerneforskere taler om, at søvn er hjernens opvaskemaskine. Når vi sover, renses dagens affaldsstoffer ud af hjernen. Det kræver masser af energi – og derfor foregår denne opvask under søvnen og ikke, mens man er vågen. Får man ikke søvn nok, ender man op med en ’beskidt’ hjerne. For at kunne styrke dit barns hjerne er det derfor altafgørende, at dit barn er veludhvilet om morgenen. Som hjernesmart forælder kan du spørge dig selv, om dit barn behøver et vækkeur. Dit barn skal gerne kunne vågne af sig selv om morgenen. Kan det ikke det, betyder det, at det har sovet for lidt og helst skal tidligere i seng.

 

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.