Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 7/25

Guide:

Sådan giver du
dit barn livsmod

Mange børn mangler i dag en indre robusthed, der gør dem i stand til at være vedholdende og klare udfordringer, lyder det fra psykolog Per Schultz Jørgensen. Læs her, hvordan forældre kan opdrage sit barn bedst muligt til at blive en livsduelig samfundsborger.

SCROLL NED:

Fire gode råd til forældre

NNår guitarundervisningen bliver for kedelig og dit barn hellere vil gå til fodbold, kan det være fristende som forældre at give efter. Det samme gælder, når det 8-årige barn kommer træt hjem fra fritidshjem og ikke orker at sætte sine sko på plads, selvom det er noget, I har aftalt. Du er også selv træt og har haft en lang dag på arbejdet. Det sidste du ønsker, er en lang og opslidende konflikt nu, hvor I endelig er sammen.

   Du tænker, at der ikke går noget fra dig ved selv at sætte skoene på plads. Du tænker, at det vigtigste lige nu er, at I har det hyggeligt og rart. Og du tænker, at det er fuldstændig åndsvagt at skulle presse dit barn til at fortsætte med guitarundervisningen, når han nu tydeligvis har mistet interessen for det.

   Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn. Men ifølge professor i socialpsykolog, Per Schultz Jørgensen, skal vi som forældre blive langt bedre til at være tydelige overfor vores børn og gå ind i de uundgåelige konflikter, hvis vores børn skal rustes til at klare de udfordringer, som det moderne samfund stiller dem overfor.

   ”Vi er tilbøjelige til at tro, at børns selvstændighed og evne til at tage et ansvar er noget, der kommer af sig selv. Vi tænker, at vores børns indre kompas mere eller mindre udvikles med alderen, bare vi er kærlige nok. Men hvis vi fjerner al modstand på vejen for at gøre vores børn til glade børn, gør vi dem i virkeligheden en bjørnetjeneste,” siger Per Schultz Jørgensen.

 

Mangler robusthed

Han peger på, at mange børn og unge i dag mangler livskraft. De har aldrig skullet yde noget, og når de endelig bliver stillet overfor et krav, giver de alt for tidligt op.

    ”Man kan kun blive et livsdueligt menneske, hvis man kan tage ansvar både for sig selv og andre. Problemet er, at vi med vores laissez faire-opdragelse har forsømt at sætte nogle rammer for dem og give dem nogle incitamenter, som kan udvikle dem som mennesker, forklarer Per Schultz Jørgensen og tilføjer:

   ”De mangler den indre robusthed, der skal til for at give dem en fornemmelse af, at de kan, og at de selv kan stå på mål for det. Og heri ligger også at kunne samarbejde og være social.”

 

Styrk karakteren

Hvis vi som forældre vil ruste vores børn til den omskiftelige verden, de vokser op i, kræver det, at vi i højere grad styrker det, som Per Schultz Jørgensen kalder for barnets karakterdannelse. Og for at det skal lykkes, bliver vi nødt til både at investere tid og nærvær.

   ”Meget går galt ved, at vi som voksne har utrolig travlt. Vi har ikke rigtigt overskud til at tage fat i opdragelse. Vi har fokus på at vores børn skal være glade og lykkelige, men det er ikke nok. Vil vi opdrage vores børn til at være livsduelige samfundsborgere, må vi også være klar til at investere den tid og det nærvær, som er nødvendig,” siger Per Schultz Jørgensen.

   Vores opgave som forældre er, at vi skal hjælpe vores børn med at udvikle et selvværd og en selvstændighed, der gør, at vores børn oplever, at de er i stand til at tackle modgang samtidig med, at de erfarer glæden ved at kunne klare noget selv og være i stand til at holde fast i en opgave.

   ”Karakterdannelse handler ikke bare om at kunne tage ansvar for at lave lektier. Det handler om udviklingen af hele barnet som menneske. Det er spørgsmål om at styrke barnets livsmod og indre målestok, så det kan klare virkeligheden og de udfordringer det støder på,” siger Per Schultz Jørgensen.

 

LÆS OGSÅ Kan man have mål for dannelse?

LÆS OGSÅ 6 eksempler på dannelse i folkeskolen

Fire gode råd til forældre

Ifølge Per Schultz Jørgensen kan vi som forældre stadig nå at opdrage vores børn,
så de får udviklet deres karakter.

1.

Sørg for at skabe tydelige rammer

Karakterdannelse handler om, at en ydre struktur bliver en indre. Er der ingen rammer i børns liv, bliver de kaotiske inde i hovedet. Derfor er det vigtigt, at der er nogle tydelige forventninger og retningslinjer, som de kan styre efter. Det kan for eksempel være, hvad der skal ske i løbet af ugen, eller hvilke huslige pligter, der er derhjemme. Som forældre er vi nødt til selv at have styr på strukturen for at kunne videregive det til vores børn. Derfor er første opgave at få skabt en struktur i hverdagen, så rammerne bliver klare for børnene.

 

2.

Inddrag dit barn

Rammerne skal skabes sammen med dit barn. Tiden er for længst løbet fra den autoritære opdragelse, hvor vi dikterer, hvad vores børn skal. Det fører sjældent noget godt med sig. Og derfor er opgaven at få barnet til at tage et medansvar og være med til at sætte normerne. Ellers oplever de, at det ikke er deres. I en familie vil der være nogle ting, der står fast. Det kan for eksempel være, at der skal laves mad hver dag eller gøres rent i huset. Men barnet kan sagtens være med til at bestemme, hvornår det vil lave mad eller hvilken del af rengøringen det gerne vil tage ansvar for. Ligesom det selv kan være med til at bestemme, hvad tid på dagen det foretrækker at øve sig på sin guitar.

 

3.

Hold fast

Når I er kommet til enighed om reglerne, følger man dem, og her er det din opgave som forælder at vise dit barn tillid og tro på, at det kan. Det afgørende er, at I har indgået en aftale sammen, og at barnet har et ejerskab. For nogle børn er det fuldstændig ukendt land, at der bliver sat et mål for dem, som de kan leve op til. Også selvom det ikke nødvendigvis er sjovt at skulle rydde op eller øve sig på sin guitar. Barnet vil opleve, at det kan tage et ansvar og føle stolthed og glæde over at kunne klare opgaven.

 

4.

Gå ind i dit barns verden

Din opgave som forælder er at hjælpe dit barn med at leve op til reglerne og støtte det undervejs. Det gør du ved at gå ind i barnets verden, hver gang det er ved at give op eller giver udtryk for, at det er svært. Sæt dig ved siden af barnet og lyt til, hvad barnet har at sige. Få det til at sætte ord på dets frustrationer ved for eksempel at spørge: ”Halløj, hvad skete der? Må jeg høre min ven?”. Du skal ind og tage det i hånden og støtte det til at holde fast. Når barnet slås med sin guitartræning og ønske at give op, skal du ikke stå på sidelinjen og skrige ad det eller bebrejde det. Værktøjet er at få barnet til at sætte ord på, hvad der er, der gør, at det ikke vil spille guitar. Spørg om barnet vil vise dig, hvor på guitaren det er svært. Prøv at stille et hjælpende spørgsmål ved for eksempel at spørge: Har du tænkt på, at du også kunne gøre sådan? Alene der vil barnets barriere og hæmning blive afblæst. Det vigtige er, at du som forælder går ind i processen i stedet for at fokusere på resultatet. Det kræver nærvær og tid. Men det er nødvendigt. For hver gang dit barn klarer en af livets små eller store hurdler, vil dets livsmod og indre robusthed blive styrket.

Per Schultz Jørgensen

• Professor i socialpsykologi og en af de mest erfarne danske forskere inden for familieliv, opdragelse og børnepsykologi.

 

• Har skrevet bogen ’Styrk dit barns karakter’, der udkom i 2014 (Kristeligt Dagblads Forlag).

 

LÆS OGSÅ Elever har stor viden om demokrati, men høres ikke

LÆS OGSÅ Stress blandt børn: Konkurrence døgnet rundt

LÆS OGSÅ Er dit barn perfektionist?