Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 2/25

Kan man have mål for dannelse?

Folkeskolereformens fokus på læringsmål går ud over dannelsen og elevernes sociale og personlige udvikling, mener Danmarks Lærerforening og andre kritikere. Tværtimod lyder det fra reform-forskere og undervisningsministeren.

DDannelse er en vigtig del af folkeskolens opgave. Det er alle sådan set enige om. Det er afgørende for vores børn, at de ikke kun bliver fagligt dygtige, men også livsduelige, hele mennesker, der kan begå sig socialt og engagere sig i samfundet. Den verbale slåskamp, der udkæmpes i medierne og mellem folkeskolens parter, handler mere om, hvordan vi kommer derhen. Her er stridens kerne folkeskolereformens fokus på målstyret undervisning.

 

”Læringsmål tvinger dannelsen i knæ”

På den ene side af fronten har vi dem, der mener, at vi med folkeskolereformens øgede fokus på læringsmål, bevæger os mod en ”konkurrencestat”, hvor dannelsen og det ikke-målbare lider en stille død, fordi fokus er på at optimere elevernes præstation og dermed Danmarks internationale konkurrenceevne. En af kritikerne af den målstyrede undervisning er Danmarks Lærerforening.

”Folkeskolereformens succeskriterium er snævre faglige mål. Jo mere præcist man beskriver sådanne læringsmål, jo større er risikoen for, at man kommer til at fokusere alt for meget på lige præcis de læringsmål i stedet for at fokusere på den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling og livsoplysning,” siger formand, Anders Bondo Christensen.

 

”Faglige mål er grundlaget for dannelse”

På den anden side af skyttegraven står politikerne bag folkeskolereformen, herunder undervisningsminister Ellen Trane Nørby. De mener ikke, at målstyret undervisning skulle stå i vejen for arbejdet med elevernes dannelse. Tværtimod.

   ”Hvorfor i alverden skulle det modarbejde at være et dannet menneske, at man lærer mere og bliver bevidst om sin egen læring? Hele dannelsestanken tog sit afsæt i at udbrede viden til flere og gøre flere bevidste, fordi det også er forudsætningen for at kunne stille kritiske spørgsmål og havde et videngrundlag for at deltage i samfundet. De to ting hænger sammen. Det er også derfor, at jeg som minister har sagt, at uddannelse og dannelse går hånd i hånd, og at forudsætningen for, at vi får en stærkere og stoltere folkeskole er, at man kan begge dele. Og det kan man selvfølgelig også med målstyret undervisning,” siger undervisningsministeren til Magasinet Skolebørn.

 

Forskningschef: Der er en risiko

Et af de erklærede operationelle mål for folkeskolereformen er, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Fordi det netop er dét, der testes i, er der en berettiget risiko for, at man kommer til at fokusere for meget på netop disse færdigheder, mener Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef på VIA University College.

   ”Der kan være en potentiel risiko for, at arbejdet med dannelsen forsvinder, fordi man arbejder med det, der kan måles og vejes i nationale test. Hvis man i nogle kommuner udelukkende fokuserer på disse resultater, så er det problematisk. Derfor mener jeg også, at det er et politisk ansvar at sige til skolerne: I skal altså også arbejde med alt det andet, så vi kommer ikke og slår jer i hovedet med resultaterne fra de nationale test,” siger han.

 

Fælles Mål driver af dannelse

Udover de konkrete mål for læsning og regning er der også lavet en lang række andre mål for elevernes læring, som er blevet omformuleret og forenklet i de nye Fælles Mål som led i folkeskolereformen. Indførslen af de nye Fælles Mål er også blevet kritiseret for at have for snævert fokus på faglige resultater. Det undrer Andreas Rasch-Christensen, der er formand for den arbejdsgruppe, der har fornyet målene.

   ”Det er simpelthen ikke rigtigt. Der er hobetal af forskellige former for dannelse i Fælles Mål både i de enkelte fag og på tværs af fagene,” siger han. Han bakkes op af Lars Qvortrup, der er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet samt Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Han har blandt andet forsket i skolernes brug af de nye Fælles Mål.

   ”Dem, der kritiserer Fælles Mål for kun at handle om faglige færdigheder i snæver forstand, har ikke læst dem godt nok. Det handler ikke om at kunne 25 bynavne i Ungarn, men om at kunne anvende sin geografiske viden, ligesom det er en del af regnefærdighederne, at man skal kunne løse opgaver i samarbejde med andre.   Der er også mange brede mål, der handler om sociale kompetencer, demokratisk dannelse og evnen til at lære mere. Det er muligt, at det kunne blive bedre, men der er helt klart masser af dannelse i målene,” siger Lars Qvortrup.

 

 

 

 

 

 

 

Dannelse og faglighed hænger sammen

Anders Bondo Christensen mener, at alene det at have mål for undervisningen underminerer dannelsen.

   ”Jo mere præcist man beskriver læringsmål, jo større er risikoen for, at man kommer til at fokusere alt for meget lige præcis på de læringsmål i stedet for at fokusere på den enkelte elevs alsidige personlige udvikling og livsoplysning,” siger han.

   Lars Qvortrup mener, at det er et alvorligt problem for folkeskolen, hvis man adskiller faglige kompetencer og dannelse, som han ser en tendens til i debatten.

   ”Det er et problem, hvis man tror, at det går ud over elevernes dannelse at tilegne sig færdigheder. Dannelse uden kompetencerindholdsløst. Man kan ikke være dannet, hvis man ikke kan læse og skrive, ikke taler fremmedsprog og ikke ved, hvor Syrien ligger. Omvendt kan man ikke bruge sine kompetencer uden dannelse.   Hvis du kun kan årstal og geografisk viden uden at have værdier og normer, som kompas for det, så er det retningsløst,” siger han.

 

Fælles Mål styrker dannelsen

Andreas Rasch-Christensen mener også, at det er ”absurd” at opstille læring og dannelse som modsætninger og tro, at dannelsen forsvinder ved at have fokus på læring.

   ”Vi kan godt stå og levere en masse viden til eleverne, men hvis den viden kører parallelt med den personlige udvikling, så forringer det den personlige udvikling. Det man forsøger i arbejdet med Fælles Mål er at forene de to forhold. Den viden man får, skal bruges til en bestemt opgaveløsning. For eksempel kan historisk viden betyde, at man bliver klogere på sit  eget liv. Hvilken indflydelse har historien på, hvem man er, hvor man kommer fra og hvor man er på vej hen? Det er både faglig viden, men også dannelse og identitetsudvikling. Den kobling styrker de nye Fælles Mål,” siger han.

   Lars Qvortrup er enig i, at Fælles Mål styrker dannelsen i skolen.

   ”Det er vigtigt at kunne beskrive alle mål så præcist som muligt – også dannelsesmål. Det er det, man har prøvet i Fælles Mål. For mig at se, er det vigtigt for en lærer at vide så præcist som muligt om hans eller hendes mål opnås. Vi synes alle sammen, at det er vigtigt at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer, så vil vi også vide om det er lykkedes. Derfor skal det beskrives,” siger han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det styrker kreativiteten at have mål

Men er det ikke også vigtigt, at eleverne opnår noget, som ikke er defineret på forhånd? Man hører jo, at de unge skal lære at tænke ud af boksen, være innovative og kreative? Andreas Rasch-Christensen mener, at det netop styrker kreativiteten at have mål.

   ”Kreativitet er ikke noget, hvis ikke vi har forventninger til det. Uagtet hvor kreativt du arbejder, har man en forventning om, hvad kommer ud af det. Ellers skal vi bare sidde og flette tæer og bytte madpakker. I Fælles Mål står der for eksempel, at man skal arbejde med elevernes innovative kompetencer, kreativitet og entreprenørskab. Er det en styrke, at det står der eller ikke står der? Helt lavpraktisk, så tror jeg på, at det er en styrke, hvis det er formuleret som en målsætning. Hvis man har et mål for noget, så peger det da på vigtigheden af at have fokus på det,” siger han.

 

Man kan godt have mål, selvom det ikke kan måles

Andreas Rasch-Christensen oplever, at frygten for mål opstår, fordi folk tænker, at det så er noget, der skal testes og vejes. Sådan behøver det dog ikke at være, mener han.

   ”Når man arbejder med mål omkring dannelse, kan man ikke måle elevernes udvikling på samme måde, som man måler på deres matematiske kompetencer i problemregning. Det betyder dog ikke, at man ikke skal arbejde med det,” siger han.

   Selvom man ikke på samme måde kan sætte tal på dannelsesmål eller gå til eksamen i det, kan læreren sagtens have en klar fornemmelse af om eleverne har tilegnet sig det, som var målet, mener Lars Qvortrup.

   ”Læreren får feedback og kan evaluere ud fra, hvordan eleverne svarer på spørgsmål, deres adfærd og dialogen i klassen. Har de tilegnet sig sociale kompetencer, har de tro på sig selv? Selv om man ikke kan sige, at de har 7,5 i snit i sociale kompetencer, har læreren alligevel en fornemmelse af om det lykkes. Det er data i bred forstand,” siger han.

 

Kun elevernes oplevelser kan måles

Elevernes politiske dannelse bliver undersøgt hvert 6. år i den internationale ICCS-undersøgelse. Ifølge en af de forskere, der står bag den danske undersøgelse, er det dog ikke elevernes dannelse, de måler på, for det kan man ikke.

   ”Teoretisk set giver det ikke mening at måle på dannelse, for dannelsesbegrebet er afhængig af det politiske styre og den tid, man er en del af. Der vil være mange forskellige opfattelser af, hvad dannelse er, ligesom det vil ændre sig over tid,” forklarer Jonas Lieberkind. Det, som forskerne kan mål på er, hvordan eleverne selv oplever at blive demokratiske individer i en given tid. Oplever eleverne eksempelvis at blive opfordret til at sige sin mening i timerne, bliver deres holdninger respekteret og oplever de at have indflydelse? Det er noget af det, som skolerne faktisk selv kan måle på, ligesom der er visse spørgsmål i den nationale trivselsmåling, som man kan følge med dannelsesbriller på.

 

Se eksempler på dannelse i Fælles Mål

Hvad er dannelse?

“Alment kendskab til især kulturelle områder som fx kunst, sprog, litteratur, musik og historie, forbundet med en fremskreden åndelig udvikling og en kultiveret optræden og levevis opnået som resultat af god uddannelse
og opdragelse.”

Den Danske Ordbog

LÆS OGSÅ Dannelsen i skolen er (næsten) usynlig

LÆS OGSÅ Formanden: Uddannelse og dannelse går hånd i hånd

LÆS OGSÅ Anders Bondo og Ellen Trane Nørby om dannelse

”Enhver sondring mellem

dannelse og uddannelse er teoretisk, for det er to aspekter af samme sag. Firkantet sagt så handler uddannelse om det, du kan og dannelse om, hvem du er. Men selvfølgelig er den du er, betinget af det, du kan og det, du ved.”

Jørgen Carlsen, forstander

på Testrup Højskole og medlem af Etisk Råd.

Hvad er dannelse?

“Dannelse kommer til udtryk
gennem tre færdigheder:

Evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet.”

Wolfgang Klafki, anerkendt tysk pædagog og didaktiker, der har haft afgørende betydning for skandinavisk
dannelsestænkning.

Hvad er dannelse?

“At være dannet er, at man mestrer sit eget liv, kan indgå i sociale og følelsesmæssige relationer med andre mennesker, kan bidrage til og udvikle fællesskaber og at man er solidarisk og har respekt for andre.”

Agi Csonka, direktør i SFI og formand for Råd for Børns Læring.

”Der er en enorm mængde beviser for,
at dine faglige skole-resultater hænger sammen med hvor kritisk, aktiv og selvbevidst en samfundsborger, du bliver. Al forskning omkring intelligens de seneste 50 år viser det.”

John Hattie, berømt australske skoleforsker, der står bag den hidtil mest omfattende analyse af elevers læring, der har en stor del af æren for folkeskolereformens fokus på målstyret undervisning. Citatet er fra Fagbladet Folkeskolen.

LÆS OGSÅ Hvad er det vigtigste en elev får med sig fra skolen?

Læs svarene fra Blachman, DI-direktør, fremtidsforsker og iværksætter

Dannelse i

fælles mål

TVÆRGÅENDE TEMAER:

 

Elevens alsidige udvikling

“Der lægges fortsat vægt på, at eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed.”

 

Innovation og entreprenørskab

“Eleverne skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer, så de kan anvende deres personlige, faglige og sociale ressourcer. Innovation og entreprenørskab er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle. Innovation og entreprenørskab lægger vægt på elevernes proces og evner til at organisere, kommunikere og samarbejde.”

Kilde: emu.dk

KOMPETENCEMÅL FOR FAGENE :

 

Børnehaveklassen

“Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre.”

 

Dansk for 3.-4. klasse

“Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.”

 

Historie for 3.-4.klasse

“Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.”

 

Billedkunst for 3.-5. klasse

“Eleven kan udtrykke ideer og betydninger visuelt.”

 

Natur/teknologi i 5. - 6. klasse

“Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.”

 

Matematik for 7.-9. klasse

“Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik.”

 

Engelsk i 8.-9. klasse

“Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.”

 

Samfundsfag for 8.-9. klasse

“Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.”

Kilde: emu.dk

 

Sådan vurderer eleverne

selv deres dannelse:

 

Indskolingen:

Er du god til at løse dine problemer?

Nej: 11%

Ja, nogle gange: 46%

Ja, for det meste: 43%

 

Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?

Nej: 4%

Ja, lidt: 37%

Ja, meget: 58%

 

4.-9. klasse

Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure.

Aldrig: 1%

Sjældent: 2%

En gang i mellem: 13%

Tit: 40%

Meget tit: 44%

 

Jeg er god til at arbejde sammen med andre.

Aldrig: 1%

Sjældent: 4%

En gang i mellem:  22%

Tit: 46%

Meget tit: 27

 

Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt.

Aldrig: 2%

Sjældent: 8%

En gang i mellem: 29%

Tit: 33%

Meget tit: 28%

 

Andre elever accepterer mig, som jeg er.

Helt uenig: 2%

Uenig: 4%

Hverken enig eller uenig: 18%

Enig: 44%

Helt enig: 3%

Kilde: Den nationale trivselsundersøgelse 2015

 

§

Folkeskolens formålsparagraf

Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009.

§1.

Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

 

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

 

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Det kan skolebestyrelsen gøre

 

Diskutér, hvor I som skole gerne vil hen. Hvad er det vigtigt for jer, at eleverne får ud af at gå på jeres skole? Og hvilke værdier er vigtige for jeres skole? Hvordan skal elever, personale og forældre eksempelvis være overfor hinanden? Det kan skrives ind i skolens værdiregelsæt.

 

Få skolelederen til at fortælle, hvordan der arbejdes med læringsmål på skolen som udgangspunkt for en diskussion om, hvordan de skal bruges, og hvad fokus skal være på jeres skole.

 

 

Find værktøj til arbejdet med værdiregelsæt og tilsyn i Skolebestyrelsens værktøjskasse