Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 2/2018

SIDE 14/20

Tanketræning

kan gøre børn

mere robuste

Børn kan blive bedre til at tackle livets små og store problemer, hvis de får indsigt i, hvordan hjerne, tanker og følelser fungerer. Metoden hedder mentalisering, og den kan også skabe større forståelse for børn, der forstyrrer i timerne.

Mange kender oplevelsen af at stå med et barn, som har erklæret sig selv uduelig og har opgivet at få matematik- eller tyskopgaven færdig til i morgen. Jo mere man prøver at hjælpe, desto mere frustreret bliver barnet. Så bliver man selv frustreret og kortluntet, og det ender i gråd og tænders gnidsel.

   Ifølge Charlotte Frese, specialkonsulent hos ROBUSTHED.DK, har den slags situationer det med at eskalere, fordi vi ikke kan se, hvad der foregår oppe i hovedet på et barn, der ikke kan overskue en situation. Og barnet ved det heller ikke selv.

   “Hjernen har et alarmsystem som bliver aktiveret, når vi er stressede eller oplever noget, vi synes er truende. Hjernens alarmsystem kan sammenlignes med en sirene, der overdøver den tænkende del af hjernen. Når det sker, er det svært at arbejde konstruktivt, som når man fx skal løse en matematikopgave,” siger hun.

   Den gode nyhed er ifølge ROBUSTHED.DK, at vi - både børn og voksne - kan blive bedre til at tackle situationer, hvor vi er pressede. Vejen dertil hedder mentalisering. Et redskab, som Charlotte Frese og hendes kolleger arbejder med at udbrede til blandt andre lærere, pædagoger og børn på skoler rundt i landet.

 

 

OM ROBUSTHED.DK

  • ROBUSTHED.DK er en del af den almennyttige forening Komiteen for Sundhedsoplysning.
  • På ROBUSTHED.DK kan man læse om Robusthedsprogrammet, som består af en række pædagogiske og psykologiske værktøjer.
  • ROBUSTHED.DK holder kurser for fagfolk fra især skole-, social- og sundhedsområdet i mentalisering og robusthed.

 

 

Ikke et quick-fix

Mentalisering kan beskrives som det at tænke over sine egne og andres tanker. Fx forstå, hvorfor alarmhjernen overdøver tænkehjernen, og hvorfor det er så godt som umuligt at tænke klart, når alarmen bimler.

   Et andet mentaliserings-redskab går ud på at lære at skelne mellem “grå” og “grønne” tanker. Eller skadelige og brugbare tanker.  Det er ikke i sig selv et problem at være trist eller vred, hvis der er god grund til det, understreger Charlotte Frese, men det er afgørende, at man på et tidspunkt bevæger sig videre.

   “Hvis man bliver hængende for længe i de grå tanker, kan det være skadeligt. Derfor er det nødvendigt at kunne flytte sig,” forklarer hun.

   Mentalisering handler blandt andet om at visualisere, hvordan man kan bevæge sig fra de skadelige tanker til de brugbare tanker. En øvelse går ud på at forestille sig, at hjernen er en slags lommelygte, hvor lyskeglen kan dirigeres mod henholdsvis en skadelig tanke eller en brugbar tanke.

   “Det billede skal vise, at vi selv er med til at bestemme, hvad vi vil tænke på. Det er ikke fastlåst. Vi kan dirigere hjernens spotlys,” siger hun.

   Det lyder simpelt og er det egentlig også, fortæller Charlotte Frese. Men det er ikke ensbetydende med, at det er nemt.

    “Mentalisering er ikke et quick fix. Det er ikke noget, man kan gøre i skolen et par timer om torsdagen, og så tro, at nu har børnene lært det. Hvis man vil nogle vegne, kræver det, at man øver sig i det daglige,” siger hun.

   Mentalisering har ifølge Charlotte Frese en dokumenteret virkning. Udenlandske undersøgelser viser, at skoler, hvor man arbejder aktivt med mentalisering har mindre mobning end andre skoler.

   På dansk grund mangler stadig undersøgelser af effekten af mentalisering. Men dog viser en undersøgelse, at fritidsklubber i Gellerupparken havde succes med at halvere sygefraværet hos personalet og få nedbragt antallet af højrisiko-konflikter blandt de unge. Det skete, efter at klubberne havde taget redskaber fra det såkaldte Robusthedsprogram i brug.

   “Tre år efter forsøget brugte otte ud af ti pædagoger stadig redskaberne, så det må siges at være en succes,” siger hun.

 

 

Alarmhjernen og de uvorne unger

Mentalisering kan også bruges til at forstå andre menneskers reaktioner. Alarmhjernens og tænkehjernens indbyrdes kamp om overtaget kan fx være med til at forklare, hvorfor nogle børn er mere støjende og temperamentsfulde end andre.

   Alarmhjernen har en vigtig opgave, når der er fare på færde. Vader vi over for rødt lys med hovedet begravet i smartphonen og pludselig hører hvinende dæk fra en bil, er det en fordel at kunne springe til side i en fart, uden at skulle overveje samtlige mulige scenarier med tænkehjernen.

   Problemet er, at alarmhjernen også kan trigges, hvis et barn gentagne gange står overfor sociale og faglige udfordringer, som er for store.

   “Passende udfordringer, hvor vi bliver presset en lille smule, udvikler vores robusthed, fordi vi hele tiden oplever at kunne klare lidt mere, end vi kunne før. Men hvis udfordringerne bliver større, end vi kan magte, har det den modsatte virkning. Så bliver det opfattet som noget ubehageligt, vi gerne vil undgå, og så tager alarmhjernen over,” siger Charlotte Frese.

   Hun mener, at mange af de børn, vi opfatter som uopdragne eller destruktive, bør mødes med større forståelse.

   “Der er ingen børn, der vågner op om morgenen og beslutter sig for at ødelægge det for de andre. De børn som har alarmhjernen kørende ofte, tænder hurtigt af, når de møder udfordringer, de ikke kan håndtere, og miseren består i, at vi ikke formår at tage hensyn til det,” siger hun.

 

 

Du skal være robust…

Derfor er mentalisering godt at træne - både for voksne, så de bedre kan forstå børnenes reaktioner, men også for børnene så de forstår sig selv og hinanden, siger Charlotte Frese.

   “Evnen til at mentalisere kan betragtes som en muskel. Den kan trænes og blive større og stærkere. Og jo bedre man bliver til at mentalisere, jo mere robust bliver man. Altså i stand til håndtere modgang,” siger hun.

   Og der et behov for, at børn og unge i dag får redskaber til at tackle modgang.

   “Vi lever i en præstationskultur, og det er muligvis en af grundene til, at mentale sundhedsproblemer er det mest udbredte helbredsproblem blandt unge i dag. Mange døjer med stress og angst. Det er samtidig symptomer, som man kan gå og lide med i stilhed, fordi det ikke altid er til at se udefra,” siger hun.

   Men robusthed er samtidig blevet et buzzword, som også erhvervslivet har fået øjnene op for. Det vrimler med jobannoncer, hvor arbejdsgiveren efterspørger robuste pædagoger, sælgere, eller økonomer. Så risikerer man ikke at lægge endnu mere pres på børn og unge ved at lære dem at træne mentalisering og robusthed?

   “Vi er meget bevidste om, at begrebet også er blevet interessant for arbejdsgiverne. Og der er en reel fare for, at robusthed bliver et krav. Men for os handler robusthed ikke om at kunne tåle alle former for pres. Det handler tvært i mod også om at kunne sige fra, hvis arbejdsopgaver eller faglige krav bliver for store,” siger hun.

SCROLL NED

SCROLL NED

SCROLL NED

ALARMHJERNE OG TÆNKEHJERNE

Midt inde i hjernen sidder hjernens alarmcentral. Dens funktion er at holde øje med farlige eller ubehagelige situationer. Utryghed, mobning, skænderier og konflikter aktiverer alarmcentralen og det fører til vrede, frygt og tristhed.

 

I den forreste del af hjernen sidder tænkehjernen, som gør os i stand til at tænke fremadrettet og lære nyt.

 

Når der er skruet op for alarmen overdøves tænkehjernen. Så er det svært at lære nyt og tænke sig om. Man kan også få det fysisk dårligt.

 

Er alarmhjernen aktiveret, er det første man skal gøre at forsøge at bringe sig selv i ro igen. Fx gennem dybe vejrtrækninger, eller ved at sidde lidt for sig selv.

SCROLL NED

SCROLL NED

At tænke over at tænke:

SÅDAN FUNGERER

MENTALISERING

ROBUSTHED.DK har på sin hjemmeside en række øvelser og inspiration, som også forældre kan bruge til at tale med deres børn om tanker og følelser derhjemme.

Mentalisering kan kort defineres som:

1.  at tænke tanker om sine egne tanker

2.  at tænke tanker om andres tanker

 

Ved at visualisere, hvordan hjernen er indrettet, og gennem øvelser i at styre tanker og følelser fungerer, kan man blive bedre til at tackle livets små og store udfordringer.

Grå og grønne tankebobler

ROBUSTHED.DK skelner mellem to typer tanker: brugbare og skadelige tanker. Det må ikke forveksles med positive og negative tanker. Vrede eller sorg kan fx være helt berettigede tanker. Men hvis det varer for længe kan det være skadeligt.

 

Ved at øve sig gentagne gange i at holde fast i brugbare tanker, selv om man slås med en destruktiv tanke, bliver det nemmere.

Hjernens spotlys

En øvelse går ud på at skrive eller tegne skadelige og brugbare tanker i tankebobler, og hænge dem op på væggen. Derefter slukker man lyset og peger med en lommelygte på de forskellige tankebobler. Øvelsen viser, hvordan man aktivt kan skifte sin opmærksomhed mellem tankerne.

Tankernes hus

En anden øvelse går ud på at tegne et hus med værelser til forskellige følelser. Fx vrede, glæde, ked af det osv. Lige som i et rigtigt hus, er man ikke tvunget til at opholde sig i et værelse hele tiden, men kan gå andre steder hen.

Skolebørn nr. 2 2018 INDHOLD