Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 2/2018

SIDE 4/20

Leder

Det er forældrenes skyld
– eller er det samfundets?

Det er nærmest blevet en ny nationalsport at tale om nutidens forfærdelige forældre, som slet ikke opdrager deres børn. Forældre nusler og pusler om deres børn langt ind i voksenlivet, så børnene bliver uopdragne og uselvstændige. Hver sommer forarges nationen over forældre, som kører deres børn helt ind på teltpladsen på Roskildefestival. Historier om dyrekort og Disney-koncert bliver igen og igen trukket frem for at vise, hvor uduelige nutidens forældre er til at opdrage børnene, og utallige opslag om curlingforældre og manglende opdragelse florerer på de sociale medier.

 

 

I min barndom var det samfundets skyld, når børn og unge ikke opførte sig som de voksne forventede. I dag er det forældrenes skyld. Og kun forældrenes skyld.

 

Forsker Hanne Knudsen fra DPU beskriver det som forældres ”hyperansvar”, når forældre tildeles ansvaret for børnenes adfærd, også når børnene er langt uden for forældrenes syns- og rækkevidde. Det er altså meget svært for forældre at fjernstyre sine børn, når de er i skole. Derfor kan det ikke alene være forældrenes ansvar at opdrage børnene.

 

 

Vores børn færdes i mange forskellige sammenhænge, og alle steder er der forskel på, hvad der er god opførsel og nødvendig adfærd for at få fællesskabet til at fungere. Derhjemme kan vi ikke træne vores børn til at være i en skoleklasse med 24 klassekammerater på samme alder. For vi har altså ikke 24 jævnaldrende i familien. Vi kan selvfølgelig fortælle vores børn, at de skal følge de voksnes anvisninger og give plads til andre i fællesskabet, men opdragelsen til det store fællesskab skal ske i skolen, i idrætsklubben og til spejder.

 

 

Det er sandt, at det kræver en landsby at opdrage og forme et barn – så ansvaret er ikke udelukkende forældrenes. Samfundet og fællesskabet har også et ansvar for vores børns opdragelse.

SCROLL NED

Det kan
skolebestyrelsen
gøre

Værdiregelsæt og ordensregler:
•  Har I på skolen en samlet strategi og/eller metode til at skabe arbejdsro i undervisningen og til at håndtere konflikter? Hvis ikke, kan I diskutere, om I skal have det. Gerne med udgangspunkt i forskning og erfaringer med, hvad der virker.

•  Diskutér hvilke værdier I har på skolen i forhold til demokratisk dannelse og hvordan de skal udmøntes i jeres regelsæt.

•  Hav fokus på årsagerne: Læs jeres værdiregelsæt og ordensregler igennem og se om de er formuleret på en måde, der tager udgangspunkt i, at alle børn gør det godt, hvis de kan. Og at det er de ansvarlige voksnes opgave at undersøge, hvad der evt. står i vejen for det med fokus på rammer og kontekst.

•  Sørg for, at det er tydeligt for alle elever (og personale), hvilke ordensregler I har på skolen – herunder hvilke behov, der er for ro og hvilken type uro, der er forstyrrende for andre.

Princippet for samarbejde mellem skole og hjem:
•  Diskutér hvad der er skolens ansvar og hvad der er forældrenes ansvar – både i forhold til elevernes opførsel, dannelse og faglige udvikling. Herunder hvad skolen kan og vil forvente af forældrene. Gerne ud fra en redegørelse fra skolelederen om, hvilke krav og opgaver skolen samlet set forventer, at forældrene løser i løbet af en gennemsnitlig måned. Er mængden og typen af opgaver passende? Giver formålet mening? Skal der prioriteres i opgaverne?

•  Sørg for at få formidlet klart og tydeligt i et enkelt sprog til forældrene, hvilke konkrete forventninger skolen har til forældrene og hvilke forventninger forældrene kan have til skolen.

METTE WITH HAGENSEN, LANDSFORMAND

Mail: mwh@skole-foraeldre.dk

 

Skolebørn nr. 2 2018 INDHOLD