Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 2/2018

SIDE 3/20

Ny undersøgelse:

Forældre tager ansvaret på sig

Forældre skal i højere grad tage ansvar for, hvordan deres børn opfører sig i skolen, hører man i medierne. Magasinet Skolebørn har spurgt dem, hvad de gør og hvad de synes. Og de tager rent faktisk meget ansvar og bruger lang tid på deres børns skolegang. Læs her, hvordan de har svaret.

Om undersøgelsen: 1.558 forældre til børn i folkeskolen har i april 2018 besvaret en spørgeundersøgelse om opdragelse og deres engagement i deres børns skolegang. Forældrene er udvalgt blandt dem, der har tilmeldt sig magasinets nyhedsbrev.

”Vi forældre har et stort ansvar for at tale undervisningen op, tale med vores børn osv. Men vi kan ikke se, hvordan de opfører sig i sociale sammenhænge som en skoleklasse og hvordan de trives derhenne. Dér har lærere og pædagoger nogle andre briller og erfaringer med skolebørn i store grupper.”

 

 

”Forældre har et stort ansvar, men det er svært, da samværet i grupper i dag er meget kompliceret. Derfor handler mange børn ud fra, hvad andre gør, for ikke skille sig ud eller blive set skævt til - og ikke nødvendigvis ud fra, hvad de har lært derhjemme.”

 

 

”Forældrene har et kæmpe ansvar i denne forbindelse, men jeg oplever desværre alt for ofte, at ansvaret blot lægges over på skolen, som bare accepterer uroen. Jeg så gerne, at der kom konsekvenser for forældrene i denne forbindelse.”

”Tal med dit barn!” lyder beskeden fra læreren. Vi kan snakke nok så meget hjemme, men når vi ikke er i konfliktsituationen, siver det måske ikke ind eller situationen er måske allerede glemt. Jeg tror børnene har mere brug for voksenhjælp i konflikten, når den sker.”

 

 

”Nogle lærere tager den nemme løsning og bare skriver hjem ved uro. Andre lærere tager deres del af ansvaret for at undervisningen er inspirerende og mindsker uro.”

 

 

”Personligt synes jeg godt, at skolen kunne forlange mere af os forældre. - Stille krav til at god opførsel er et must, hvis  barnet skal starte i skole.”

”Jeg synes rent faktisk, det er passende, men samtidig er det i praksis svært at få de tyve minutters læsning ind hver dag, da det ofte først kan lade sig gøre ved sengetid, og da er motivationen ikke altid i top hos min datter...”

 

 

”Når der både er lektier, bollebod, flaskeindsamling, forældremiddage, samtaler, kagebagning og skuespil, samt kørsel til forskellige arrangementer kan det ofte stresse i en i forvejen stresset hverdag. Der forventes rigtig meget af forældre i dag. Også alt for meget, når arbejdet også forventer mere og mere.”

 

 

”Det er ikke mængden, der er problemet, men det er svært at vide, hvornår skolen forventer, at man som forældre er inde i fx et konkret undervisningsforløb - og hvornår det forventes, at det er elevens eget ansvar.”

”Det kan godt give mig dårlig samvittighed, hvis vi en dag

glemmer eller ikke når at læse eller lave andre lektier på grund af fritidsinteresser eller andet. Eller der lige er noget jeg ikke har fået set på intra som er blevet lagt op samme dag.”

 

 

”Jeg kan have dårlig samvittighed over, at jeg ikke

altid forstår opgaverne.”

 

 

”Det er nu ikke dårlig samvittighed over for skolen, men mere over for min søn. For jeg ved at jeg har en ansvar for ham, og hvis jeg ikke lever op til mit ansvar, så kommer det til at koste ham dyrt senere i livet.”

 

 

”Det er min pligt som forælder at tage aktivt del

 i så meget som muligt der

kan øge mit barns trivsel og indlæring i skolen. Det er et

spørgsmål om prioritering, mener jeg!”

Skolebørn nr. 2 2018 INDHOLD