Forhindringsløb på den fede måde. Idræt med 0. klasse er arrangeret som stationer, hvor børnene kan prøve forskelligt: Et sted er der bygget en forhindringsbane, et andet sted er der plads til at sjippe, et tredje sted kan børnene øve sig i det digitale bevægelsesspil Just Dance. I hjørnet er opstillet en bane til den intense og hurtige sport ”avishockey”, som er særligt for dem, der holder af sved, kropskontakt og konkurrence.

INDSKOLING

Gode gamle kolbøtter. Det gælder om at komme hele vejen rundt på banen, som er opbygget i den ene halvdel af gymnastiksalen og skal udfordre både balance, motorik og kondition. Sophia og Alberte ser på Oliver, der slår en kolbøtte i idrætstimen. I baggrunden er Laurits klar til at sætte af.

Fysik på den fysiske måde. Lærer Kurt Nyrup har selv lavet begrebskort for samtlige begreber, som indgår i fysik- og kemipensum, og som kan bruges til vendespil, parringskort med videre. Han har også lavet klassesæt med det periodiske (løsblade)system, som børnene selv skal lægge ud på gulvet, han arrangerer grundstofstafet, sænke slagskib og meget mere. ”De naturfaglige fag lægger i sig selv meget op til faglig fordybelse med hands-on-oplevelser, og det har jeg anvendt i hele mit 36-årige lærerliv. Men der er lagt et par lag mere på efter skolereformen, specielt hvad angår den teoretiske forståelse af for eksempel det periodiske system og ionlæren. Reformen blev startskuddet til, at jeg udviklede nogle flere metoder til at bruge bevægelse i undervisningen. Selv om det tog langt tid at udvikle, så skulle jeg kun bruge forberedelsestiden den ene gang, fordi jeg kan genbruge materialet,” siger Kurt Nyrup.

ATK med 1.B. Klassen er delt ind i fire hold, og i dag træner børnene motorik og koordination ved hjælp af en slags rebstiger på gulvet. Skolen gør meget ud af, at det tøj, børnene har på, skal være nemt at bevæge sig i, da der ikke er omklædning til ATK-timerne på de små årgange. Olivia og Baldrian hopper næsten synkront.

MELLEMTRIN

Målrettet bevægelse. 4.A og 4.B har integreret idrætsundervisning og ATK samtidig. Klasserne er på skift inde i gymnastiksalen hos René Larsen, som tager dem gennem et ATK-forløb med motorisk træning og sjipning, mens en kollega har den anden klasse til boldspil i hallen. Når den første lektion er gået, bytter klasserne, så alle kommer igennem den samme undervisning. Imens har 1.B ATK på gangen ved siden af Skoletorvet.

Grundstoffer på gulvet. Efter en kort teoretisk gennemgang af, hvilke grundstoffer, der indgår i kunstgødning, repeterer klassen det periodiske system. Lærer Kurt Nyrup har lavet fire klassesæt med et lamineret A4-ark for hvert grundstof, som børnene lægger ud på gulvet på skoletorvet, så de danner det periodiske system (DePeSy).

UDSKOLING

Fagligt indhold. Efter at have lagt det periodiske system ud på gulvet, lægger 9.A. molekyle-modeller på nogle af stofferne. Kurt Nyrup går rundt mellem klassens grupper og spørger ind til de forskellige stoffers egenskaber. ”Jeg har det svært med pauseklovneri, så de aktiviteter, jeg laver med mine klasser, knytter sig næsten altid til det faglige indhold i timen. Det forventer børnene i udskolingen også. Det er ikke altid, vi får pulsen højt op, men vi bevæger os i det mindste, og skoledagen bliver varieret.”

Mærk det, lær det. ”Nu ved vi altså, at kunstgødning blandt andet består af stofferne nitrogen, fosfor og kalium. Derfor vil vi også finde for eksempel nitrogen-forbindelser i knoldbakterierne på kløverplantens rødder, hvis vi laver en analyse af de små knolde på rodnettet,” siger Kurt Nyrup. Han har taget 9.A. med til en nærliggende mark for at finde eksempler på, hvor man kan finde stofferne fra det periodiske system. I biologitimen går klassen i laboratoriet for at undersøge indholdet af stofferne i nogle af planterne.