Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 2/2017

SIDE 5/18

Når børn lærer med hele kroppen

På Dalmose Skole ved Slagelse står det højt på dagsordenen at integrere bevægelse i den faglige læring. Fordi det er sjovt, giver luft til hjernen og gavner inklusionen – og så lærer børnene meget mere.

Her fortæller tre lærere, hvordan de gør.

”Eleverne bliver klart bedre til at læse og skrive”

I danskundervisningen på mellemtrinnet er der ingen tvivl om bevægelsens gavnende effekt på indlæringen. Den kan direkte aflæses

i før- og efter-test.

SCROLL NED

I skolegården på Dalmose Skole er der blandt mange andre figurer optegnet en stor firkant med fire mindre firkanter i, som bliver flittigt brugt i frikvarteret.  Og når klokken ringer ind til dansk i 4. klasse, tages figuren også i brug til den såkaldte ’ordklasseleg’, hvor firkanterne nu repræsenterer de fire ordklasser, navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. Her kaster eleverne på skift en rispose ind i firkanten og skal så inden for 10 sekunder nævne nogle eksempler på den ordklasse, hvor risposen er landet.  Lykkes det, går turen videre til den næste person på samme hold. Lykkes det ikke, skal hele holdet løbe igennem en forhindringsbane i skolegården, som for eksempel rundt om flagstangen og op ad en trappe, mens turen går videre til det andet hold.

 

Både sjovt og lærerigt

Ordklasselegen er, ligesom mange andre fysiske øvelser i dansktimerne, rigtig sjov for børnene, oplever dansklærer Anne-Mette Hedensted. Men ikke kun for sjov.

   ”Børnene lærer så meget af det, nok netop, fordi det er sjovt. De elsker at bevæge sig,” siger hun.

   Mette Hedensteds klasser har i flere år benyttet sig af forskellige former for brain breaks, for at få luft til hjernen og løbet noget krudt af, og det har børnene tydeligvis brug for, fortæller hun. Med god grund er den fysiske aktivitet dog nu blevet mere fagligt orienteret.

   ”Det er supermotiverende for børnene, når der er læring i bevægelserne og legen. Når de oplever, at en leg gør dem bedre i stand til for eksempel at læse, er det jo en sjov leg, der giver dem noget positivt. Det giver dem et andet fokus, og det betyder i sig selv meget i forhold til indlæringen,” siger Anne-Mette Hedensted.

   Derfor har hun indført flere fysiske øvelser, som på en aktiv og sjov måde lærer eleverne ikke bare om ordklasser, men også om retstavning og grammatik, og der er slet ingen tvivl om, at eleverne udvikler sig fagligt.

   ”Jeg ser det direkte i før- og efter-test. Før kunne de ikke funktionelt bruge det, de lærte. Det var mere tilfældigt, om de lige svarede rigtigt for eksempel i en test, og de kunne ikke huske det ugen efter, når de blev spurgt. Nu har de meget mere styr på det. Det viser testene,” siger Anne-Mette Hedensted.

 

Alle børn lærer mere

Den bevægelsesorienterede undervisning gavner også inklusionen.

   ”Vi har mange diagnosticerede børn i klassen med særlige behov, både i forhold til læring og sociale relationer. I bevægelsesøvelserne er børnene meget mere i interaktion på en sjov måde. Det giver dem nogle gode oplevelser og erfaringer med at lege med de andre børn. Det gør også, at de lærer nemmere,” siger Anne-Mette Hedensted.

   For at få det optimale ud af bevægelseslegene anbefaler hun, at eleverne selv er med til at skabe rammerne.

   ”Om det er 10 eller 20 sekunder, de får til at remse eksempler op i ordklasselegen, betyder ikke så meget. Men det er godt at lade eleverne selv bestemme det, ud fra hvad de synes fungerer, for det giver dem endnu mere lyst til at deltage aktivt. Forhindringsbanen gennem skolegården er for eksempel deres eget forslag,” siger Anne-Mette Hedensted.

SCROLL NED

”Abstrakte tal bliver til sanselige oplevelser”

Når indskolingseleverne slipper bøgerne og i stedet oplever matematikken gennem kroppen, bliver tallene mindre abstrakte og meget nemmere at forstå.

SCROLL NED

Det kan godt være lidt svært at forstå, hvad en symmetriakse er, eller hvordan man udregner arealet på en geometrisk figur, når man ser på det i en bog. Derfor sender matematiklærer Bent Nielsen jævnligt sine indskolingselever på opdagelse i virkelighedens verden, så de selv kan opleve, hvordan det fungerer. Her bevæger eleverne sig for eksempel rundt på skolens områder for at spotte virkelige trekanter, firkanter og cirkler, eller de går sammen i tremandsgrupper, hvor den ene elev former de to andres kroppe i symmetriske figurer. Undervejs tager de billeder, som de bagefter bruger til at snakke om deres oplevelser på klassen.

 

Tallene giver mere mening

Når eleverne laver disse øvelser, oplever Bent Nielsen et helt andet engagement end i den traditionelle undervisning.

   ”De går virkelig op i det og er så glade og stolte, når de kommer tilbage i klassen og skal vise deres billeder frem for de andre. Det giver dem en anden glæde ved at lære og være sammen,” siger han.

   Det er dog ikke kun humøret, der stiger. Selv om der ikke er lavet direkte før- og efter tests, er Bent Nielsen ikke i tvivl om, at denne form for fysisk aktivitet øger indlæringen.

   ”Børnene får langt bedre forståelse for tingene, når de sanser det på egen krop, end hvis de kun sidder i klassen med bøgerne.  Når de selv har prøvet at forme hinanden som symmetriske figurer og bagefter kigger på billederne, bliver det meget mere konkret og nemmere at se, hvad en symmetriakse er. Det giver en helt anden form for mening,” siger Bent Nielsen.

   Han oplever også, at de fysiske lege smitter af på læringen i de traditionelle matematiktimer, der følger lærebøgerne.

   ”Børnene får en bedre forståelse for det, de ser i bøgerne, når de har nogle oplevelser at referere til. Skal de for eksempel beregne arealet af en geometrisk figur, bliver det altså noget sjovere, når de tænker på det dæksel eller det gyngestativ, som de forleden dag var ude at måle og tage billeder af. De kobler det, der står i matematikbogen, med det, de lige har oplevet, og når deres oplevelser har været gode, bliver det, de skal lære fra bogen, forbundet med noget, som de har lyst til at lære,” siger Bent Nielsen.

”Nu er de tyske verber ikke så kedelige mere”

Tysk er et fag, som mange elever har fordomme imod. Men når eleverne bevæger sig fysisk rundt mellem gloser og verber, får de skabt nogle gode erfaringer, som får dem til at huske bedre.

SCROLL NED

Tysktimen er i gang, og i dag skal 7. klasses elever lære udsagnsordenes forskellige endelser bedre at kende. Normalt ville de nu slå op i deres bøger, men i stedet bliver de bedt om at rejse sig op fra stolene. I dag skal de nemlig lege ’Mix and Match’, som er én af de mange fysiske øvelser, der er blevet indført i undervisningen. Her får halvdelen af eleverne små sedler med stedord på, som for eksempel ’ich’ og ’du’, mens den anden halvdel af klassen får sedler med udsagnsord, der er bøjet i de forskellige endelser, som passer til stedordene, for eksempel ’lauf-e’ eller ’lauf–st’. Herfra bevæger eleverne sig så rundt mellem hinanden for at finde det perfekte match til det ord, de har på deres egne sedler.

 

Humør, læring og sammenhold

Når eleverne folder sig ud i en sådan øvelse, oplever Brian Stougaard en helt anderledes lystig stemning, end når ordene terpes i en bog, og det kan han godt forstå.

   ”Stemningen er helt høj. Det bliver jo en leg at lære noget, som mange af eleverne ellers synes, kan være ret kedeligt,” siger han.

   Derfor mener han også, at eleverne lærer bedre.

   ”De får gode oplevelser med det, de lærer, nogle referencer, de kan bruge til at huske det, de har lært. Så næste gang de for eksempel skal finde ud af, hvad endelsen er på et udsagnsord, der kommer efter’ ich’, så kan de tænke ’nå ja, det svarer jo til den situation, hvor jeg skulle finde mit match forleden dag’,” siger Brian Stougaard, der oplever, at øvelserne betyder meget for inklusionen og fællesskabet i klassen.

   ”Normalt er det de dygtige elever, der sidder med hånden oppe i timerne. Her er alle i tale, og det betyder ikke så meget, hvor dygtig man lige er. Alle snakker med alle, og det

styrker også deres samarbejdsevner og de sociale relationer,” siger Brian Stougaard.

   Selv om de fysiske øvelser er både populære og gavnlige, mener han dog, at en veksling af undervisningsformer er vigtig.

”Eleverne lærer på forskellige måder gennem bevægelseslege og bøger, og begge dele er vigtige. I den mere traditionelle undervisning får de en basisforståelse, som så bliver mere levende gennem legen. Hvis de altid kun lavede de her lege, ville det nok også blive kedeligt på et tidspunkt. Nu fungerer det som en slags gulerod, noget de kan se frem til, og det holder motivationen oppe,” siger Brian Stougaard.

Sådan gør de

på Dalmose Skole

 

Lærerstaben på Dalmose Skole afsætter ofte tid på personalemøderne til at udveksle erfaringer og inspirere hinanden med nye øvelser. Hertil benytter de sig flittigt af inspirationsmateriale fra Dansk Skoleidræt, som med projektet Sæt skolen i bevægelse har været ude og holde kurser på Dalmose skole.

Sæt skolen i bevægelse

 

Sæt skolen i bevægelse er et projekt under Dansk Skoleidræt, som har til formål at inspirere skoler til at integrere bevægelse i den boglige undervisning. Skolerne kan få inspiration, værktøjer, færdige arbejdsark, film og gode råd for både lærere og pædagoger på alle klassetrin. Her er øvelser
til for eksempel de boglige fag, til de små
aktive pauser og til den understøttende
undervisning. Dansk Skoleidræt kommer
også gerne ud på skolerne og afholder kurser.

 

Kilde: www.saetskolenibevaegelse.dk

LÆS MERE:

Skolebørn nr. 2 2017 INDHOLD