Vi kender det sikkert alle sammen, svaret, når vi interesserede og nysgerrige spørger til, hvad de har lært i skolen i dag: ”Ikke noget.” Vi kan få lidt mere at vide, når vi sidder og laver lektier med børnene, for der kommer de måske i tanke om, hvad det var der skete i timen, hvad der var let, hvad der var svært, og hvorfor opgaven skulle løses på lige netop denne måde.

Superforskeren John Hattie har analyseret mere end 800 undersøgelser af, hvad der har effekt på børns læring, og den ene ting, som medvirker allermest til at børn lærer, er at der sættes mål for hvad barnet skal lære, og at barnet både selv og sammen med læreren evaluerer og følger op på målet. Jeg genkender det både hos mig selv og hos mine børn; læringen kommer lettere og sidder bedre fast, når man selv har været med til at sætte målet og har en klar idé om, hvorfor man skal lære det.

I dag sætter vi mål og følger op i elevplanen, men målsætning en eller to gange om året er helt uoverskueligt for børn og også ofte for forældre, og det kan være svært at følge op på målene. Jeg drømmer om en elevplan, som er meget mere dynamisk, gerne som en del af et moderniseret skoleintra, hvor både elever, lærere og forældre kan følge barnets udvikling og progression og sammen sætte mål for barnets læring, både i fagene og for den personlige udvikling.

Systemet skal være nemt og lige til at gå til for alle parter, så det er let at fylde data i  og let at afkode for alle. Der findes allerede systemer, som kan noget, men det er vigtigt, at vi i skolebestyrelsen på den enkelte skole tager dialogen om, hvordan vi vil gøre det på vores skole, hvordan vi vil lave feedback og feedforward med alle parter, så vi får skabt en arbejdsform, som virker, og ikke blot gør det, fordi vi skal.

Mange skoler er allerede i gang og har interessante bud på, hvordan mål og feedback bliver en del af hverdagen, så lad os inspirere hinanden, så flere børn ved hvad de skal lære, og hvordan de skal lære det, så alle børn kommer til at lære mere.