Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 3/2018

SIDE 17/19

Eksperter:

Elever skal op
af stolen

Flere børn får ondt i kroppen af at sidde dårligt i skolen. Mere bevægelse i dagligdagen og variation i arbejdsstillingerne er vejen frem. Men det kræver en kulturændring og bedre indretning på skolerne, siger to eksperter i ergonomi og motorik.

Dårlig kropsholdning, ondt i nakken og utrænede kroppe. Stadig flere børn og unge lider af problemer, som traditionelt hører voksenbefolkningen til. Det vurderer både ergoterapeuter og forældre. 4 ud af 10 forældre oplever, at deres barn i høj- eller nogen grad har fysiske gener på grund af den ergonomiske indretning eller indeklimaet på skolen, viser en ny undersøgelse fra Magasinet Skolebørn. Mange forældre beskriver, at deres børn får ondt i ryg og nakke af at sidde forkert i klassen.

   Men synderen er ikke nødvendigvis dårlige borde og stole i skolen, lyder det fra to eksperter i ergonomi og motorik. Det er snarere den tid, eleverne bruger på at sidde stille gennem det meste af skoledagen. Eller bøjet over smartphones og tablets.

   “Vi har skabt en kultur, hvor børnene sidder meget ned på samme måde i meget lang tid af gangen. Og det er lidt absurd, for børn bruger hele kroppen til at lære med,” siger Chalotte Runge.

 

 

Hun er fysioterapeut og indehaver af Motorikcenter.dk, hvor hun blandt andet underviser pædagoger og lærere i at få mere bevægelse ind i børnenes hverdag.

   Chalotte Runge mener, der skal en kulturændring til på skolerne, hvis man skal imødegå nogle af de fysiske dårligdomme, som mange børn og unge døjer med. Mange skoler hænger fast i traditionelle forestillinger om, hvordan undervisningen bør foregå, og derfor har vi brug for et opgør med sidde-ned-kulturen.

   “Når jeg spørger pædagoger og lærere, hvad der står i vejen for at få kroppen mere med, svarer de oftest; dårlige fysiske rammer og manglede tid. Reelt oplever jeg, at det handler om de voksnes måder at tænke på og kulturen i skolen,” siger hun og peger samtidig på, at lærerne mangler kompetencer til at få bevægelse ind i undervisningen.

  “De holder godt fast i det, de kender til. Og det er desværre det stillesiddende skolearbejde,” siger hun.

Skolerne glemmer ergonomien

Ergoterapeut Marie Engel Jensen fra Evivo rådgiver skoler i ergonomisk indretning og fysiske forhold for eleverne. Hun mener, at der i alle fag er gode muligheder for at få variation ind i undervisningen, så det ikke kun foregår ved stol og bord. Og variation er nøgleordet.

   “Kroppen kan sagtens tåle at sidde ned i perioder. Men det går galt, hvis man belaster den på samme måde over lang tid,” siger hun.

   ”I et fag som dansk kan eleverne fx slænge sig i en sofa eller en sækkestol, når de læser, mens de kan gå tilbage til bordet, når de skal skrive,” forklarer hun. Men på mange skoler kan det være en udfordring at få selv så simple ting til at fungere. Langt fra alle skoler er nemlig indrettet til det.

   “Måske skal eleverne langt ned af gangen for at finde sofaerne. Så tænker læreren, at der går for meget tid med det, og så bliver det ikke til noget alligevel,” siger hun.

   Hun oplever, at mange kommuner glemmer at tænke på ergonomi for eleverne, når de renoverer eller bygger nye skoler.

   “Først når bygningen står færdig, begynder man at spørge, hvad der skal til for at få et læringsmiljø, hvor eleverne og lærere nemt kan veksle mellem forskellige aktiviteter. Det ville være bedre, hvis man stillede det spørgsmål fra starten af,” siger hun.

 

“Den perfekte stol findes ikke”

Både Marie Engel Jensen og Chalotte Runge lægger vægt på, at stole og borde skal være gode. Men skolerne skal ikke nødvendigvis bruge alle pengene på nyt, dyrt inventar.

   “Man behøver ikke smide store beløb efter fine arkitekttegnede stole, for den perfekte stol findes ikke. Det vigtigste er at komme op af stolen, så undervisningen ikke kun foregår der,” siger Chalotte Runge.

5 ergonomiske råd:

Sådan forebygger
du dårlig ryg hos
dit barn

 

Lange dage på stolene slider på ryggen, og bedre bliver det ikke af tunge tasker og tablets og computere i skæve arbejdsstillinger. Ergoterapeutforeningen har i samarbejde med specialist i ergonomi, Marie Engel Jensen, udarbejdet fem gode råd til skolestarten.

 

Rygsæk som skoletaske

For at undgå at få ondt i ryg og nakke anbefales det, at barnet bruger en rygsæk, og ikke en taske, der hænger over skulderen. Tasken skal ikke være bredere end barnets ryg. Taskens bund skal kunne sidde i lænden, og ikke ned over halebenet. For at fordele vægten godt i tasken, kan det være hensigtsmæssigt, hvis tasken har et rum ind mod ryggen til at lægge de tunge skolesager i.

 

Tung taske i cykelkurv på bagagebæreren

Hvis dit barn har en tung taske, kan det være en god ide at placere den i en cykelkurv eller på bagagebæreren. På den måde kan barnet transportere tasken frem og tilbage fra skole uden at belaste ryggen.

 

Tablet-holder skåner kroppen

Bruger dit barn en tablet i skolen, er det en god ide med en tablet-holder. En holder er med til at skåne nakke, ryg og håndled, fordi tabletten kan stå selv. En tablet-holder placeret på bordet er med til at sikre bedre sidde-vaner, når barnet bruger elektronisk udstyr.

 

Lektier på computer laves ved bordet

Når barnet skal læse lektier hjemme, kan det godt foregå i sofaen. Men når der skal skrives på computer eller tablet, så er det godt at komme op og sidde ved bordet.

 

60 minutters motion om dagen

Motion er den bedste forebyggelse for smerter i kroppen. Sørg derfor for at dit barn bevæger sig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn får mindst 60 minutters bevægelse om dagen.

SÅDAN FÅR DIN SKOLE STYR PÅ ERGONOMIEN

Ergoterapeut Marie Engel Jensen og fysioterapeut Chalotte Runge giver her fem bud på, hvordan din skole får styr på ergonomien.

 

 

Møbler som kan indstilles

Når skolen skal investere i nye møbler, skal borde og stole gerne have nogle enkle indstillingsmuligheder, som tager højde for, at børnene i klassen er forskel-

lige af bygning og har forskellige behov.

 

Alternative siddemuligheder

Der skal gerne være alternativer til borde og stole, så man kan sidde på andre måder. Det kan fx være sækkepuder, bolde eller sofaer. Men det kan også være bare at sidde på knæ eller skrædderstilling på gulvet. Især eleverne i de mindste klasser er med på den slags alternativer.

 

Bevægelse i undervisningen

Det er allerede et krav, at der skal bevægelse i skoledagen, og man kan sagtens lære, mens man bevæger sig. Men både fastlåste ideer om undervisningsformer, travlhed og skolens fysiske indretning kan spænde ben for dette. Derfor er det vigtigt, at lærerne får inspiration til, hvordan de kan udnytte rammerne bedst muligt, og skabe læringsmiljøer med variation og bevægelse.

 

Få gode vaner ind tidligt og inddrag eleverne

Jo tidligere skolen hjælper børnene med at få gode vaner i at variere arbejdsstillinger og bevæge sig, jo større sandsynlighed er der for, at vanerne sidder fast. Skolen bør også inddrage eleverne selv i løsningerne, så ergonomi bliver relevant og ikke bare trukket ned over hovedet på dem.

 

Lav en skærmpolitik

Smartphones, tablets og computere fylder stadig mere i børn og unges hverdag. Både hjemme og i skolen. Og det er ofte en stillesiddende aktivitet, hvor kroppen bliver belastet på en uhensigtsmæssig måde. Lav en skærmpolitik, som tager højde for det. Altså, hvornår skal telefoner og computere være slukket og ligge i tasken, og hvornår skal de bruges.

Vil du have Skolebørn i din indbakke? Klik her
Vil du have Skolebørn i din indbakke? Klik her